Profile
Blog
Photos
Videos
I går aftes tog Heinz og jeg en tur til Dusang-Dong, der er centrum i Daejeon. Her er store, dyre forretninger og i denne del af byen er der en del mere gang i den end der, hvor vi bor. Også restauranterne er mere moderne og i nogle af dem kan man også snakke engelsk.
Heinz og jeg mødte et par glade dommere på en fortovsrestaurant, bl a Heinz Brunner fra Johannesburg og Otto Weibel fra Singapore. Dem drak vi et par øl med og havde et par hyggelige timer og det kan måske blive en fordel senere, Heinz Brunner skal sikkert være dommer i Erfurt.
Robert Oppeneder, der er formand for den tyske organisation og primus motor for OL i Erfurt er jeg på god fod med. Gennem sit firma sælger han ca 2 ton Odense Marcipan, som han kun kan få igennem Østrig og han vil gerne have en direkte kontakt til Odense Marcipan, som jeg er ved at skaffe ham.
Til aftensmad fik vi kylling i chilisauce og vi var enige om, at vi aldrig havde fået noget så stærkt, men det smagte sgu meget godt, og salt manglede vi ikke, da vi svedte så meget at det dryppede i maden.
Det er noget af en pinlig affære m h t alle de syge deltagere der har været og det er fastslået at det har været en decideret madforgiftning. Der har været over 50 indlagt og langt over 100 der har været dårlige i typisk 24 timer. I dag blev det oplyst på konferencen, at der var rettet henvendelse på højeste sted til de Korenske myndigheder, så mon der ikke er ekstra kontrol på dagens frokost og middag. At spise her kan jo efterhånden udvikle sig til russisk roulette, hvor resultatet kan blive at man får en hurtig slankekur med afgang både for og bag. Jeg tror selv, at i dag er en af de sikreste dage at spise her på, for de må nødvendigvis have sat procedurer op, så der ikke komme gentagelser, så kan de for min skyld slække på det efter vi er rejst.
Normændene, der lavede nogle retter til os i går fortalte nogle hårrejsende historier fra køkkenet, som de fik lov at låne. Bl a at køkkenarbejderne sad ig børstede tænder på gulvet i køkkenet, i opvaskemaskinen var ser ikke skiftet vand og der lå en bræmme af fedt fra opvasken i går, de tændte bare maskinen og fortsatte, maden til frokost var klar kl 9, men blev ikke sat på køl etc.
Umiddelbart synes jeg ellers her er ekstremt rent overalt. Der ligger ikke papir og flyder, ser er blomsterbede og kunmer overalt, der går små gule mænd rundt og samler papir og skod op overalt.
Vi har fået Uffe rejst op igen efter 24 timers isoltion på værelset. Det må have været en slem omgang at lægge på sit værelse og ikke kunne foretage sig andet end vente på næste anfald.
Sidste melding er, at 159 har været syge.
- comments