Profile
Blog
Photos
Videos
Luang Prabang er en hyggelig, mindre by i det nordlige Laos, der huser mange backpackere og andre rejsende året igennem. Efter trekkingoplevelsen og mit lidt trælse førstehåndsindtryk af Laos glædede jeg mig til at komme til Luang Prabang for at slappe af i nogle dage og forhåbentlig få ændret mit indtryk af landet.
Jeg havde med vilje forkortet min trekkingtur med én dag for at kunne mødes med den gruppe af drenge, jeg havde mødt i Chiang Mai og igen ved grænsen til Laos et par dage forinden, så da jeg fandt ud af, at de allerede var taget videre til næste destination, Vang Vieng, sank mit humør endnu en gang. Jeg blev både irriteret og skuffet, men fandt senere ud af, at de havde været nødt til at tage af sted, da en af drengene havde booket sit fly hjem én dag tidligere, end de havde kalkuleret med. Alene og med hængende snude gik jeg på udkig efter et billigt og socialt sted at bo for bedre at kunne falde i snak med nogle mennesker. Jeg fandt stedet Spicy Backpackers, hvor jeg fik en seng på et dorm for bare 30.000 kip pr. nat (ca. 20 DKK). Jeg delte værelse med 9 andre, så det var ikke svært at komme i kontakt med nogen, og allerede efter et par timer havde jeg en aftale med tre piger om at spise aftensmad og tage ud sammen. Det var en succes! Alt lukker tidligt i Luang Prabang, men når alle barerne lukker klokken 23.30, er der tradition for at tage ud at bowle og nuppe et par øl mere - så det gjorde vi! Aldrig har jeg set en bowlingehal være SÅ fuld af mennesker; alle hyggede sig og spillede, og klokken den blev 3 før vi tog hjemad.
Dagen derpå foregik til fods rundt i byen, og der gik ikke mange timer førend jeg havde gået hele byen (og mig selv) tynd. Jeg havde en aftale om at mødes med den hollandske pige fra aftenen før, så da mørket faldt på tog vi på natmarked og hyggede. Her kunne vi for bare 10.000 kip (knap 7 DKK) spise alt hvad vi ville fra én af de mange buffeter på markedet. Buffeten bestod af vegetariske retter, men alt var så lækkert, at kød ville have været overfladisk.
Næste dag besluttede jeg mig for at tage ud til et nærtliggende vandfald. De fleste vandfald, jeg har set indtil nu, har ikke været så pga. sæsonen, men det her - hold op det var flot! Jeg tog afsted med tre andre fra mit hostel; en engelsk pige samt en svensk og en australsk dreng. Vi gik alle godt i spænd fra starten og hele dagen hyggede vi os ved vandfaldet med et par kolde øl hist og her. Da vi kom tilbage tog vi alle sammen ud at spise, inden vi tog os endnu en tur med hygge og bowling senere på aftenen. Det var også her jeg mødte Linda; en norsk pige på 26. Det skulle senere vise sig, at hende + hendes lillesøster og dennes veninder blev mine rejsepartnere i resten af min tid i Laos.
Min sidste dag i Laos stod på mahout-træning. En mahout er personen, der træner, styrer og tager sig af elefanten, og i stedet for den sædvanlige "elefantridning" lød det noget mere udfordrende og spændende. Jeg har altid været en smule skeptisk over for udflugter, der inkluderer elefanter i den ene eller anden form, men denne oplevelse var virkelig positiv og ikke så turistet, som det ellers hurtigt bliver, når man har med de store dyr at gøre. Efter en times ridning igennem junglen ankom vi til The Elephant Village, hvor træningen skulle foregå. Efter lidt baggrundsviden om elefanten og dennes trivsel i Laos, blev vi lært op i de forskellige instrukser, som mahouterne bruger for at kunne styre og navigere elefanten. Herefter var det tid til at afprøve det i praksis! Vi skulle selv kravle op på elefantens ryg (uden hjælp fra stiger, trapper, hænder etc.) ved at give dem instruksen "Song", der betyder, at den skal løfte benet, så vi kunne kravle op heraf. Det var virkelig hårdt, og jeg flækkede sammen af grin cirka midt på elefanten - kønt syn! Efter træningen tog vi hver vores elefant ud i floden for at give dem et bad. Eller det troede vi; det endte vidst med, at elefanterne gav os et bad! Så snart vi kom ud i det dybe vand, gav de "rigtige" mahouter elefanterne instrukser om at spraye vand på os med snablen samt at ryste os af deres kroppe. Det var ligesom at sidde på en meget, meget stor rodeotyr! Vi grinede alle sammen i starten, men da elefanterne pludselig begyndte at skide i vandet, var det med at komme op på dens ryg så hurtigt som muligt igen - der flød elefantlorte rundt ALLE vegne!
Efter en halv times badning var det tid til at komme op af vandet og hjem til Luang Prabang. Om aftenen tog jeg med Linda og hendes veninder ud at spise med planen om at have en sidste bytur inden afgang til Vang Vieng. Men ca. 5 minutter efter sidste bid af min green curry fik jeg kramper i maven og det hele kom op igen. Jeg var virkelig dårlig og besluttede at tage hjem for at få søvn og hvile inden næste dags busrejse.
Billede: Mahouttræning sammen med én af de norske piger, Silja
- comments