Profile
Blog
Photos
Videos
Den sidste uge har jeg vaere uden for raekkevidde af moderne kommunikations udstyr. Og noed det utroligt meget. Hvor var jeg? Deir Mar Musa(http://www.deirmarmusa.org/), som er et kloster der ligger ude i oerkenen nord for Damaskus, oppe i bjergene. Klosteret byder alle gaester velkomne, og siden paven besoegte stedet foerste gang har der vaeret rigeligt med besoegende - stedet er ogsaa naevnt i Lonely Planet hvilket betyder at der helt sikkert kommer mange rejsende forbi. Da jeg kom, sidste tirsdag, var der national ferie hele ugen, pga. Eid og der var derfor en masse mennesker som tog til Mar Musa et par dage for at slappe af. Jeg blev der en uge.
Konceptet er simpelt. Man skal respekterer klosterets regler, hjaelpe til hvis man kan og vil, og ellers bare foele sig hjemme. Boen kl. 7.30 om morgenen - dem som ikke deltager vasker op og goer klar til morgenmad. Frokost kl. 2-3 stykker, en halv times meditation fra 19.30 og messe kl. 20, hvor efter der er aftensmad. Alle hjaelper til, og det kunne faktisk vaere svaert at komme til at hjaelpe med at vaske op. Stod op kl. 6-7 stykker hver morgen for at komme til at hjaelpe med opvasken, og saa kunne man jo altid tage en lur om dagen, og saa hjaelpe til ved frokost.
For hvad laver man i Mar Musa - et spoergsmaal mange af de gaester der kom forbi for et par timer eller en dag spurgte. Man laeser en af de mange boeger fra det overraskende store og interressante bibliotek. Man gaar tur i bjergene eller i oerkenen. Man hjaelper til. Man slapper af. Man nyder udsigten. Man spiser popcorn med munkene og nonnerne. Man drikker te og snakker med de mange gaester. Man nyder bare at vaere uden at skulle have en bestemt grund eller et maal til at retfaerdigoere hvorfor man er der. Det tog mig et par dage at vaenne mig til tanken, men naar man foerst har accepteret det falder man naturligt i med rytmen. Man traekker vejret dybere og smiler mere. Luften er ren, og den hoste jeg har haft siden jeg forlod Istanbul forsvandt.
Naturen er virkelig fantastisk; kunne sidde og stirre ud i horisonten i lang tid, og se hvordan lyset aendrede sig. Oppe i bjergene, og nede i oerkenen, er der helt stille. Ikke engang en fugl forsoeger at bryde stilheden. Fantastisk. Og naar man skal sove er det hoejst vinden der forstyrrer en. Hvis man sover paa taget, under den fantastiske stjernehimmel er det dog lige foer man ikke kan sove i bar forundring. Naar man saa vaagner til en kulsort stjernehimmel og en rubinroed horisont der varsler sol opgangen, kan det ikke blive meget smukkere.
Noed virkelig at vaere i Mar Musa, og havde meget svaerrere ved at forlade stedet end ved at lave 'ingenting' hver dag. Regnede jeg ikke med. Derudover var de fast boende, og de knap saa fastboende i Mar Musa utroligt soede og flinke - som f.eks. en af de to soestre som foerst virker uvenlig og skrap, men som viser sig at vaere utrolig venlig og lattermild. Saa er der dem som har boet der i nogle aar eller maaneder, som frivillige, fordi de har ingensteder at tage hen eller fordi de har brug for ro. F.eks. en amerikaner som var vokset op i pakistan, og nu boede forskellige steder i mellemoesten, og ville vaere en maaneds tid i Mar Musa for at studere arabisk.
Deltog hver aften i messen, da jeg noed den foerste halve times meditation, og brugte meget af tiden paa at laese biblen (paa dansk - de har bibler fra naesten alle sprog, pga. de mange gaester), da det hele foregaar paa arabisk. Var sjovt at laese det gamle testamente igen. Kristne ikke troende, og en gang i mellem muslimer, deltager i messen og alle er velkomne. En gang i mellem ville Father Paulo blande lidt engelsk ind i messen, specielt hvis der var mange nye gaester. F.eks. kom der en kristen gruppe paa 40 nordmaend forbi, og saa blev der laest paa norsk og arabisk fra biblen og sunget paa begge sprog. Grunden til at det hele foregaar paa arabisk er at Father Paulo mener det er en god maade at skabe baand mellem kristendommen og Islam, og da det er deres modersmaal(i syrien, father Paulo er fra Italien), men det er noget der ikke er synderligt populaert i rom. Den anden grund var som han ofte sagde; "It's good that you do not understand, so you remember there is something behind the words".
Men paa trods af alt dette pakkede jeg i gaar min taske og afleverede noeglen til mit vaerelse. Udskoed hele dagen at skulle afsted, men pludselig skulle Father Paulo ind til Nabek (naermeste landsby hvorfra man tager bus til Damascus), og kunne give mig et lift saa jeg slap for en taxa. Allerede 5-10 min's koersel vaek fra klosteret begyndte en anden verden at vise sig. Skrald beklaedte de mange oerken bjerge, og snart blev luften indtaget af forurening, som tydeligvis gjorde Father Paulo vred og trist. Damascus var en hel anden by at komme tilbage til efter mit lille fredede hjem i bjergene - foerst i dag, efter at have gaaet rundt i den gamle by i noget tid, kan jeg nogenlunde vaenne mig til tanken om at opgive udsigten, luften og stilheden. Mar Musa er et sted jeg altid vil savne.
- comments