Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg endelig fået tid til at få oprettet en blog, så i har en chance for at følge med i hvad jeg render rundt og laver her i Weiningen i Schweiz!
Jeg har snart været her i 1 måned og tiden flyver afsted. Jeg tror ikke at det er gået op for mig endnu at jeg ikke har set min familie og venner i en hel måned og at jeg ikke kommer til det i det næste halve år.
Men selvom alt er nyt og at jeg nu står på egne ben i et andet land, så nyder jeg virkelig at være her.
Familien jeg bor hos er rigtig søde og gør alt for at jeg skal føle mit godt til rette.
Familien består af, forældrene, Jens og Anette og børnene Anna på 7 år og Daniel på 9 år.
Mit job som au-pair består hovedsagenligt i at være der for børnene. Jeg sender dem i skole hver morgen, har middagsmad parat når de kommer hjem til middag (Alle kommer hjem til middag i Schweiz og spiser og så tager de afsted på job/skole igen), hjælper med lektierne, bringer dem hen til venner og veninder, og ellers så laver vi en masse fis og ballade efter skole
Turen herned gik fint. Det var min første flyvetur på egen hånd, så må indrømme at jeg var nu lidt nervøs.Men præsterede at finde gaten og kom med det rigtige fly uden problemer, så var nu lidt stolt af mig selv da jeg endelig stod i Zürich lufthavn.
Ude i ankomsthallen stod familien og ventede med danske flag og tog godt imod mig !
Det var ikke særlig sjovt at sige farvel og på gensyn til sin familie og venner, men nu hvor jeg er hernede er jeg så glad for at jeg turde tage springet og rykke teltpløkkerne op i Danmark og begynde et nyt kapitel i Schweiz.
De tre første weekender tilbragte jeg i Lenzerheide sammen med familien i deres lejlighed i alperne. Så jeg har fået afprøvet pisterne hernede, og jeg kan sige at de er GODE De kan klart anbefales !
Vejret har været super godt alle gange og det har virkelig været en fornøjelse at bruge weekenden på ski.
Første weekend vi var afsted kom jeg virkelig på prøve. Begge børn har stået på ski tusinde af gange og styrtede ned af diverse pister, mens jeg kom som Bambi på glatis lidt efter. Men efter tre "trænings weekender" har jeg nu fået styr på skiene og kan følge med dem !
D. 29 januar 2010 var jeg inde og se Mercedes-CSI World Cup show i Zürich sammen med en anden dansk au-pair, Gitte. Det var virkelig en fed oplevelse og showet "Great Britain Show" med de engelske gardehusarer var så fantastisk, det skal virkelig ses!
I morgen har jeg månedsdag med Schweiz Den første måned er gået, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg om at flytte herned i et halvt år for at arbejde som au-pair!
- comments