Profile
Blog
Photos
Videos
Jambo!!
Så er vi sgu kommet til Zanzibar, og her er bare vildt lækkert! -luften er 35 grader, vandet 30 grader og himmlen er blå :) Lige et sted for os.. Meen det er jo Afrika vi er kommet til, så vand har vi kun engang imellem. Derfor er bad ikke det vi får så tit, selvom vi godt kunne trænge til det. Vi er SÅ svedige, klistrede og fulde af sand og salt. Alligevel er det dog ikke så slemt, da vi alle jo er i samme situation, og det egentlig er lidt luksus i forhold til de lokale og derfor også hvad vi kommer til at opleve i Kenya. Stranden ligger lige 50 meter fra vores hus, så vi bader hver dag i det klare lækre vand. Vi oplever en masse. Er begyndt i skole, hvor vi lærer swahili og en masse om Afrika. Ellers er vi også ude og opleve lokalsamfundet. Hvilket vi helt klart syntes er det mest spændende. Vi har været på besøg hos en rebkvinde, og set hvordan hun laver reb af kokosnødder. Yderligere så vi hvordan hun boede. Hun var fattig, og kunne maks. tjene hvad der svarer til 4,5 Dkr. om dagen, så det var trænge kår, men hun var utrolig glad og imødekommende. Kunne vi godt lære noget af i Danmark.. Vi har også været ude og lave mad hos en lokal familie. De var lidt mere velstillede, kunne snakke engelsk, og havde bl.a. fjernsyn. Det var en stor oplevelse at være med til at tilberede maden, og så selvfølgelig spise den. Smagte rigtig godt, på trods af at det blev indtaget med fingrene siddende i lotusstilling! Vi har derfor allerede nu fundet de afrikanske æbleskiver, mums ;q
I dag har vi været oppe og snakke med nogle af pigerne på den lokale skole. Vi hørte lidt om hvordan de lokale piger på vores egen alder lever i Paje (vores landsby), hvilket var super spændende. Vi aftale at mødes med dem igen, så vi kan lære mere om hinanden, og lave noget sammen.
Weekenden står på tur til Stonetown(øens hovedby), hvor vi regner med at få købt lidt afrikansk tøj og forhåbentlig noget is!! Søndag skal vi på spicetour, krydderritur, for at opleve øens specialitet. Og så skal vi selvfølgelig bade og FESTE ;D
Baadae..
Stine, Lene og Tina
Tjek billederne ud! -de forklarer alting lidt bedre..
- comments