Profile
Blog
Photos
Videos
Bedst som i nok troede det var slut med at høre fra os derhjemme, ville vi lige overaske jer lidt. :)
Vi er nu ankommet til New York og elsker det! Det er utroligt at tænke på at det der startede vores rejse var snakken om 10 dage til New York, som så udviklede sig til 11 uger med de sidste 4 dage i New York.. Og nu er vi her!
Vi spoler lige tiden 5 dages tid tilbage, for her har vi også oplevet en masse. Efter vores dejlige stranddag i 32 graders varme og sol fra en skyfri himmel, gik turen videre til Philadelphia. I løbet af vores tur gennem USA har vi fået en del viden og historie om Amerika og derfor skal Philadelphia bestemt ogå opleves. I denne by havde vi glædet os både til at se Liberty Bell og Independence Hall, hvor bla. Uafhængighedserklæringen blev underskrevet.
Men glæde kan, som vi har oplevet et par gange, hurtigt blive til skuffelse. Liberty Bell, der er en gammel klokke, er for en del år siden blevet flyttet ind i et slags museum og er ret lille i forhold til forventingerne. Vi stod i kø i ½ time for at se den indhegnet i et lille rum.. Derefter fik vi (de sidste) billetter til at komme ind i Independence Hall - til endnu en dødsyg historie tur! En ældre herre fortalte og gjorde ved som havde han selv levet i 1776 imens han viste nogle kedelige rum frem. Snydt igen, vi var ved at dø af kedsomhed! Men vi har set det og været i Philadelphia, og det synes vi er vigtigst. :)
Af taktiske årsager valgte vi i søndags at overnatte ½ time udenfor New York. Vi skulle aflevere bilen inde midt på Manhatten kl. 12.05 og bare et minut senere, ville vi blive charged for endnu en dag. Vi kom derfor til at bo tæt på et stort outlet center med 200 butikker og flere tusind besøgende! Camilla fik købt lidt, men det var næsten for uoverskueligt, så vi droppede det efter et par timer.
Så blev det 4. juli, den amerikanske uafhængighedsdag og en større folkefest. Vi kørte tidligt fra hotellet i New Jersey for at nå at aflevere bilen. Dette blev gjort uden GPS, da vi endnu engang har rullet Walmart. ;) Vi har 2 gange byttet vores GPS for at få det fulde beløb tilbage og dermed spare en del penge.. Det var et tip taxa chaufføren i San Francisco gav os, og han sagde vi ikke skulle havde dårlig samvittighed - så det har vi ikke. ;) Bilen blev afleveret på 50th street imellem Lexington og 3rd avenue kl. 10.16 uden nogle problemer med hjælp fra google stifinder. ;)
Herefter gik mandagen med bare at slendre rundt i New York og nyde storbyen, trafikken og alle de enormt høje bygninger. Vores hotel ligger super centralt og vi kan gå til Times Square, Broadway, Madison Square Garden og Empire State Building. Mandag aften tog vi udfordringen op og gik ned til Hudson River for at se Macy´s 4th of July fyrværkeri.. Ligesom en million andre.. Der var så utroligt mange mennesker at trafikken omkring Hudson River var lukket og da folk efterfølgende skulle hjem, skabte det trafikprop i alle gaderne nær floden. Men fyrværkeriet var fantastisk! Det siges at over 22 ton fyrværkeri bliver skudt af i løbet af den halve time og vi har aldrig set noget lignende! Hverken Tivoli eller Nytårsaften i DK kan leve op til det her.
Igår (tirsdag) havde vi bestilt billetter til Frihedsgudinden og Ellis Island. Vi tog afsted med båd kl. 9.30 og var først tilbage igen 13.50! Ligesom så meget andet var det ubeskriveligt at være ude ved Frihedsgudinden, som man ved præcis hvordan ser ud, men kun fra billeder. Derudover kunne vi på denne dag ligeledes sætte kryds ved Brooklyn Bridge, Wall Street og Finas districtet samt Times Square. Times Square om aftenen er igen noget helt unikt! Utroligt og smukt på sin egen måde med alt lyset, menneskerne, trafikken og alverdens butikker.
Idag har vi haft en lidt psykiske hårdere dag.. Vi tog ud til stedet hvor World Trade Center stod og var inde i tribute centeret. Centeret er styret af folk der har en tilknytning til 11. september, ved at have været der eller mistet kære. Rundturene er frivillige der er tilknyttet. På vores tur havde vi en mand og en dame, der havde været til stede. Manden var tilfældigvis ikke i tårnene, men mistede en masse kollegaer. Damens mand havde sovet over sig denne dag og han var derfor ikke mødt tidligt nok til at være i tårnene. Men hendes bil holdt parkeret og er væk, men som hun sage "var det helt fint med hende, når hendes mand og søn var sikre". Inde i sele centret er tidstabeller over minutterne 11. september, telefon samtaler, billeder og billeder/tegninger/breve fra familier der havde mistet en af deres kære. Her blev det først rigtig hårdt når der pludselig var sat ansigt på de knap 3000 døde mennesker samt breve fra familier. Et brev var bla. fra en 8 årig søn der beskrev hvorfor han havde været stolt af sin far der var brandmand..
Efter en del timer her, besluttede vi at nedtrygtheden havde varet længe nok og vi tog til Uptown Manhatten og op i et 64. etagers observatorie og kiggede ud på New York. Ligesom i Chicago var det en fantastisk udsigt. Dagen er sluttet af i Central Park i en smule regn, men stadig sol. :) Alt i alt en god dag!
Imorgen skal vi shoppe en smule, tulle rundt i byen og om aftenen slutter vi vores fantastiske reje af med at tage i teatret på Broadway og se "Lion King". Vi glæder og utroligt meget, men samtidig er det lidt trist da det jo betyde 11 uger allerede er gået og hverdagen venter. Vi glæder os dog til at se alle jer derhjemme! :)
Mange hilsner Steffen & Camilla.
- comments
Karin Hej igen ;) Dejligt med endnu et indlæg om Jeres rejse:)...Nu kan I da snart ikke rumme mere - sikke med historie og oplevelser I er blevet fyldt med, selv om alt ikke er lige godt. Kan I ha' en god dag og så håber vi at turen i teatret bliver endnu en oplevelse af de gode ;) Nyd den sidste tid i USA ;) Vi GLÆDER os til vi ses på lørdag ;) Knus mor