Profile
Blog
Photos
Videos
I dag blev det så tid til at komme lidt væk fra kysten - nemlig til Makasutu, som ligger ca en times kørsel herfra. Makasutu er et naturreservat, hvor dyr og planter stort set får lov at passe sig selv. Der løber en biflod til Gambia-floden. Det er en saltvandsflod, idet Gambiafloden først bliver en ferskvandsflod over 200 km inde i landet. Det påvirker naturligvis både dyre- og planteliv.
Vi kørte dertil med en bus sammen med 8 englændere. Der var ganske gode veje dertil. Asfalteringen stoppede dog efter præsidentens ekskones hus - det samme gjorde elforsyningen. Så vi bumlede videre det sidste stykke.
Vi startede med en kop kaffe på et absolut eventyrligt sted i udkanten af skoven. Herefter gik vi ned til floden, hvor vi entrede vores kano - alle ti i samme båd med en til at padle og vores guider. Jeg kan ikke lide at være så tæt på vandet, men jeg vænnede mig nu til det. Det var også en flot tur på en god halv time.
Undervejs kom vi forbi en flok mennesker på bredden og i floden. Det skulle vise sig at være drengene, som var vendt hjem efter 1 1/2 måned i skoven, hvor de havde opholdt sig efter deres omskæring. Det hedder bush school, og der lærer de at blive mænd. Det er vel initiation. De må slet ikke vaske sig i den tid, og nu var de så netop kommet tilbage for at bade for første gang. Det sker kun to gange om året. Vi vidste ikke på det tidspunkt, hvad det her var, så vi fotograferede dem bare på afstand, men det brød de sig ikke om, hvilket man jo godt kan forstå.
Efter sejlturen havde vi 1 1/2 time i skoven og bushen med en dygtig naturguide. Undervejs blev Mette håndlæst! Vi kunne have mødt aber, bavianer og andre gode dyr, men vi så nu kun en papegøje og andre fugle. Mette var glad for, at vi ikke mødte bavianer, for vi var blevet instrueret i, hvordan vi skulle opføre os, hvis de kom. Junglen var under alle omstændigheder dejlig!
Guiden talte ikke særligt højt, så man kunne slet ikke høre alt, hvad han fortalte. Der er faktisk mange hernede, der taler meget lavmælt. Vi ved ikke rigtig hvorfor. I dag gjorde det ikke noget, for man kunne jo bare opleve naturen.
Tilbage i basecamp fik vi serveret spændende afrikansk mad, bl.a. stegte ris og bananer og kylling med jordnøddesovs. Til sidst fik vi et glas hibiscussaft, som smagte godt. Herefter var der afrikansk dans i et kvarters tid. Man faldt ikke i svime over trinnenes sværhedsgrad, men det var da meget sjovt at se.
Inden vi steg i bussen for at køre hjem, skulle vi lige igennem et lille kunsthåndværkermarked. Det blev et kort besøg, for vi blev ganske enkelt overfaldet af sælgere med historier om børn, der skal forsørges. Det er jo rigtigt nok, men man kan faktisk slet ikke få ro til at se, hvad de egentlig sælger. De fulgte os nærmest ind i bussen... og stod og forsøgte at sælge til os gennem vinduet. Det er lidt sørgeligt, og man føler sig lidt som en rigtig led, hvid ignorant. Det er man måske også, men vi kan jo ikke redde hele Gambias befolkning på en charterferie. Vi giver faktisk gode drikkepenge.
Turen hjem var hed, og vi var faktisk lidt færdige, da vi ankom til hotellet. Så skulle vi opdage, at vi var nødt til at tage en taxa afsted igen blot for at hæve penge. Man kunne nemlig ikke bruge sit Visa-kort til det her, hvilket vi havde troet. Stor var min lykke derfor, da jeg endelig kl 18 sad med benene oppe på en liggestol med en dejlig iskaffe.
Lige nu har vi spist grillbuffet på hotellet, og vi sidder og hører god livemusik på terrassen. Dejlig lun aften.
- comments
Randi Kære Søren og Mette. Dejlige billeder og endnu en spændende historie. Knus fra Nordfyn
Mor og Far Hvor I dog oplever mange spændende ting - vi glæder os til at høre flere detaljer, når I kommer hjem til Sne-Danmark! Mange knus fra mor og far