I eftermiddags ankom vi til Sydney. Allerede her faldt Morten samt Jeppe fra, da de skal bo hos nogle Jeppe kender. Herefter begav Chris, Anne, Julie, Kenneth, Tiller, hendes veninde og jeg os ind mod centrum. Her bor vi nu på Sydney Harbour hvor jeg bor på et 6 personers værelse med Chris og Anne, mens de sidste fire bor på et værelse sammen. Det er så mærkeligt pludselig selv at skulle stå for det hele, når man er vant til at transporten er betalt, hostel er betalt, samt der er styr på hvornår man skal af sted osv. Udover dette bor vi nu også på dorms med andre personer, hvilket er utrolig mærkeligt. Men det er fedt endelig at kunne sige at man er en rigtig backpacker. Tidligere i dag fik jeg lige opdateret min dagbog for de sidste par dage og synes lige i skal have et indblik i mine tanker fra tidligere i dag:

"3 måneder + 33 nye ansigter = en oplevelse for livet. Vågnede med en følelse af at det bare var endnu en dag, med alle disse fantastiske mennesker. Tror ikke at det kommer til, at gå op for mig at det allerede er slut. Synes slet ikke det føles som om, at vi allerede har været af sted i 3 måneder. Er utrolig spændt på hvornår det går op for mig, at det faktisk er enden på et helt fantastisk eventyr. På trods af alle vores forskelligheder har vi fungeret som et helt fantastisk + unikt team. Har nu spist min sidste havregrød med nutella samt min sidste Black Forest chokolade."

Fra vores hostel i Sydney har vi den flotteste udsigt til Harbour Bridge samt det fantastiske operahus. Det er helt urealistisk at jeg i dette øjeblik befinder mig i Sydney. Kan huske da man i de mindre klasser har stået og snakket om Sydney samt operahuset og tænkt det kommer jeg aldrig nogensinde til at opleve, og nu står jeg her bare. Er utrolig spændt på hvordan de næste 18 dage kommer til at gå, men er helt sikker på at det nok skal blive helt igennem fantastisk. Nyder virkelig at være af sted og ville slet ikke have været klar til at tage hjem til DK i dag. Ude i lufthavnen var det helt forfærdeligt at sige farvel de fantastiske mennesker, som man har fået så tæt ind på livet mens man har rejst rundt på NZ. Stort set alle rendte rundt i lufthavnen og tudede og folk de kiggede bare lidt på os, fordi de jo ikke rigtig kunne forstå hvad der skete. Men kan kun sige en ting og det er, at det simpelthen er de bedste brugte penge jeg længe har brugt. Vi er allerede blevet utrolig overraskede over hvor dyrt det er i Australien, godt nok havde vi fået det af vide, men nu det er noget andet pludselig, at skulle stå og betale for maden.

Ps. Jeg skulle hilse Inge Krogsgaards (Christinas mor) mange gange fra hendes fantastiske datter (: