Profile
Blog
Photos
Videos
Udveksling i Singapore
Selvom det ikke er mange dage siden, jeg sidst skrev en lille status, er der sket meget siden da.
Jeg forlod Malaysia tirsdag eftermiddag efter at have haft to gode dage i Melaka. Boede hos nogle rigtig soede mennesker, det skrev jeg vist sidst. Var paa sightseeing rundt i den spaendende historiske by og saa et museum, der havde tilhoert en familie i aarhundreder. Men ja, jeg havde en flybillet, der sagde Kuala Lumpur - Ho Chi Minh 18.20. Jeg fik vekslet mine malaysiske ringets til vietnamnesiske dong; 11 millioner i alt (!). Naar jeg vil finde ud af, hvor meget jeg betaler for skidtet her, deler jeg med 4000.Hvad skal alle de nuller dog til for? Flyturen gik fint, jeg blev godkendt af den vietnamnesiske immigration og jeg fik allerede i lufthavnen fundet nogle at slaa pjalterne sammen med. Ofrerne var to svenske piger, Elin og Hanna. Vi fulgtes ad ind til byen og bookede os ind paa det samme hotel vaerelse. For 8$ hver fik vi overnatning, morgenmad OG aftensmad. Derudover kunne vi faa kaffe, te og bananer hele dagen. Det var ikke tosset :)
Vi planlagde samme aften at tage paa en tur til Co chi-tunellerne den foelgende dag, som er de tuneller - blandt andet - de brugte under Vietnamkrigen. Det var meget spaendende, og vi proevede at komme ned at gaa i nogle, der var udvidet til turistformaal. Selvom de var blevet udvidet, var gangene stadigvaek meget, meget smalle og klaustrofobiske. Jeg proevede ogsaa at vaere nede i en oprindelig! Ikke mange turde kaste sig ud i det, og det var da heller ikke en underholdende oplevelse. Et hul paa cirka 30*40 udgjorde nedgangen, hvorefter jeg kunne se den minimale tunel foran mig, de angiveligt skulle have loebet rundt i med gevaerer og det hele. Svaert at tro paa, men ikke desto mindre sandt. Jeg var hurtigt oppe igen.
Da vi kom tilbage fra turen, begav vi os ud i et mylder af scootere for at finde et rejsebureau ved navn Sinh Cafe, der udbyder busbilletter paa den smarte maade, at man koeber en straekning og faar oplyst tidspunkt for busafgang, saa kan man altid finde ud af, hvad dag man vil med den. Jeg koebte saaledes billetter til Mui Ne - Dalat - Nha Trang - Hoi An - Hue - Hanoi for at besoege disse seks byen betalte jeg den nette sum af 40 $, altsaa 35kr pr. straekning. Det synes jeg er ganske paent. Og saa alt den frihed man har oveni.
Svenskerne og jeg tog til Mui Ne torsdag. Vi ankom og tog paa tur til byens stoerste sevaerdighed: sandbankerne. De har nogle roede og nogle gule. Virkelig maerkvaerdigt. Man kommer koerende og lige pludselig, ligger der en orken foran en. Som om de har smidt en hulens masse sand et forkert sted. Vi betalte for at raese rundt paa ATVer og laante plastiskstykker til det formaal at kure ned ad sandbankerne. Det var hamrende sjovt :) Efter at have brugt et par timer der, vendte vi tilbage til hotellet, tog os et bad for at faa de mange sandkorn af os og spiste saa aftensmad. Vi blev da enige om, at selvom vi tilsyneladende ikke havde vaeret mange dage sammen, foeltes det alligevel som mange, da vi havde faaet saa meget ud af dagene.
Fredag blev vi desvaerre noedt til at skilles, da jeg skulle videre til Da Lat og de til Nha Trang. Jeg ville gerne have blevet i Mui Ne en dag mere for at nyde stranden, men det var vejret desvaerre ikke til. Det er en del koldere i Vietnam og for tiden ret overskyet. En gang imellem truer det med at regne, men indtil videre er det ikke rigtig blevet til noget. Jeg savner dog solen og en solbraendt naese!
Ankom til Da Lat efter en noget bumlet tur opad. Det ligger i 1500 meters hoejde. En pige paa saedet bag mig, spurgte om jeg havde nogen at bo sammen med. Nej. Skal vi? Ja. Saadan endte det med at hende, jeg og en dreng endte paa det samme vaerelse. Det viste sig, at de begge to er tyskere, men fine folk.
Nu er jeg saa naaet frem til i dag, hvor jeg netop er kommet hjem fra - endnu - en tur. Jeg har vaeret med mig selv og en meget flink, lokal guide. Han var rigtig god til engelsk, hvilket var en befrielse. Der er virkelig langt imellem engelsktalende personer i Vietnam. Selv dem, der arbejder paa hoteller og restauranter kan se helt opgivende ud, naar man siger et engelsk ord til dem. Traek vejret dybt, Stine. Jeg trekkede med guiden i knap en halv time op til nogle bjergtoppe og flotte udsigtspunkter. Vi kunne ikke komme op paa toppen, da det var helt overskyet deroppe og derfor uden formaal at gaa derop. Derefter havde jeg valget mellem at se Valley of Love - foelte jeg ikke lige faa, naar det kun var mig selv og en guide - og Crazy House. Jeg valgte selvfoelgelig sidstnaevnte, som ogsaa var meget sjovt. Alice i eventyrland-tema.
Tilbage sidder jeg nu paa hoteller og skriver, for en gangs skyld traet i benene. Det er rart at have den foelelse af at have brugt sin krop. Saa ofte sker det heller ikke, at jeg er udmattet. Jeg har netop snakket med Rasmus over Skype og oensket ham hjertelig tillykke med foedselsdagen, langt vaek fra ham. Han og hans familie var saa soede at vifte med ost, maelk, basser, nutella og broed foran skaermen! Aah, hvor jeg savner det, og det blev bestemt ikke svaekket af at se det i levende live. Tak! ;)
I morgen staar den nok paa at leje en cykel og cykle lidt rundt i omraadet. Det synes jeg, lyder meget hyggeligt :)
Jeg har laert mig det vigtigste vietnamnesiske ord: Ca Mon!
- comments