Profile
Blog
Photos
Videos
Et af de smukkeste steder, jeg har vaeret i verden er Lake Toba, vulkansoe og oe i Indonesien, som jeg besoegte sidste aar. Derfor blev jeg ellevild, da jeg fandt ud af at blot et par timers koersel fra Manila er Taal Vulcanoe, som ogsaa er en vulkan placeret midt i en soe - der maatte jeg hen! En day tour igennem mit hostel ville koste mig 1600 PHP, men jeg ville gerne bruge natten der, saa jeg slap for at bruge mere tid i Manila. Derfor tog jeg afsted paa egen haand.
Jeg satte mig til rette i bussen og kom til at sidde ved siden af en rigtig flink filippino. Han kom selv fra omraadet og ville gerne hjaelpe mig med at finde rundt, hvis det altsaa ikke var fordi, han var paa vej paa job. Istedet gav han mig forskellige fif og gode raad med paa vejen. Da jeg naede frem til Tagaytay, blev jeg "overfaldet" af chauffoerere, der tilboed mig at koere i deres tricycle til nabobyen Talisay, der ligger for foden af vulkanen. Da jeg naaede frem til Talisay var folk lidt mere nede paa jorden igen, og der var en meget mere "lokal" stemning. Faktisk saa jeg ikke andre hvide rejsende end mig selv (I kan nok forestille jer, hvordan der blev STIRRET, da jeg ene og lys pige satte mig paa den lokale "food stall" for at spise aftensmad - med fire tallerkener foran mig!!). Efter lang tids soegen og "prutten om priser" fik jeg endelig en aftale igennem med et hostel, der tilboed mig overnatning samt baadturen i bangka til vulkanen og tilbage igen for 1700 PHP (endnu en dyr fornoejelse eftersom jeg rejser alene). Jeg ville blive hentet den efterfoelgende morgen klokken 7 af min egen private bangka, saa da uret viste 20.30 faldt jeg omkuld paa sengen og fik sovet igennem.
Turen i bangka tog 30 minutter og var noget af en boelgende oplevelse! Men jeg naaede frem og blev glad for at se, at jeg var den foerstankommende - ingen andre rejsende i miles omkreds, hvilket gav mig mulighed for at gaa paa opdagelse paa egen haand (selvom folk selvfoelgelig proevede at bilde mig ind, at det var livsnoedvendigt med en guide, hvis jeg ville finde vej. Hmm - der var kun en vej, og det var op!). Jeg blev ogs[ tilbudt at blive reddet derop af den ene efter den anden forpjuskede hest - stakkels dyr! Taal vulkanen er efter sigende en af de laveste vulkaner i verden, saa det tog mig kun 40 minutter inkl. en pause foer jeg naaede toppen. Udsigten her var fin, men slet ikke sammenlignelig med min oplevelse i Indonesien. Sad og noed det i 10-15 minutter foer jeg tog turen ned igen.
Tilbage til Manila, og igen skulle jeg til Tagaytay med en tricycle for at hoppe paa bussen. Denne gang fik jeg lov til at koere den et stykke af vejen - virkelig sjovt! Og igen gloede folk lidt maerkeligt, da de saa mig! Tilbage i Manila hyggede jeg mig med nye og "gamle" bekendtskaber paa det samme hostel, som jeg har boet paa de andre par gange. Man har lidt en hjemlig foelelse der - det er rart. Mit fly til Boracay er i morgen klokken 06.20, saa sengen kalder klokken 22!
Billede: Paa toppen af Taal vulkanen
- comments