Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag var det blevet tid til det ventede besøg i Ferrari World, Abu Dhabi!
Vi tog en taxa derop, ca. 150 km og betalte for det ca. 300 kr. Vi ankom deroppe ca. kl. 13.30 og fik først drukket vores medbragte vand, gemt bag en væg og søjle (ramadanen!), da vi ikke måtte tage mad og drikke med ind. Ferrari World er verdens største indendørs temapark med 20 forlystelser og verdens hurtigste rutchebane, Formula Rosso, som ligger afsted med 240 km/t.
Da vi ankom kunne de meddele os at Formula Rosso og G-shock, de to absolut største forlystelser var lukket hele dagen. Endnu engang skuffede, men vi betalte indgangsbilletten og fik som kompensation to madbilletter.
Vi fik prøvet de forskellige tilgængelige forlystelser og efter en frokost med humøret godt nede grundet at vi endnu engang var løbet ind i vedligehold i sammenhæng med ramadanen, fik vi ved rutchebanen at vide at den måske åbnede. Det var vi så heldige at den gjorde senere på dagen, så omkring kl. 18.00 fik vi den prøvet - i alt flere gange, hvoraf de 3 ud af 4 var på forsædet. En helt vild oplevelse, som er den afgjort vildeste vi begge har prøvet. Det reddede dagen og vi kørte først derfra ved 21-tiden hvor vi fandt en taxa ind til Dubai Mall og se springvandene (som beskrevet i det andet indlæg).
På billedet sidder vi klar på forsædet til en tur i rutchebanen :)
- comments