Profile
Blog
Photos
Videos
Køreteknisk kursus:
Kurset startede officielt onsdag kl. 10.00 på AMU køreteknisk anlæg i Thirsted, Grenå. Men for mange af os mødtesvi allerede aften før og blev indlogeret på vores forudbestilte hotel, Ebletoft Parkhotel, hvor vi lige kunne nå poolen samt hygge lidt sammen internt i teamet.
I samlet flok kørte vi onsdag morgen ud til det køretekniske anlæg og mødte vores guidechef Daniel samt vores, skulle det vise sig at blive, fantastiske lærer Jesper og Søren. Alle har nok hørt om værkstedshumor og buschaufførhumor! Lidt i forlængelse af dette blev der her opfundet en ny kategori; køreteknisk-anlægs-underviserHumor! Eller mere populært sagt; kørelærerhumor. Denne form for humor er jeg personligt super meget nede med og de formåede virkelig i mange situationer at sætte et smil på ens læber så man vi kunne holde fokus 100 % hele tiden! Men udover vores lærer og den teori de også underviste, i fik vi endelig lov til at komme ud på den store bane og lave bremsespor, udskridninger, glidninger, puetter, slalom mm. Hvilket specielt mange af drengene syntes meget fornøjet. Vi blev placeret 2 guider i hver bil og blev dirigeret via radio rundt på banen til de forskellige øvelser. Da vi nåede til mørkets frembrud var det så tid til at praktisere disse øvelser helt på egen hånd, selvfølgelig med stor opmærksomhed og hensynstagen til hinanden. Dette forløb rigtig godt, i hvert fald ingen skader J og vi fik stor ros for vores disciplin.
Dag 2 var det tid til at håndtere situationer udenfor bilen som kunne opstå nede på destinationen. Hvordan man gennemgår en bil for top til tå, inden man sætter sig ind og køre den. Vi lærte at sætte snekæder på bilerne på rekordtid. Til sidst i programmet kom vi ud for en situation hvor vi skulle bjerge to fastsiddende biler ud af mudderet og køre en omgang med en slukket bil trukket efter sig.
Det har været to utrolig lærerige og ikke mindst sjove dage.
Vi fortsætter med oprejst pande og er klar til en kanon sæson lige om lidt !!!
Alexander, Team Benns - Sölden
- comments


