Sidder nu her og har kun en lang flyvetur foran mig inden jeg igen er i DK efter tre fantastiske måneder på NZ med DSC og 18 dage i Australien på egen hånd. Der stod jeg for lidt over tre måneder siden og var stiv af skræk for hvordan det skulle komme til at gå, og om man ville kunne sammen med disse personer. Selvom jeg har gået på efterskole og vidste at det selvfølgelig nok skulle komme til at fungere, var det en utrolig mærkelig tanke at disse mennesker skal man være sammen med 24/7 i 3 måneder og man skaber sig venskaber for livet. Kan nu kun sige at det har været den ultimative rejse, da man simpelthen bare oplever det hele. Vandreture, ekstreme sport, badeferie, undervisning, venskaber for livet you name it. På trods af de store forskelligheder hos folk på holdet har vi fungeret som en stor gruppe, som alle er kommet godt ud af det med hinanden. Følelsen af at bygge sådan et fællesskab op kan ikke beskrives, det er noget, som bare bør prøves. Ja det kan også sagtens lade sig gøre derhjemme på et studie m.m., men der er noget anderledes ved at være omme på den anden side af jorden væk fra de faste og trykke rammer derhjemme. Vi stod alle sammen i den samme usikre båd og var tvunget til at åbne sig over for nogle mennesker vi lige havde mødt, men nu er man bare glad for at man har gjort det og ville ønske at det ingen ende ville tage. Nogle mennesker ville måske mene at tre måneder på NZ er alt for lang tid, men jeg kan kun sige at jeg ikke er enig. New Zealand er sådan et fantastisk land, som byder på uendelige af muligheder lige fra om man er til sol og sommer eller hellere vil ud i naturen. Når tiden og pengene tillader det skal jeg helt sikkert tilbage dertil, da der stadig er så mange ting man ikke har fået set, selvom vi har været godt rundt omkring det hele. Ved at være der i tre måneder får man lov til at fordybe sig i deres kultur samt landet, hvilket bare er en oplevelse i sig selv, da menneskerne er så anderledes og tager tingene på en helt anden måde end vi selv gør. Dette skulle man helt klart vænne sig til i starten. Fx kunne buschaufføren finde på at sige, at det tager 6 timer at komme fra et sted til et andet, hvorefter det viser sig at vi var fremme tidligere end regnet med. På New Zealand tager de tingene som de kommer, og lader sig ikke påvirke af om man måske ikke lige er der til tiden m.m. En anden ting man også skulle "vænne" sig til er deres venlighed. Det er stort set umuligt at gå ind i en butik uden de spørger hvordan man har det, og de kan sågar finde på at starte en hel samtale med dig hvis de har tid til det.

I starten var det lidt skræmmende når man kørte i den anden side af vejen, da man hele tiden troede man så var ved at køre ind i de modkørende bilister, men man vænner sig hurtigt til det. Dog efter tre måneder glemmer jeg stadig at man skal kigge sig til højre og ikke til venstre først før man går over vejen. Udover dette har de også nogle specielle fodgængerovergange forskellige steder. Her stopper alt trafikken og så kan du ellers bare vade skråt udover fodgængerfeltet, så man ikke behøver først at skulle over et sted for så at vente på at det bliver grønt i næste fodgængerfelt - utrolig smart. Dette resulterede i at vi vores sidste aften som var i Auckland, lige så snart der blev grønt løb ud i midten af det hele og stillede op til et fællesbillede. At vi formår at nå dette, viser også hvor godt et sammenhold vi er endt med at få, da det alligevel kræver lidt koordination at nå dette på trods af at man havde et stykke tid inden der igen blev rødt. Mange ting på NZ er vejr bestemte hvilket resulterede i at nogle af vores ture blev aflyst. Men i stedet for at blive sure over dette var vi utrolig gode til at omstille os og stadig få det bedste ud af det. Alle var hele tiden opsat på at vi bare skulle have det sjovt og nyde tiden sammen på trods af hvordan vejret nu var og om vi ikke kom af sted på de ellers planlagte ture.

Vi har undervejs på vores tur i Australien mødt en masse danskere, som rent faktisk også havde overvejet at rejse med DSC, men har syntes at det var lidt dyrt. Men jeg kan kun sige at det er alle pengene værd. Ja hvis man rejser alene kan man få de samme oplevelser, men du vil aldrig få det sammenhold med sådan en stor og fantastisk gruppe, som vi har gjort. Efter sådan et eventyr har man ikke rigtig lyst til at tage hjem, da man bare ønsker at det ville vare ved for evigt. Men ved at komme hjem og pludselig være helt "alene" vil tingene så småt begynde at gå op for en. Når man får tiden til at tænke igennem hvad der er sket de sidste tre måneder i ens liv vil jeg vædde med, at man finder ud af hvor meget denne tur har givet en. Efter at have været væk så længe er jeg også begyndt at kunne mærke, at jeg snart ikke kan rumme mere, da jeg simpelthen er nødt til at få en pause og fordøje alt det der er sket de sidste par måneder i mit liv. Men vil vædde med at jeg allerede efter et par dage er parat til at tage ud på nye eventyr :D

Det kan godt være at min tur slutter nu, men venskaberne og minderne vil være der for altid og dette vil ingen kunne tage fra en. Kan kun sige det er de bedst brugte penge jeg har brugt, og har fået en oplevelse for livet, som ingen vil kunne tage fra mig. Ser allerede nu frem til mit næste eventyr, som går til Grønland samt starte en hverdag derhjemme - selvom man får smag for livet som backpacker hvor man ikke skal tænke på skole, lektier og arbejde :p Vi ses derhjemme om ikke så længe.