Så er der igen et lille tidsrum til endnu et blogoplæg. :) Siden sidst har vi (igen) oplevet en masse og kørt en del miles igennem landet.

Efter Memphis gik turen videre imod Nashville. Her kørte vi desværre ind i en masse regnvejr, der resulterede i vi kun tog en kort tur ind til byen og ellers havde en del værelsestid. - Heldigvis havde vi denne gang været så heldige at få et værelse med whirlpool! Det var lige lidt ekstra luksus og det blev udnyttet.

Dagen efter gik turen videre til St. Louis der egentlig mest var beregnet som et lille stopover inden Chicago. Efter 2 skuffende byer (Memphis og Nashville), havde vi ikke det store forventninger til St. Louis.. Det var dog unødvendigt! Byen var fantastisk. For det første var vejret denne gang også med os og vi havde høj sol, for det andet ankom vi lige midt i marine soldat ugen.. Vores primære formål var at se The Gateway Arch der er kendetegnet med St. Louis, i parken var den en masse mennesker pga. Marine ugen og vi fik set amerikanske marine soldater, helikoptere, tanks, kampteknikker og derudover løber Mississippi river lige nedenfor parken. Fantastske omgivelser! Steffen fik snakket med et par soldater og fik sågar også taget nogle kropshævninger, hvilket han fik en drikkedunk som præmie for. ;) Både Nashville og St. Louis bød på nye madoplevelser.. Vi fandt hvert sted en anden kæderestaurant, som dennegang ikke inkluderede samme mængde fastfood og usund mad. Så det var ekstra bonus!

Torsdag gik turen så videre til Chicago. På vejen gjorde vi et holdt i et outlet center og fik brugt nogle af vores penge.. Derefter tog vi videre imod Chicago til en ret sørgeligt hotel lidt udenfor byen. Heldigvis tilbringer vi jo normalt ikke flere timer på værelset udover om natten, så det gik. Om aftenen fik Steffen den klipning han længe har hungret efter da han "var blevet langhåret". Det var noget billigere end danske frisør priser og resultatet ar bedre end i Vietnam. ;)

Fredag stod den på udforskning af Chicago. Vi startede tidligt for at kæmpe os igennem trafikken.. Da vi endelig kom ind til byen var Camilla ved at dø over prisen for parkering.. 20 dollar for 4 timer! Men bilen kunne ikk følge med op på 94. etage så parkeres skulle den desværre.. Derefter gik turen op i John Handcock Observatoriet. En 40 sekunders tur i elevator op til 94. etage og en del propper i ørerne. Udsigten var fantastisk! Inde midt i alle skyskraperne kunne vi se ud og ned på gaderne. Vi brugte en del tid deroppe, inden vi tog ned og slendrede igennem Chicago. En fantastisk by der har det hele! Skyskraperne, chicago river der løber igennem byen og en havn/strand. Herefter begyndte vi at gå hen til Grant og Millenium park. Her var en del gader spærret af pga. "Taste og Chicago" - dage. Der var så utroligt mange madboder at det slet ikke kan beskrives. Der var simpelthen mulighed for hvad man end kunne tænke sig. Vi kæmpede os igennem mad og menneskemasserne hen til Buckingham Fountain og derefter tilbage til Millenium park.
Vi blev enige om at vi heller måtte komme tilbage til bilen omkring halv 5 så vi var i god tid ud til den baseball kamp vi havde købt billetter til, hvis nu der også skulle være trafik.. Det tog så 10 minutter at komme derud! Så der stod vi 2 timer og et kvarter før kampen startede.. Vi besluttede at køre ud og finde noget mad også komme tilbage en time før. Parkering for en baseball kamp: 23 dollar! Meget, meget groft når man i St. Louis kun skulle have givet 5 dollar. Igen kunne bilen jo altså ikke tages med på stadion så den måtte parkeres.. Og afsted gik det ind til baseball kamp.. Vi kom ind til vores pladser.. Og et næste tomt stadion! I USA er det åbenbart kun turister der er i god tid, for resten kom først ½ time inde i kampen. Egentlig kan man godt forstå dem.. Kampen varede 3½ time og var dødsyg! Spillerne er alt for gode til at kaste og låse baserne og ret så ringe til at ramme bolden ordentligt så den kunne komme afsted. I de 7 første runder var der ikke et eneste point! Først i 8 omgang kom en stakkels ny kaster ind for hjemmeholdet og i hans 2 kast bliver der slået en homerun.. Han blev buet en del af. Efter 3 timer og 10 minutter synes vi at vores baseball oplevelser var nået til ende.. Så vi gik - kampen var jo næste slut.. På vej ud sker der selvfølgelig endelig noget og hjemmeholdet laver homerun og alverdens ting. Kampen endte 4-4 så vi da vi kom hjem.. Men hvad er oddsene!

Lørdag tog vi efter check ud en smuttur ned til Navy Pier i solskin.. Parkering fra 0 minutter til 24 timer: 25 dollar.. Steffen og Camillas besøgstid: 40 minutter = 25 dollar. Jeps.. Det er dyrt at være bilejer.. For at gøre ondt værrer var vores benzin måler godt nede så vi blev nødt til at tanke i den dyreste by i hele USA! Vi nåede heldigvis lidt udenfor og fik benzin til lige præcis under 4 dollar pr. gallons. I Chicago kostede den 4.40!! Vi tankede kun en smule for der kom sikkert en masse tankstationer ved interstaten.. Det gjorde der ikke.. Og da benzinmåleren blinkede og duttede af os var Steffen ved at gå helt til hundene.. Heldigvis kom en afkørsel og en shell tank til redning. Derefter gik turen videre imod Cleveland.

Igår kørte vi så tilbage til Sandysky og ud til Cedar Point forlystelsespark.. En af de største i verden, men nogle at de vildeste forlystelser.. En helt vild god dag, men en masse mennesker og solskin! Forlystelsesparken har intet mindre end 14 rutsjebaner og en masse andre forlystelser.. Vi nåede ikke engang halvdelen på de 7 timer vi var der! Steffen overskred en masse af sine grænser ved (næsten) uden overtalelse at gå med Camilla i alle de rutsjebaner hun havde lyst til at prøve.. Det resulterede i nogle svedige hænder og dræberøjne til Camilla i starten af turen, men en masse "wuhuu" skrig med slutningen.. ;) Vi prøvede bla. en rustjevane hvor man skulle stå op og vendte på hovedet 4 gange på forskellige måder, den rustjebane der er kåret som verdens bedste stålrusjtebane og en hvor vi ikke engang har styr på hvor mange gange man vendte på hovedet. Til sidst std vi i kø til verdens højeste og hurtigste rustjebane.. Den gik fra 0 mph til 120 mph på 4 sekunder! Efter en time i kø valgte skidtet at få en mekanisk fejl! Vi ventede i yderligere ½ time før vi gik og tog hjem, ret ærgelige. Men som Steffen siger: Det er bedre de finder ud af det fremfor vi sidder aller øverst oppe og den går i stykker. Og han har da så evigt ret. ;)

Idag kører vi videre imod Niagara Falls inden turen går til Washington og derefter videre til New York. :)

Steffen og Camilla.