Hej derhjemme!

Nå, nu er det vist ved at være på tide med endnu et oplæg (læs: vi har ikke været for aktive herinde, grundet problemer med bolig og det nødvendige tilhørende wi-fi). ENDELIG er der kommet lidt ro på hernede, hvilket vi virkelig manglede.

Forrige lørdag tog vi ud for at kigge på et værelse i bydelen Marques, som en middelaldrende kvinde havde tilbudt at leje ud til os. Vi har begge helt psyched over at vi muligvis allerede ville få styr på boligsituationen. Kunne det virkelig være SÅ let? Meeeen nej! Efter en hurtig fremvisning af hendes lejlighed, sagde vi glade ja til tilbuddet. Vi havde dog desværre ikke bidt mærke i værelsets temperatur. Så da vi søndag eftermiddag ankommer til lejligheden og får smidt overtøjet, mærker vi straks hvor latterligt koldt der var! På med tøjet igen, hvorefter vi må sande at vi ikke overlever to mdr. i denne kulde (læs: hvis det var dette vi ønskede, havde vi muligvis valgt en noget mere nordlig destination!) Vi kommer dog igennem første nat, temmeligt forfrosne. Mandag morgen stod den på informationsmøde på sygeplejeskolen ESEP vedr. praktiksted. Hele forelæsningen foregik på portugisisk, så information var ikke det vi sad tilbage med mest af. Dog var der en imødekommende praktikkoordinator som gav os en smule information på gebrokkent engelsk. Derefter blev vi delt op i grupper, afhængig af hvilken afdeling vi var blevet tilkoblet. Vi blev mødt af nogle meget smilende og imødekommende piger som var meget interesserede i os. Vi fortæller lidt om os selv, og om vores frustrerende boligsituation, hvorefter pigerne tilbyder os deres hjælp. Efterfølgende går en intens boligjagt igang! (læs: pigerne dedikerede de næste 48 timer til os). Da boligheldet desværre ikke er med os om mandagen, tilbyder en af pigerne, Catarina, at vi kan sove hos hende. Her i Portgual er det ganske normalt at de unge mennesker bliver boende hjemme til de er omkring de 30. Så derfor blev vi indlogeret hos hende og hendes familie for en nat. De var simpelthen allesammen så søde, og vi fik tilmed stillet vores sult med en lille tre-retters inden sengetid.

Tirsdag havde vi heldet med os! Vi blev ret hurtigt indlogeret i en lækker lille lejlighed, (hvorfra vi skriver dette indlæg) helt perfekt for sådan to tøser som os. KÆMPE bonus - her er der aircondition. SÅ vi har rent faktisk en ærlig chance for at holde varmen. Yay!!

Onsdag morgen starter hverdagen for alvor. Nu er det slut med at sove længe og traske rundt i centrum af Porto for at finde lækre steder at få stillet sulten. Klokken 06.00 ringer uret, og så er det ellers ud af fjerene. Klokken 08.00 skal vi begge møde ind på vores afdelinger, henholdsvis på lungemedicinsk (Nanna) og ortopædisk (Mette). Dagen går for vores begges vedkommende mest med at observere og danne os et overblik over hvordan en dag forløber på Hospital Sao Joao. I løbet af dagen får vores afdelinger besøg af professer Alda (læs: en sur, lille og gammel kone, som kun har til ønske at gøre livet surt for de studerende), som gør os opmærksom på de antal timer vi skal være fysisk til stede i praktikken. For de portugisiske studerende hedder det 360 timer, men for os 240 timer. Dette er personalet dog ikke helt enige med os i, og mener derfor at vi ikke er berettigede til vores ects-point, såfremt vi ikke møder op til de 360 timer. Dette kommer meget bag på os begge, da dette er blevet aftalt inden afrejse. Derfor ligger vi nu i mailkorrespondance med vores internationale koordinator i Danmark og sygeplejeskolen i Porto. Intet er endnu sikkert, til trods for at vores internationale koordinator har lovet at alt nok skal ordne sig. Vi venter spændt!

Nu er det så blevet søndag, og vi ligger sammen i en af vores senge og skriver til vores kære derhjemme. Vi putter. Især fordi vi har været i Primark og købe os et vamset sæt fleecenattøj. Det må føles præcis som hvis man var pakket ind i en sky. Idag har vi ikke lagt de store planer, andet end at vi skal se en masse Greys Hvide Verden-afsnit (læs: en serie der omhandler livet på et hospital i Seattle - det har derfor stor relevans for sådan nogle som os ;-)).

Det var alt for denne gang.

Vi savner jer allesammen! God søndag <3