Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag aften d. 22/3 tog vi tidligt ind til byen, hvor vi kort mødtes med de andre frivillige fra introdagene, inden vi skulle nå natbussen til Siem Reap.
Her fik vi heldigvis vores værelse med det samme, så vi kunne nå et par timers søvn inden dagens program for alvor gik i gang.
Cecilie havde fødselsdag, hvilket vi jo selvfølgelig ogs åskulle nå at fejre.
Kl. 9 blev vi hentet af vores søde tuktuk chauffør, som endte med at køre os rundt hele dagen, da Angkhor Wat er ufatteligt stort og Stine selvfølgelig valgte at slå foden på vejen dertil.
Vi startede med at se selve Angkhor Wat, hvilket i sig selv kan tage en hel dag, hvis man skal nå hele vejen rundt. Efter lidt over en times rundttur i ruinerne, gik turen videre til næste tempel. Her var der en masse ansigter og dyr i murværket, hvilket man skulle kigge godt efter for at få øje på, men det var stadig ret fascinerende. Det tredje og sidste tempel vi så, var midt inde i junglen, hvilket betød at træerne gennem tider er vokset ud af ruinerne.
Efter tre templer havde vi dog fået nok og ville gerne se noget andet, hvilket fik vores chauffør til at køre os næsten en time ud på landet, for dernæst at køre os tilbage igen..
Aftenen brugte vi på nightmarked og på Pud Street, hvor vi efter et par stærke drinks og en is gik hjem.
En meget kort, men hyggelig tur til Siem Reap.
- comments