Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste halvanden uge paa platformen er gaaet rigtig staerkt. En dreng der havde vaeret vores guide i Majingoen (slummen i Nanyuki), er vi blevet gode venner med, isaer med Trine (min kommende rejsekammerat), som han har delt mundvand med. Vi var derfor et par stykker, der blev inviteret ned i hans hybel, hvor ham og hans venner/familie lavede chapati til os (en form for pandekage med stuvning til). Vi hjalp til, rullede chapatierne, bagte dem paa et lille kulgrill med en stenpande paa - indenfor vel at maerke! Det var faktisk det bedste maaltid til dato, og vi ville vaere ligeglade med hvis vi fik diarre (deres hygiejne var ikke i top), men det fik vi ikke. Det var ogsaa den bedste dag jeg har haft hernede, fordi det var saa anderledes. Reggae musikvideoer spillede pa et 10 tommers tv, soede nysgerrige boern, der elskede at pille i vores haar og lege 'klappe kage'. Jeg spillede ogsaa fodbold med de smaa drenge mellem de taetliggende blikhuse, hvor der var smaa kanaler med urin og andre ting og sager. Drengene fra slummen vil jeg aldrig glemme. De var saa soede og gaestfrie, og vi blev proppet med mad.
Foedselsdag tager drengene i slummen heller ikke saa hoejtideligt, fandt vi ud af, da vi fandt ud af at Salim havde foedselsdag et par dage foer. Vi koebte den bedste ispind vi kunne finde i det lokale supermarkede, bed toppen af, og satte et lille lys i. Og saa blev der ellers sunget foedselsdagssang for drengen midt ude paa gaden. Og han blev rigtig roert. Det var han ikke vant til.
Overnatning
I den naestsidste weekend paa platformen, skulle vi ud i par og lave mad og sove hos en lokal familie. Vi sad og skrallede guleroedder, kartoffler og loeg, og sorterede biller og sten fra ris. Det tog et par timer at kokkerere. Vi fik kaffe til maden, som vi faktisk troede var the, fordi det var saa soedt. Da vi var faerdige med maden, sad vi og snakkede med familien om kulturforskelle, som faktisk altid er det bedste ved at vaere i afrika. Familien var rigtig soede og geastfrie, og der blev vi ogsaa rigtig maette. De havde en pige paa 4 aar, som havde utroligt meget krudt i roeven, som elskede og hoppe og danse med en. Hun gjorde virkelig indtryk paa mig. De havde ogsaa en anden dreng paa ca et aar, men han var ikke saa glade for os. Hver gang vi kom i naerheden af os, begyndte han at graede. Det morede vi os alle sammen rigtig meget over. Vores familie var en smule bedre stillet end andre, saa vi fik lov til at sove i hver vores seng (i et vaerelse der ogsaa blev brugt som madopbevaring, saa der laa kartofler under sengen). Ved nogle af de andre familier, var forholdene ikke naer saa gode. Nogle skulle sove paa gulvet sammen med hoens. Selvom det maaske kan vaere svaert at sove i saadanne forhold, vi det dog ikke noget problem for de udsatte, da vi havde forberedt os og havde vaeret i byen aftenen inden.
Undervisning
Et par dage efter var vi ude paa en lokal primary school for, foerst at observere, og dernaest selv undervise en klasse dagen efter. Jeg skulle undervise i engelsk sammen med to andre (mit engelsk er blevet ok godt hernede), og det var intet problem, da mange af dem endnu ikke var saa gode til sproget endnu. Vi legede nogle lege, og lavede nogle typiske oevelser, som vi gjorde lidt mere til en leg. Det var meget rart at proeve det af. Jeg har faaet nogle redskaber at lege med, naar jeg skal ud til min placering.
Den sidste weekend stod der maasai paa programmet. Maasaier er en gammel traditionel (og karakteristisk) stamme, som opholder sig mest i Kenya, men ogsaa i Tanzania. De er ifoert i roede lange klaeder, med store huller i oerene. Langt de fleste maasaier er virkelig hoeje (paanaer vores maasai laerer, James, som er meget lille - det morer vi og ham os meget over). Kvinder baerer brede spiral halskaeder, som de faar til at danske, naar de danser. Unge maend er krigere. De har mange faser de skal igennem i deres liv.
Vi startede med at se en dokumentar om omskaerring af kvinder, som er en gammel tradition i bla. Maasai kulturen. Det sker dog mest i Somalia, i Kenya (og vist nok ogsaa i Tz) er det blevet forbudt, men det haenner desvaerre stadig nogle steder. Isaer i det omraade omkring Daraja. James fortalte os dog at han ikke vil have at hans doetre skal omskaerres, men hans koner (som ogsaa er omskaaret) vil have det. Men da det er manden, der bestemmer, har han det sidste ord (gudskelov i dette tilfaelde). Han er dog en moderne Maasai, saa han er ikke en martyr i hjemmet, saa han vil gerne lave et kompromis, ogsaa fordi han gerne vil bevare maasai-kulturens traditioner. Han vil have at de skal 'maerkes' et sted paa kroppen i stedet, fordi at vise at de har vaeret igennem cermonien.
Dagen efter kom nogle maasaier og dansede maasai-dans, og vi dansede og sang med, fordi Daraja-pigerne havde forinden laert os det. En typisk maasai-dans, blandt maendeneer, at staa at hoppe lodret op i luften, saa hoejt man kan. Jeg kunne hoppe hoejere end nogle af dem, hvilket jeg er ret stolt af. De stoppede ogsaa hurtigt med det igen, maaske fordi det maaske tog paa deres selvtillid. Vi snakkede med maasai-stammen bagefter, og det var virkelig fedt at snakke med nogle, der lever et helt andet liv end en selv, men nogle samtidig kan have mange almindelige samtaler med. Disse maasaier omskaerede dog ogsaa deres kvinder.
Dagen efter sluttede vi af med at se Loevernes konge sammen med daraja-pigerne, som der faktisk er utrolig faa der har set hernede! Dagen efter var der afrejse til Nairobi. Helt naerkeligt at man ikke skal tilbage til det igen. Det var store tudedag for mange, baade blandt danskerne og daraja-pigerne. En af pigerne, der hedder Tina, gav mig et armbaand, som hun selv havde lavet. Hun var virkelig soed.
- comments
Frederikkes mor Rigtig spændende læsning, Søren