Hej alle!

Saa fandt jeg tid til en lille blogopdatering.

De foerste dage og Sydney

For at starte fra en begyndelse saa ankom Ak og jeg for naesten to uger siden til Sydney. Flyveturen var lidt en blandet oplevelse. Ak sov ca tyve timers, imens jeg var vaagen i ligesaa mange, saa jeg var godt smadret da vi ankom tidligt morgen. Vi brugte ca fem dage i Sydney sammen hvor vi stadig var maerkede af jetlaget og alle de nye indtryk. Vi fik set paa byen, var en tur i Zoo og paa en lille og ret underlig bytur med ejeren af et hostel vi boede paa den sidste nat i Sydney. Han inviterede os paa drinks og VIP indgang til en club, som saa viste sig at have et svingerclub nedenunder, saa der kom jaevnligt noegne mennesker rendende op paa diskoteket. Sydney er en rigtig flot by, og det var fascinerende at sidde og se shows og samtidig kigge ud over den flotte udsigt med bla operahuset. Jeg vender tilbage til Sydney senere paa min rejse for at opleve den uden jetlag, for det er virkelig et laekkert sted, men det som overrskede mig mest var hele klart befolkningen. Jeg havde godt laest hjemmefra at folk skulle vaere flinke i Australien, men det er virkelig helt ekstremt med deres gaestfrihed. Selv i storby som Sydney, hvor vi spurgte om raad og vej en milliaard gange var folk venlige og gjorde alt hvad de kunne for at hjaelpe. En dag laa jeg paa fortovet og tog sol med alle mine tasker og en masse forbigaaende smed lige en kommentar paa vejen. " Aarh, der ligger du vel nok godt, var?" " Hey, hygger du dig?", osv.. Jeg bliver stadigvaek lige overrasket hver gang folk henvender sig bare for at snakke, men det sker hver eneste dag baade paa gaden, i butikker og selvfoelgelig paa hostellerne.

The Farm

Ak og jeg splittede (som aftalt), op efter fem dage i Sydney og tog paa hver vores tur. Jeg tog vest paa paa en farm, hvor jeg var i fem dage. AK tog paa surfcamp, og jeg er faktisk loebet ind i hende siden, men kun lige kort, for hun var vist paa vej efter cigaretter og skulle skynde sig ;) Damen som bookede min tur til farmen, havde givet mig nogle forkerte datoer, saa efter en overnatning i en lille by ved navn Tamworth og bagefter i en endnu mindre by paa en ret uhyggelig pup, ankom jeg til farmen. Endnu en lille historie om australiernes anderledes attitude danskernes. Jeg sidder paa vaerelset paa puppen og spiser, og det banker paa min doer. Det er en ung fyr som bare vil hoere om jeg har nogen at snakke med. Eftersom jeg er alene kan jeg jo kun svare nej og han spoerger om vi skal haenge lidt ud sammen. Vi snakker en halv times tid indtil jeg ber ham om at gaa fordi kl har passeret 2030, og der sover jeg, medmindre jeg er ude ;). Maa indroemme at jeg blev en lille smule skraemt af fyren i starten, fordi det var saadan et uhyggeligt hotel, men han var sgu flink da, og han satte de gardiner op som jeg var kommet til at rive ned da jeg ville rulle fra :D

Det var nogle rigtig sjove fem dage, hvor vi red i bjergene, svoemmede med hestene, skar kuglerne af en kalv og graviditetstestede dyrene (Som var ok ulaekkert). Vi var kun en lillebitte gruppe paa fem piger, to fra Tyskland, en fra Holland og en fra Australien, men det skabte en helt afterskoleagtig stemning, og vi havde det vildt sjovt. Farmen var drevet af en mand ved navn John og hans kone Kathie. De levede af disse ture, og de tjente psyko penge paa det. John var saadan en rigtig spasmager, og ham og jeg havde lange politiske diskussioner (Vi havde bestemt ikke samme holdning til alt). John sammenlignede alt med hestegener, og baade ham og hans kone var selvfoelgelig big time dyreelskere. Som hans kone sagde, hun kunne ikke skyde en hund som havde skamfaret hendes barnebarns ansigt, men hun kunne sagtens skyde en paedofil :D Haha, saa fik vi ligesom det paa plads. Det endte altid med at John raabte: "Just kill them all!!" Men senere kom han til at afsloere at hver gang han var ved at tabe en diskussion saa raabte han det, saa der mente jeg lidt han skoed sig selv i foden ;)

Jeg er nu i Byron Bay og nyder bare byen og menneskerne og tager i overmorgen videre sammen med en pige jeg moedte paa farmen. Hun hedder Laura og er halvt tysker, halvt iraner. Hun er rigtig soed og det passer fint at foelges, men stadigvaek goere ting hver for sig. Jeg synes intil videre at den vildeste foelses er naar jeg er helt alene og rejser fra sted til sted uden noget specielt maal. Det er saadan en foelse af frihed naar jeg gar med min ryksaek hvor hovedet kun lige akkurat stikker op, og jeg ikke aner hvad der vil ske det naeste sted jeg goer stop. Det eneste jeg efterhaanden er sikker paa er, at der altid vil vaere soede og gaestfrie mennesker, og det er faktisk det jeg er allermest vild med ved Australien.

Knus fra Sophie