Torsdag den 15. var en råkold overskyet dag med gråvejr og byger ind imellem. Vi besluttede at vi alligevel ville ind til bymidten af Dresden, så vi klædte os godt på med uldne sokker, sweater, vandrestøvler, regnbukser og -jakker og tog bybus nr. 66 ind til Hauptbahnhof. En venlig ældre dame ved stoppestedet fortalte os uopfordret, at hvis vi ville ind til bymidten skulle vi nok gå over til stoppestedet på den anden side af vejen. Vi troede ellers vi havde forklædt os som indfødte…

Mellem hovedbanegården og den gamle by er der bygget et nyt forretningsstrøg. Byen er stadig under opbygning efter det totaltødelæggende bombardement i feb. 1945, bogstaveligt talt på ruinerne af de gamle bygninger. Kvarteret omkring Frauenkirche nede ved Elben er for store deles vedkommende genskabt som de oprindelige bygninger før bombardementet, det kan man altid diskutere om det er det rigtige, men jeg synes det virker ok, fordi det er gjort med meget stor håndværksmæssig dygtighed.

Christine havde glemt sin hue, så vi købte en bøllehat i en outdoor shop. Ret tjekket, men jeg tror de lokale stadig kunne gennemskue at vi var turister i byen.

En sejltur med dampskib på Elben blev det ikke til, vi var for få turister til at de ville sejle, så vi gik ind på en gammel cafe og fik en skål fiskesuppe smagt til med Pernod og koriander og en lille lokal øl til. (Höfner, kan anbefales).

Den store evangeliske kuppelkirke Frauenkirche brændte og styrtede sammen 2 dage efter bombardementet. I hele DDR tiden lå den som ruin og blev reddet fra fuldstændig udslettelse ved at nogle ildsjæle fik overtalt bystyret til at lade den stå som et mindesmærke beplantet med roser. Ruinen sov sin tornerosesøvn lige til DDR's fald, og først i 90'erne genoptog man ved mange private sponsorers hjælp genopbygningen, så den genopførte kirke bygningsdele kunne indvies i 2005. 15 % af kirken er originale bygningsdele.

Det er en utrolig smuk bygning indvendig. Fra en tidligere restaurering havde man gennemregistreret bygningen med bl.a. de gamle farvekoder så alt kunne genskabes meget præcist. Nederst i krypten er der et lille museum som skildrer genopbygningsarbejdet, det er ren guf for en byggemand, mundvandet løber når man ser arbejdsmodeller med marmoreringer og forgyldninger, der veksler i mat og blankpolering.

Christine blev nede i kirken, mens jeg tog turen helt op i tårnet. Derefter havde vi fortjent kaffe med apfelstrudel J

Fredag den 16. så ud til at blive en dag med vekslende skydække, men stadig køligt. Bortset fra regnbukserne gentog vi vores outdoor påklædning, nu med bøllehat. Vi kørte ud til Bastei, et udsigtspunkt i naturparken Sachsisk Schweiz. Det ligger i de mest utrolige sandstensklippeformationer 200m over Elben, et Europas Grand Canyon af forvitrede stensøjler. Der var stier med åbne risteværker over dybe afgrunde til en lille ruin af en middelalderborg helt ude på klippeknoldene. Herfra kunne borgen kontrollere sejladsen på Elben.

En Umleitung førte os tilfældigt forbi byen og borgen Hochstein, en af utallige tyske middelalderklippeborge. Fra 1933 blev den brugt som fængsel for politiske fanger, senere som krigsfangelejr for polske officerer og lige efter krigen som lejr for tyskere fordrevet fra Tjekkoslovakiet. Vi tog en tur rundt på borgen og fandt et sted at spise vores medbragte frokost, det sidste rugbrød fra Danmark.

Vi havde læst en rejseartikel i Politiken om en tur i den Tjekkiske del af naturparken som kaldes Böhmisk Schweiz, så vi kørte efter grænseovergangen ved Hrensko. Turen derhen gik gennem høje dystre nåleskove med stejle skrænter. Selve grænseovergangen er et plat sted hvor indvandrere på den tjekkiske side af grænsen har slået boder op og forsøger at sælge alt hvad sælges kan. Er man først sluppet igennem ændrer naturen og byggeskikken karakter til mere åbne skove og blødere bjerglandskaber med karakteristiske huse i bindingsværk med træfyldninger.

Nanna (GPS'en) førte os ad mange mindre veje rundt og tilbage mod Dresden. Vi følte vi havde været på lidt af en fotosafari, vi kunne slet ikke lade være med at skyde det ene billede efter det andet fra bilen. Der skal nok ryddes lidt op i billedmængden i aften. Vi fandt en lille Cafe i en by da vi kørte langs Elben. Den havde været helt oversvømmet da floden gik over sine breder i 2002, så alt var nydekoreret. De kan bare det der med kaffe og kage på de kanter.

Lørdag og søndag skulle byde på rimeligt vejr, og vi har besluttet at fortsætte mod Prag. Aftenen byder på tøjvask, det er stadig det lune tøj vi skal have på. Det er køligt i Centraleuropa oppe i bjerghøjderne. Vi kommer til at savne campingfars lune Brötchen om morgenen. De laver godt morgenbrød her på egnen…