Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til at rejse. Den 1februar stod vi to meget spændte piger i lufthavnen og havde nogle hyggelige timer med venner og familie, og tiden kom til at sige på gensyn - og vi havde vist alle lidt fugt i øjnkrogen ;)
Den første flyvetur fra København til Dubai: Vi sad ikke sammen, og der var MEGA meget turbulens (Netti var meget bestemt på at hvis vi skulle styrte ned med fly skulle det først være når vi er på vej hjem til dk!!!!) Ellers så vi lidt film, spiste fly mad, Nat scorede en inder på 50+ som gav nummer og email addresse.
I Dubai havde vi nogle vente timer, hvor vi her mødte en dansker (Søren) som vi hang lidt ud med ;) Vi tog os også den frihed at ligge på gulvet og slappe af men blev straks smidt væk af sikkerhedsfolk, fordi vi måske forstyrrede det æstetiske, hvad ved vi? Men at strække den meget sammen krøllet krop ud efter 7timer i fly måtte vi ikke ;(
Fra Dubai til Singapore sov vi en del!! Så lidt film, spillede UNO, spiste mere fly mad, snorkede, pruttede, spiste mere flymad, læste breve hjemmefra, grinede
I Singapore lufthavn lavede vi gymnastik i ventetiden for at rette den Mega Meget sammenkrøllede krop ud. Vi kunne næsten have taget entre ligesom i cirkus eftersom at folk der passerede blev underholdt af vores udstrækning.
Fra Singapore til Brisbane spillede vi Uno, så serier, spiste endnu mere flymad, og vi var lidt overvældet over at vi virkelig sad i flyet på vej til vores livs eventyr. I Brisbane lufthavn kom vi nemt igennem told, selv med Nettis Kojakke ;)
Tre dage i Brisbane: Vi blev fragtet til vores hustle af en mand som kunne være en tvilling til Crockedile Dundees bedste ven ;) Vi blev logeret på et 4mands værelse med aircondition, på trods af at vi skulle have været på et 12mandsværelse,men vi brokkede os ikke over fejlen. Fredag morgen lå vi næsten uden en trevl på kroppen, mens vores to roomies gassede os med hårspray men gudske lov rejste de samme morgen. Et par timer senere brasede to rengøringsfolk ind og så synet af to blege måse ;) Nat magtede dem ikke så gik på altanen og forlod den synkende skude. Netti tog kampen op med dem, og gav dem ren besked om at vi altså skulle være i fred. De hentede deres boss som også bare brasede ind uden at banke på og overraskende nok viste det sig at vi var logeret på det forkerte værelse. Vi blev bedt om at flytte og bedst som vi var klar forbarmede de sig over os (tror nu det var fordi de havde set en meget meget træt Netti stå klamrende til et lagn og brokke sig så de fik ondt af os). Denne dag brugte vi på at solbade uden solcreme på Streets Beach, som er en menneskeskabt strand med de dejligste blomster og palmer. Vi brugte dagen på at sove og spise andet end flymad!
Lørdag var vi i centrum og besøgte det største indkøbscenter vi nogen sinde har set med alt hvad hjeret begære (pånær en tiger butik) Her fik vi de lækreste shakes som var gudeskønne og vi drømmer stadig om dem ;) Vi besøgte også Botanisk have med dejlige blomster og fugleliv. Og Roma Parkland blev også besøgt, men her for vi lidt vild mellem store edderkopper og store firben! Ellers var der en dejlig park og fantastiske blomster og vi fik her en ven som er mr. fugleskræmsel ;)
Så blev det søndag hvor Nat underligt nok lignede en reje ;) Vi tog ud og fik en dejlig morgenmad og derefter afslapning i Streets Beach, hvor vi også tog på et lille marked, men vi købte intet. Deres tøjstil herovre er til forundring- enten er det 50`stil eller noget der kunne gå rundt inde på Istedgade så fristet var vi ikke ligefrem. På stranden scorede Netti en afdanket alkoholiker med ølvom som havde få ord i sit ordforråd (primært f***) som sagde at hun var så HOT, wow wow ;) Vi havde haft værelset for os selv men da vi kom hjem denne aften stod der to nye kufferter på værelset og efter lidt snagen blev vi enige om at det var drenge. Drengene kom væltende ind midt om natten og sparkede til alt de kunne komme i nærheden af på trods af at der ikke rigtig var noget der blokerede deres vej. Ydermere hørte vi pludselige nogle underlige grine lyde som kunne stamme fra en pige og her gik det op for os at de havde slebt en pige med op på værelset så vi fortalte dem på en diplomatisk måde (i råb) at de godt kunne betragte dette værelse som et kloster!!!
Mandag morgen, hold da op vores eventyr begynder for alvor! En tidlig bus indtil togstationen, hvor når vi spurgte folk om vej havde de vist hørt om Sippy Downs men viste ikke helt hvor det lå, og vi taler om en by der ligger 90km fra Brisbane, hmmmm. Da vi langt om længe ankom til Varsity Apartments var det hedebølge men vi fik god service. Vi bor i hver sin ende af kollegiet, måske de allerede vidste at vi plapre som papegøjer når vi er samen og de ville dæmpe støjniveauet ;) Nat bor indtilvidere alene og i den ende hvor der er druk og fest hele tiden. Netti bor i den stille ende sammen med en pige fra Canada. Det var skønt at pakke ud ;) Vi handlede også ind, og opdagede at det er bragende dyrt og vi brokker os aldrig over danske priser mere! Vi havde købt en masse og stjal derfor to indkøbskurve som kørte skævt til at trille vores indkøb hjem i, vi lavede ny mode for dagen efter så vi en dreng gøre det samme. Dog lidt mystisk at trille så langt med en indkøbskurv, især da den var tom og skulle tilbage ;) Vi mødte også en Normand og en Tysker.
Tirsdag tog vi til M.......... (betyder at vi ikke kan udtale det) men Moolooloba ;) Hvor at vi opdagede at det var meget turistet, men vi nød det og tog en slapper og svømmetur i bølgen den blå, vi så også livredere ;) ;) og Netti overvejede et kort sekundt at blive en ægte baywatch babe, eller var det Nat der gjorde ;). Vi drømte om de dejlige shakes i Brisbane. Vi gik forbi vores Universitet og så, hold fast, vores første kænguru!!!!! Den blev døbt Gumle og den var så kær! (Netti løber nu hele tiden rundt og imiterer den) Denne aften fik vi internet og vi fik hørt nogle genkendelige stemmer hjemmefra som vi efterhånden trængte til fordi det hele er så overvældende, på den helt vilde fede måde!
I dag, onsdag, har vi lavet praktiske gøremål mens vi nyder varmen ;) Og vi skal spille gratis tennis om lidt
Det er så skønt så skønt at denne rejse som vi har ventet på siden marts da vi startede at planlægge er startet, det er en forløsning, og meget overvældende.
- comments
fie Dejligt med en update... lyder som om I hygger jer! Møs og knus
Anne-Mette Lyder helt fantastisk. Nyd varmen lidt for mig, for her hjemme er det sku blevet koldt..
Nat Vil gerne lige tilføje at stranden hedder Mooloolaba ;) (vi fik stavet forkert - eller med andre ord var Netti påstålig ;)
Dorthe Johansen Dejligt at i er kommet godt derover, og at i hygger jer. Knus
Hanne Tørnblad super dejlige billeder, i har sat ind, og dejligt at se hvad i oplever, knus til jer.
Neel dejligt at høre i har oplevet så meget allerede, og humøren stadig er der, selvom i ihvertfald ikke fryser der hvor i er ;) tænker på jer.. glæder mig til at høre mere..krammer
Birger Tørnblad Hold da op nogle flotte billeder. Det er vel nok et spændende sted i er havnet i. Glæder mig på Jeres vegne.
nannaottosen hej tas. jeg vil bare lige sige at jeg savner dig meget, men jeg kan se at du hygger dig dernede i varmen. jeg elsker dig <3