Profile
Blog
Photos
Videos
Maria Alm - et paradis for børnefamilier
Hvorfor så vælge en destination i Østrig? Jo, i forhold til Norge og Sverige kan Maria Alm tilbyde billigere priser på dagligvarer, mildere temperaturer og kortere afstand i bil.
Derudover er Maria Alm perfekt til børnene og nybegynderne med stedets mange blå pister. Chancen for danske skilærere er næsten lig 100% og ved lifterne er der en masse spændende aktiviteter for de helt små.
I selve byen Maria Alm bor der ikke mere end et par tusinde mennesker udenfor sæsonnen, men fra omkring nytår stiger tallet grundet de mange gæster og byen emmer hygge og ægte østrigsk atmosfære.
Maria Alm er som sagt skræddersyet til de små, og meget foregår på deres præmisser, men for den mere rutinerede skiløber er der helt sikkert også noget at komme efter. Maria Alm er en del af skiområdet Hochkoenig Bergwelt der dækker byerne Maria Alm, Dienten og Mühlbach. Samlet giver det 7 liftområder, hvoraf de 4 ligger i Maria Alm og i hvert af disse områder findes der ml. 2-8 liftanlæg med varierende kapacitet. Dette giver et samlet antal pistekm på 150 km, fordelt på 52 km blå, 83 km røde og 15 km sorte piste. Dette giver også den mere rutinerede skiløber lov til at udfolde sig. Ligeledes kan man også finde en del godt off-piste terræn i området omkring Maria Alm.
I Maria Alm er der desuden hele 4 snowboard-anlæg, 30 km langrendsløjper, 3 kælkebakker på op til 2,5 km, hvoraf en er oplyst, svømmehal samt mulighed for hestetrukne slædetur.
Kort sagt: Et familieparadis, hvor både de små, de uøvede og de øvede trives i bedste velgående
- comments


