Profile
Blog
Photos
Videos
Airlie Beach med Morten, Gitte og Lisette.
soendag den 1. marts. Morten og Gitte havde allerede bestilt en sejl og snorkeltur til os 3, inden jeg kom, saa vi skulle lidt tidligt op og goere os klar. Lisette var taget paa en 3 dages tur for sig selv, saa hun skulle ikke med os. Vi skulle med Reef Jet, som jeg havde vaeret med foer sammen med Rhys og Mitch. Men det gjorde ikke noget at vaere paa samme tur igen, for det er forskelligt for hver gang man er afsted. Vores foerste stop var paa Whitehaven beach, som bestaar af silicasand, hvor vi havde en times tid til at bade og kigge os lidt omkring. Vi brugte det meste af tiden paa, at faa taget en masse fjolledbilleder i vandet og paa stranden. Naeste stop var laengere henne paa samme oe, hvor vi skulle op og kigge paa den udsigtspost, hvor man kan se en masse af oerne fra toppen. Da det var 4. gang jeg skulle herop, var det snart ikke saa spaendende laengere, men jeg var jo i godt selskab. Da vi kom ombord i baaden igen, var der gjort klar til at spise frokost, saa det var rigtigt dejligt. Herefter satte baaden kursen mod vores snorklespot, saa vi kunne faa kigget paa nogle fisk og koraller. Mit store oenske gik i opfyldelse mens jeg laa der og snorklede, da der lige pludselig dukkede en stor havskildpadde op, som jeg kunne ligge og betragte i over en halv time. Den var fuldstaendig ligeglad med, at jeg laa og holdte oeje med den, saa det var en god oplevelse.
Tilbage paa fast grund igen, gik vi ud for at spise, hvor Morten og jeg fik kanguru for foerste gang hernede. Det var interessant at proeve, men det smagte allermest af hest, saa det var ikke min stoerste livret. Inden vi tog hjem til campingpladsen igen, var vi inde og bestille skydive til dagen efter, og riverrafting til den 4. oppe ved Tully river.
Vi tog over til de to danske gutter for at hygge os, og det endte jo som det plejede, og vi endte i byen til den lyse morgen, hvor vi tog en taxi hjem.
Mandag den 2.marts. Vi alle vaagnede med sommerfugle i maven, da vi vidste vi skulle springe ud fra et fly senere paa dagen. Vi skulle vente til Lisette kom hjem fra hendes tur hen ad dagen, foer vi kunne tage af sted. Saa omkring 2 tiden koerte vi ned og hentede hende og fortalte hende hvad hun skulle, da hun jo ikke havde faaet noget at vide endnu. Vi koerte hjem til campingpladsen og gjorde os klar til at blive hentet af flyselskabet. Sommerfuglene blev kun mere intense jo taettere paa flypladsen vi kom. Mig og Morten var de foerste som skulle op, da der kun kunne vaere 4 i flyet inkl. de faldskaermsspringere som vi skulle have paa ryggen, da det jo var et tandem spring. Flyet var utroligt lille og larmede meget af vi kom ind i det og det startede op. Vi havde bestilt dem til at optage det hele paa dvd saa det hele er optaget, men jeg kan desvaerre ikke laegge den paa bloggen, da den fylder for meget. Vi kom laengere og laengere op, og udsigten blev smukkere og smukkere. Vejret var helt perfekt uden en sky paa himlen, saa det kunne ikke blive meget bedre. Vi naermede os de 14.000 fod (over 4km) og Morten, der skulle springe foerst gjorde sig klar til at springe. Foerst da jeg saa ham springe ud af flyet, gik det op for mig hvad vi havde rodet os ud i. Springeren som havde fastgjort sig til mig, begyndte at traekke sig mod flydoeren, og jeg kiggede ned og blev en del nervoes. Men 2 sek efter var vi paa vej ned ad med flere hundrede kilometer i timen, og det var det vildeste og fedeste jeg nogensinde havde proevet. Der var frit fald de foerste 56 sekunder, hvorefter faldskaermen blev udloest, og resten af turen ned i 6 min. kunne nydes i fulde drag. Jeg proevede at styre skaermen, saa det var helt sjovt at foele kontrollen. Men inden man fik set sig om sad vi paa graesplaenen, og turen var forbi. Man var fuldstaendigt pumpet op med adrenalin og ville proeve igen. Nu var det pigernes tur, og de lignede lig i hovedet af nervoesitet. Men de kom afsted og de noed turen ligesaa meget som vi gjorde, da de endelig kom afsted. Da vi kom tilbage til campingpladsen senere hen ad dagen, gjorde vi os klar til at tage ned i byen og faa lidt mad og fejre den vellykkede dag med en fadoel.
Tirsdag den 3. marts. Mig og Morten havde bestilt en fisketur paa en trawler, uden pigerne. Saa det var rart med en mandedag. Vi sejlede i ca. en times tid, foer skipperen lagde til, der hvor vi skulle fiske, det foerste sted. Og straks var der bid paa hr. Hansens line. Den foerste fisk var dog for lille, saa den skulle smides i vandet igen. Det var en lang og god dag hvor vi fik fisket nogle forskellige steder. I alt fik jeg fanget en blue spotted trout, sweet lip og en anden fisk jeg ikke kan huske hvad hed. Og Morten fik fanget en lille en som skulle tilbage i vandet grundet stoerrelsen. Vi fik fiskene med hjem, men havde desvaerre ikke tid til at spise dem, da vi skulle koere til Mission Beach samme aften, hvilket laa ca. 750 km nord. Pigerne havde pakket alle vores ting mens vi var vaek, saa vi kunne koere med det samme da vi kom tilbage til campingpladsen. Vi gav vores fisk til to mennesker paa pladsen, som gerne ville have dem. Saa det var fint at de ikke skulle smides ud. Det var en lang tur at koere, men hen ad natten kom vi hen hvor vi skulle samles op dagen efter til river rafting i Tully river, saa vi overnattede i bilerne paa en p plads.
- comments