Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 24.6.2010, Stig:
Stille vejr om morgenen, solrigt og temperaturen steg stille og roligt, det ville blive en varm dag. Aircondition er stadig Guds gave til bilisterne.
Vi kørte ad snart kendte veje mod Arles og drejede fra mod Abbaye de St. Roman, 5km NV for Beaucaire. Det skulle være Europas eneste Troglodytkloster.
Der var heldigvis rimeligt skiltet, for Nanna kendte ikke stedet som en seværdighed. Vi snirklede os op ad en stadig mindre øde bjergvej indtil vi kom til en større naturparkeringsplads hvor der pludselig holdt en del biler og folk spiste og holdt siesta under træernes skygge.
Klokken nærmede 12, og vi havde set at der ville være lukket mellem kl. 13 og 15.30 så vi skyndte os op ad en god brolagt sti op ad bjerget til toppen, hvor vi kom til et lille skur hvor der sad én og billetterede.
Klosteret var efter sigende grundlagt i det 5. århundrede og i brug som kloster frem til det 15. århundrede. Munkene havde i al den tid arbejdet videre på nogle naturlige huler og udhulet klippen som var af en blød kalksten til den nærmest var som en kæmpe schweizerost med kapel, celler, spisesal, stald og ikke mindst et sted til en kæmpe vinpresse. De så ikke ud til at have lidt nød i klosteret.
Biskoppens og Priorens stol var skåret ind i klippen ligesom hulninger til olielamper, selv gravene var skåret ud som hulninger og dækket med en flad sten. Hvor der blev for store åbninger var de sten man havde savet ud af klippen blevet brugt til at mure vægge og hvælv op. Temperaturen var behagelig og indeklimaet rart, kalkklipper afgiver ilt og regulerer luftfugtigheden.
Vindueshuller, trapper, foderkrybbe alt var skåret ud i klippen, selv en lille inskription fandt man over indgangen til en celle.
Selv om det var et større anlæg og en længere tur vi blev guided rundt på af et engelsk ark med en udmærket beskrivelse af hvornår vi skulle følge de røde pile og siden de gule så nåede vi lige af gøre os færdige inden vagten lukkede for siesta.
Vi havde glemt at tage vand og frugt med, så vi fortsatte mod Arles og betalte os fra at holde i et svalt skygget parkeringshus. Vi fik et kort på turistinformationen ved siden af og fandt en fortovscafe som så lovende ud, og hvor vi fra en skygget plads kunne betragte folk på gaden.
Vi er ikke gode til at drikke vin i varmen, så vi nøjedes med vand til en fyldig gang salat med grilstegt kylling, marinerede peberfrugter, artiskokker, baguettes som tilbehør og med frisk gedeost og oliventapanade som dessert. Ikke så ringe endda.
Den historiske del af Arles er ikke stor, så vi kunne gå rundt mellem de ting vi havde besluttet os for at besøge. Det romerske teater er der ikke meget tilbage af, men det ligger lige ved siden af Arenaen som er så velbevaret, at den i dag bruges til tyrefægtning.
En af grundene til at den er så velbevaret er at folk var flyttet ind i den og havde etableret boliger og ikke mindre end 2 kirker, selv om det efter sigende har været mere eller mindre en slumbebyggelse ind til den blev ryddet midt i 1800 tallet. I dag fornemmer man hvor stort et anlæg det er, med plads til 20.000 tilskuere og trapper og fordelingsgange op og ned til at alle tilskuerne kan sluses hurtigt ind og ud efter samme principper som vi bruger til stadions i dag. En lille detalje er, nede i de svale, dunkle, cirkulære fordelingsgange under tilskuertribunen, der rammer dagslyset fra de ydre radierende gange, udefra ind til cirkelgangen, buen lige over de indre radierende opgange ind til tilskuerpladserne i arenaen, således at skiltet med opgangens nummer er belyst med dagslys. Det er gennemarbejdet design, de kunne et par trix de romere.
Når man går rundt i byen fornemmer man, at Arles er en gammel by, grundlagt af Cæsar som gave til sine veteraner, og at byen siden romertiden har været beboet, og at den centrale del kun langsomt er transformeret af senere tider.
Vi besøgte Cryptoporticus, de enorme underjordiske krypter, som var fundamenter for det romerske forum og som havde været anvendt som lager samt et lille museum som bla. havde nogle værker og fotografier af Picasso fra hans tid i Arles. Da dagen var ved at være gået, og vi ikke ville for sent hjem valgte vi Les Alyscamps, Necropolisen fra.
Fredag d. 25.6.2010, Stig:
Overliggerdag, sov så længe som solen, varmen og blæren tillod os (og det var ikke så sent endda). Dagen gik med tøjvask og tørring, kontakt over skype til familien samt et større indkøb i et kæmpe supermarked lidt uden for byen. Vi havde spist os i bund med mange ting og trængte til at få fyldt depoterne op inden weekenden.
Man kan mene meget om supermarkeder, men her kunne vi gå stille og roligt og prøve at orientere os i udbuddet af dagligvarer og ikke mindst planlægge hvad vi kunne have i køleskabet som frost, køl, uden for køl (når det kunne blive 30°C varmt og køleskabet nederst så ikke kunne køle længere ned end 10°C) samt som konserves i de overskabe hvor det kunne blive varmt.
Vi fik købt lidt flere lækre tærter i charcutteri afdelingen, selv om mit fransk ikke rakte så langt som at forklare ekspeditricen, at vil kun skulle bruge ¼ tærte, så vi kom hjem med ½. Vi skal nok nå at få den spist. J
Om eftermiddagen afprøvede vi campingpladsens svømmepøl. Den var lækker, vi besluttede på stedet at vi havde brug for endnu en overliggerdag med planlægning af næste etape, og så for også at prøve pølen af endnu engang.
Om aftenen testede vi en lokal rosevin til aftensmaden i den lune mørkning under de gamle træer i skæret fra vores alabast lysestage og til hørmen af myggespiral og Autan myggespray. Det blev en lun nat og blæseren fra Bauhaus i Prag kom atter til ære og værdighed.
Lørdag d. 26.6.2010, Stig:
Den lokale Rosevin var voldsomt lækker og ret billig, så jeg lagde ud med at indkøbe supermarkedets restlager som desværre ikke var på mere end 10 flasker og ingen papkasser til at transportere det i.
Christine brugte timer på at forsøge at få uploadet vores blog og billeder, men blev smidt af nettet hver gang lige inden det lykkedes, det var virkelig træls, men når campingpladsen stiller netadgang gratis til disposition, så er der grænser for hvad man kan forlange til gengæld.
Imens nød jeg livet under et skyggefuldt træ ved promenaden langs Rhone med udsigt over til Avignon, og jeg fik da også lavet en enkelt akvarel, inden jeg blev helt invaderet af myrer, både på krop og papir.
Om eftermiddagen tilbragte vi noget tid i og ved svømmepølen, hvor det mest begivenhedsrige oplevelse var at holde øje med ikke at komme i vejen for "den flydende hollænder", som rygcrawlede på kryds og tværs i bassinet.
Om aftenen brugte vi noget tid på planlægning af tiden indtil vi skulle hente Laurits i lufthavnen i Lyon samt for den uge vi skulle være sammen med ham.
Det er pokkers så småt det står på de kort, og når det så bliver tusmørke, så bliver det virkelig svært at se noget som helst. Vi nåede frem til at hvis vi ville se teatret i Orange og de romerske fortidsminder i Vaison La Romaine så skulle vi gøre det før Laurits, derfor ville vi tage en ekstra dag i Avignon for at besøge dem.
- comments