Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg nåede til Brisbane sent lørdag aften den 1 november lokal tid, efter ca 22 timers flyvning. Jeg var egentlig ikke så træt, da jeg var så heldig at have 4 sæder for mig selv i det sidste fly, så jeg fik sovet det meste af turen.:-) Jeg fandt en taxi, efter at være gået ud af lufthavnen, og blev så kørt ud til Sandra som studerer hernede. Jeg kender Sandra fra Svendborg Gymnasium hvor vi gik i parallell klasse. Det er rigtigt fedt at jeg kan bo hos hende i de her 4 dage hvor jeg er i Brisbane inden jeg flyver videre til Emerald, hvor jeg skal bo på den her farm.
Søndag den 2:
Den første dag i Australien, hvor jeg fulgtes med Sandra ind til Brisbane city for at vise mig lidt rundt var overskyet, men stadig lummer. Sandra er rigtigt flink til at vise mig rundt og fortælle mig en masse spændende om forskellige ting hernede. Det er rigtig rart så jeg ikke står helt alene her i starten. Den første dag blev jeg lige vist rundt og fik mødt 4 af hendes veninder som er fra tyskland, holland og schweiz. Vi var ude og se Brisbane fra vandsiden ved at tage en kanalrundfart i en båd. Det var kanont, selvom vejret ikke er det bedste. Det er overskyet, men dog er der stadig omkring 25 grader.
Senere samme aften fejrede vi en af hendes venners fødselsdag med hjemmelavede pandekager og is..:-)
Mandag den 3:
Sandra tog i skole tidligt om morgenen, men jeg blev liggende lidt endnu...:-) Jeg tog selv bussen indtil byen, selvom det er lidt kompliceret. Men er ved at lære det efterhånden. Busserne kører i deres egne baner hernede, så det er lidt ligesom togbanerne derhjemme. Jeg fik shoppet lidt og købt julegaver, som nu er klar til at blive sendt hjem. Senere samme aften tog vi og to andre venner ned og spiste bøf i byen.. uhm læækert.
Tirsdag den 4:
For første gang skinnede solen, og den skinnede rigtigt meget må man sige. På min endnu blege danske krop føltes det som 40 grader, men fik at vide der var lidt over 30 grader. Jeg tog et par badeshorts på og gik ud til poolen og lagde mig. Fik da osse lige en enkelt dukkert, inden jeg smuttede ned til byen. Jeg fik pakket mine julegaver ind, og fik dem sendt på posthuset. Det kostede lige lidt over 400 kroner så det var ik så sjovt..:-)
I dag skulle vi op og se Brisbane fra det højeste punkt. Men da vi kom derop med busse, fandt vi ud af at den ik kørte mere den dag, så vi tog med den hjem igen, så vi ik strandede deroppe til i morgen. Men prøvede at tage lidt billeder ud gennem busruden, dog ikke så vellykket. Vi ville osse have været i botanic garden for at se blomster og små øgler som render rundt deroppe, men det nåede vi heller ikke, da det var på samme busrute.
På vej hjem fra byen stødte jeg lige på en kæmpe græshoppe og et firben, som kan ses i fotoalbummet. Ligeledes fik jeg et fint billede af en skolegut i uniform, for at vise hvor meget de går op i det hernede..
- comments