Profile
Blog
Photos
Videos
Branäs - perfekt til begyndere.
Uanset hvor du bor er der meget kort afstand til nærmeste lift.
Gondol liften, én af kun 2 i Norden, bringer dig på 10 min fra bunden til toppen, og gondol liften kører hver dag til kl. 19.00 ! På Branäs får man virkelig valuta for pengene, og man gør alt for at børnene skal få en god oplevelse med sig hjem. Björnbuseland er et paradis for de små, hvor der arrangeres lege og aktiviteter samt afterski for børnene. Der er erfarne legetanter der kælker og laver sjov, mens mor & far er på bakken.
Branäs er med en af Sveriges største faldhøjder på 415 m og den korteste afstand til Danmark, en oplagt mulighed for en kortere skiferie. Du kan selv vælge om du ønsker at bo på toppen eller ved bundstationen.
Branäs byder på 17 pister, der alle er forsynet med snekanoner, hvilket gør Branäs snesikkert fra jul til påske. Det hele betjenes med 9 lifte, heraf én gondol lift. Den længste nedfart er på 2400 m. Branäs har én af de flotteste snowboardparker i Sverige, der er inddelt i 3 sværhedsgrader, så alle kan være med. Branäs udbygges til stadighed, og skiområdet overrasker positivt ved selvsyn. Vores varmeste anbefaling for den kommende vinter i Sverige.
I lighed med andre skiområder, byder Branäs på alt hvad man har brug for i løbet af sin skiferie. På Branäs Bykrog i bunden af centret er der restaurant, bar, café og afterski. Her ligger også Branäs Livs, hvor du kan handle dagligvarer. På toppen er der mulighed for at tage en pause på Toppstugan, hvor der er udeservering med en pragtfuld udsigt over dalen.
Branäs har et familieområde ved bundstationen, og ligeledes et børne og familieområde på toppen ved Sjöområdet. Her kan børnene køre på deres egen bakke i "Björnbuseland", hvor der arrangeres forskellige lege og aktiviteter samt after-skiing. I "Björnidet" er der erfarne legetanter, der tager sig af børnene, hvis mor og far skal stå lidt alene på ski.
Søren
- comments


