Profile
Blog
Photos
Videos
Nej nej nej hvor er jeg dog bare dårlig til at få opdateret herinde L Glemmer jo næsten helt det jeg går og laver herovre og det er jo ligesom det jeg gerne skal undgå…Så her kommer part 1 af det forsømte:
Grand Canyon:
Efter 4 fantastiske og vilde dage i Vegas skiftede vi diskoteker og flotte hoteller ud med hostel og fantastisk natur. Men inden vi kom så langt, måtte vi faktisk vende rundt og vende tilbage til Vegas, da vores vindue i bilen pludselig ikke ville rulle op = ingen aircondition i midten af ørknen i næsten 50 graders varme, pyh ha - men det var heldigvis ikke noget problem at bytte bilen, så vi har stadig en stor Jeep, nu er den bare hvid :D
Vi boede i Williams, en lille by 50 min kørsel fra parken - super turisted (hvis det er et ord), men det vender jeg tilbage til.
Desværre da vi vågnede tirsdag morgen regnede det L - IH, det betyder at veje og stiger i parken bliver mudret og nogle endda oversvømmet, så vi måtte tage en dag i området i stedet for. Det betød en tur til Flagstaff hvor vi spiste brunch på en rigtig gammel amerikansk diner, maden var ikke speciel god, men det var super sjovt at prøve det.Ellers bød byen ikke på så meget andet end et par butikker, så vi kørte hjem og tog os en hyggeaften med mikroovnsmad (nemt og billigt) og så blev der ellers bare sorteret billeder fra turen (hvilket I nok snart skal se noget mere til).
Onsdag var vejret meget bedre så vi tog til Grand Canyon (South Rim) og kørte til den østlige del. Grand Canyon er en kæmpe stor kløft, som man enten kan vælge at gå ned i ellers kan man gå langs kanten foroven - det er virkelig et helt utroligt naturfænomen! Vi gik en times tid ned i kløften og lige som vi var kommet til en hvileplads med et toilet, lidt halvtag mm, blev det overskyet og inden vi nåede at tælle til 3 stod det ned i stænger - endnu engang var heldet med os da vi jo kunne stå i tørvejr J Op tog dobbelt så lang tid, det var virkelig stejlt!
På vej hjem tog vi et smut i Bearizona, en dyrepark som i Givskud, bortset fra at det var bjørne vi kørte imellem. Lidt fusk at betale sig fra at se dem, men det er da bedre end ingenting. De var tæmmet så de kom meget tæt på bilen og det var faktisk en god og sjov oplevelse at se dem.
Om aftenen spiste vi på rigtig amerikansk Diner (se billeder), selvom det var lidt sat op for turisterne skyld var det rigtigt sjovt at prøve. Mens vi sad og spiste, foregik der også er cowboyshow på gaden, lidt en turistfælde, men det virker jo alligevel.
Torsdag stod vi MEGET tidligt op (kl. 3) for at køre ud til parken og så solopgangen. Det var alle de manglende timers søvn værd at sidder der i stilheden og så se solen stå op - SÅ FLOT! Derefter gik vi langs kløften 12 km, og så har parken shuttle-busser som kører hele tiden, så den tog os tilbage til bilen.
2 dage i parken var helt perfekt og vi var nu klar til at tage videre til Palm Springs (bare for en overnatning, da strækningen til LA var for lang til en dag).
- comments