Profile
Blog
Photos
Videos
Er forhaabentligt min eneste blog der er skrevet i vrede - det starter foer valget:
Der var 4 kandidater, saadan her praesenterede min CS vaert fra Kashan dem: Ahmedinejad, som goer hvad han siger, og primaert faar stemmer fra landsby omraaderne, de mere religioese, og de fattige. Mousavi, som primaert de unge kan li' fordi han vil laempe nogle af de religioese regler, men paa det okoenomiske omraade en letvaegter. Rezaih, er uddanent oekonom, og har sine vaelgere blandt overklassen, og paa det religioese omraade ville han vaere en forlaengelse af Ahmedinejad. Tilsidst var der Karoubi, som ingen tog alvorligt.
Mousavi's farve var groen, og overvalt var biller, motorcykler, finger og ansigter malet med groen maling, og folk gik i groent toej, og havde det obligatoriske groenne stof armbaand. Foelelserne gik hoejt, og min fik tit at vide at Iran aldrig havde haft saadan et valg: der var den foerste rigtige tv debat mellem kandidaterne og alle steder kunne man se folk lave graesrods arbejde for deres kandidat. Fik taget nogle videoer af valg demonstrationer og moeder i Qazvin og Kashan, og naar man taenker paa at det er smaa byer, er det svaert at forestille sig, hvordan det gik for sig i Tehran og Isfahan. I Kashan var jeg i en bil med en Ahmedinejad vaelger og en Mousavi, og de koerte en 'konkurence' om hvem der kunne finde flest stoetter for derese kandidat: Selv i en lille by som Kashan, med en del Ahmedinejad stoetter vandt Mousavi klart, 8-4.
Fik spurgt et par stykker om hvorfor de stemmer Ahmedinejad, fik disse svar: Han er religioes og derfor en god og aerlig mand. Han lever simpelt: Man of the people. Han vil goere alt for Iran, og almindelige mennesker taenker paa mad i maven, ikke udenrigspolitik. Ahmedinejad modstandere derimod beskylder ham for at stjaele penge fra staten, og at vaere en stor loegner.
Valget her i Iran gik ikke stille for sig, men onsdag var den sidste dag, torsdag og fredag var det forbudt at foere valgkamp - saa jeg naaede at se det sidste af valget i henholdsvis Qazvin, Kashan og Isfahan i omvendt raekkefoelge. Onsdag moedtes jeg med to backpackere jeg havde moedt i Yazd, Tomas fra Slovakiet og Jerry fra Tejkkiet (tom og jerry, I know:), og vi fulgtes torsdag ud til en lille landsby i bjergene, med en belgier, Bart (simpson). Under selve valget var vi derfor i ingenmandsland uden radio, tv og mobil forbindelse. Her besteg jeg mit foerste bjerg, i foert sneakers og skuldertaske - gik dog hele tiden en del bag de andre, men naaede derop. Vores hotel laa ca. 1800 m over havet og der hvor jeg naaede op var ca. 2800-2900 m over havet. Pustede ud mens de andre klatrede de sidste 400 m og beviste de var maend. Oppe i bjergene er de svaert at forestille sig at der et sted faa 100 km vaek er valg og skaenderier. Iran har fantastisk smukt og frodigt landskab, og det goer en lidt trist at taenke paa hvis haender det naesten eventyrlige landskab er i.
Da vi idag kom tilbaeg til Qazvin fik vi "resultatet" - Ahmedinejad vandt med 64%.. Jeg ved ikke hvem de tror de narrer, men man skulle bare bruge en dag eller to i en af de lidt stoerrer byer for at vide at det er umuligt! Mousavi kan ikke kun have faaet 30% af stemmerne. De fleste iranere regnede med et taet valg, som ville foere mousavi og ahmedinejad videre til en 2. valgrunde, men det turde styret aabenbart ikke risikere. Jeg har ingen mulighed for at bevise det, men jeg er 100% sikker paa at der er blevet snydt. 64 % er FULDSTAENDIGT umuligt!
Foer valget var der lidt mere frihed fra det religioese politi - Demonstrationer havde dog ikke samme held, fik fortalt om en Mousavi demonstration i tehran som politiet slog ned med knipler og taaeregas, og dagen efter gav Ayatollahen politiet lov til at bruge magt til at slaa vilde demonstrationer ned. Sjovt nok, var det jo Mousavi demonstrationerne som havde de mest hoejlydte deltagere. Men efter hvad jeg kan se paa Aljezerra's hjemmeside, saa slaar politiet ret haardt ned paa demonstrationerne i Tehran. Er pt. i en by der hedder Rasht, taet paa det kaspiske hav, hvor det ser ud som om der ingen demonstrationer er. Men burde tage til Tehran onsdag, for at flyve til Istanbul. Holder oeje med situationen.
Naar man har moedt forhaabningsfulde iranere og hoert deres svage optimistiske snak om forandring og retfaerdige valg, kan man ikke vaere andet end rasende paa deres vegne. Styret giver dem muligheden for frie valg, og kandidater at vaelge i mellem, og hiver derefter gulvtaeppet vaek under dem. Det svarer til at blive tilbudt et laekkert aeble, for foerst at finde ud af at det er plastik efter den foerste bid. Har ikke saa meget andet at sige, end at det her ikke er iranernes valg. Det er Ayatollahens. Jeg haaber demonstrationer fortsaetter!
(Unskyld rodet, men word paa farsi er jo omvendt, og det blev ikke saa godt oversat til bloggen.)
- comments