Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi lige fladet ud i en uges tid!
Ja, det er hårdt at have ferie konstant, hi hi :-) Når man befinder sig i et fremmed land, så er alt jo nyt, og det trætter én. Så vi har begge haft brug for et noget roligere tempo, efter to måneders sightseeing. Og dermed jo ikke sagt, at oplevelserne udebliver. I Hobart var vi f.eks. i biografen og se Alice in Wonderland i 3D. Det var råhygge med popcorn og i øvrigt en fed film, som hylder fantasien! Så længe leve den og vores alles indre barn - ved Gud, hvor ville livet være kedeligt uden fantasi! I Hobart var vi også på en lækker cafe/bageri, hvor vi smæskede os i lækker the, milkshake og chokoladecroissant, mums :-)
Vi glædede os til at flyve til Melbourne en sen tirsdag aften, da personalet på hostellet i Hobart fangede vores negative opmærksomhed. De var uprofessionelle og uhøflige, så vi pakkede sammen, klædte os godt på og fyldte lommerne, så rygsækken kunne komme under de påkrævet 20 kg.! ;-) - et godt gammelt backpackertrick!
Her i Melbourne har vi taget det fortsat stille og roligt, men alligevel er alting jo en oplevelse, bare at komme ind til byen, få handlet og finde ud af vaskemaskinen! Melbourne er vild hyggelig med masser af palmer, strand, flotte gamle bygninger og dejlige caféer overalt, og så gør solskin og 23 grader alting smukt og nemt. Der kører sporvogne i byen, hvilket giver en afslappet atmosfære, og så er der gratis transport rundt i midtbyen hele dagen, så ingen stres eller bekymringer over at skulle komme rundt. Derfor har vi set det meste af byen gennem et vindue, men har nu også gået gennem Little Italy, China Town og deres botaniske have med skildpadder, frøer og fine fugle. Samt hørt et fantastisk drengekor i Sct. Pauls domkirke. Og så har byen pingviner og rakali(en særlig oprindelig slags nuttet vandrotte med hvid halespids) helt herinde ved marinaen, så der sad vi og lyttede til deres sjove pingvinskrig, mens Lotte spottede pingvinerne mellem alle klippestykkerne.
Min kære bror gjorde mig opmærksom på Melbourne Cricket Ground med plads til 100.000 tilskuere, så der skulle vi selvfølgelig ind. Det er da helt vildt kæmpe stort, men Lotte fandt det ikke helt så interessant at gå rundt på alle tribunerne for at opleve udsigten fra øverste sæde...he he. Vi så dog også Victoria slå Tasmanien med 8/358 mod 222...forstod I alle den? Det tager kun ca. 15 år at forstå alle cricketreglerne, så kom endelig i gang med at spørge nogle cricketvidende!
I dag tog vi så på National Gallery of Victoria, som er et must her, hvis det står til mig. Jeg var lige ved at slå min museumsrekord på fem timer fra Stockholms Nationalmuseum, men Lotte satte en tidsbegrænsning på, øv bøv :-) Så mens hun sad udenfor og nød solen, så benede jeg rundt og så...hold godt fast: Egyptisk gravkunst, Romerske statuer, europæiske tegninger, asiastisk kunst i europa i 1800-tallet, moderne kunst, japanske skitser, flot installationskunst af Bill Viola og meget meget mere, men alt det gik jeg bare i gennem for at komme hen til nogle Monet og Rembrandt malerier, så var imponerende. Men det største var uden tvivl Ron Mueck, som har lavet Boy på Aros Museum. Her var Lotte også imponeret, så glæd jer til at se billeder eller bedst af alt: Kom ned og besøg os og se hans udstilling. Koster kun 15 $! Han laver fuldstændige menneskekopier, blot i andre målestok, meget livagtige og meget imponerende!
Og nu sunder vi os ovenpå et par timer solbadning og soppen på St. Kilda stranden, et par lækre kager fra konditori, nem og billig aftensmaden og en aftendrink!
I morgen står den på New Zealand i fem uger, så det bliver helt kanon med masser af lækker natur!
Og nå ja, er ved at booke vores hjemrejse til jul - mens vi stadigt har penge - så nyd tiden(og bloggen), mens vi er udlands!:-)
Kærlig hilsen
Spotte-Lotte og Museums-atleten!
- comments