*Den foerste oplevelsesrige uge i Vietnam, og i det nye vietnamesiske aar*

Hej allesammen og chuc mung nam moi! (happy new year)

Saa er der gaaet en uges tid i Vietnam, og det har vaeret helt fantastisk, trods det startede med en melding, der fik mundvigene til at vende en lille smule nedad. Aaret skifter i Vietnam i starten af februar, hvilket i teorien lyder rigtig festligt for turister, men i praksis slet ikke er en fordel, da alle priser stiger til det dobbelte og mange aktiviteter i det normale vietnamesiske hverdagsliv lukker ned. Den skulle lige sluges, men det viste sig igen, at hvis man ikke faar det man regner med, saa faar man noget andet, og nu synes vi at nytaaret har varet en fordel, og selvom priserne er steget, er det stadig billigt :)

Vi startede i Saigon/Ho Chi Minh City, som er en stor by med glimmer og glamour, men ogsaa mange alt for tynde, fattige mennesker med store tiggende oejne og skaeve foedder. Vietnameserne er generelt nogle vaerre grissebasser, saa de mange hullede gader og veje er beskidte, og osen fra trusindevis af motorcykler giver den ellers farverige by et graat skaer. Vi boede i Saigon paa et hostel ret centralt, men stadig meget "lokalt", saa aftensmaden blev nydt en tre gange i vores lille lokale restaurant med kylling og ris. Det er skoent, at selvom man som rejsende hele tiden flytter sig, saa naar man alligevel at skabe relationer med de lokale og man foeler sig pludselig som en del af det der foregaar, og ikke bare som en tilskuer.

Paa vores 5 personers-vaerelse, som vi de foersste 2 dage havde helt for os selv, laa pludselig en morgen en fremmed pige i en af sengene, men Mary fra Californien er absolut ikke fremmed mere, og det var lidt trist da vores veje imorges skiltes, da vi har tilbragt en fantastisk uge sammen. Hende vil vi sent glemme!

Vi tog sammen til My Tho, en lille hyggelig by i Mekong Deltaet, hvor vi boede privat hos en familie bestaaende af en mor, Ing, med hendes to boern og boernenes mormor. Vi blev tildelt sovevaerelset - to madresser med et myggenet over, en "fan" og med smaa firben pa de omkringstaaende vaegge. Selv sov de saa paa gulvet, men de lever sikkert stadig godt af de penge vi gav dem - haaber vi! Vi foelte os saa heldige i loebet af dagene i My Tho. Ing's bror, som ikke kunne et kuk engelsk og derfor blev lidt Tarzan agtig, tog os paa en sejltur rundt mellem de omkringliggende oer, og vi besoegte oerne, der hver tilboed forskellige oplevelser. Vi smagte bl.a honning-te lavet paa nyprduceret honning, og coconut slik der stadig var varmt fra gryden. Vi saa the coconut-munk's tempel og laeste om hans skoere bedrifter; han levede 3 aar kun af kokusnoedder og maelken derfra og fik katte og hunde til at leve sammen, haha! Selv troede han, at han var Jesus og det lykkedes ham at stifte en ny form for religion - en go blanding af andre religioner. Vi moedte ogsaa de lokale og saa dem arrangere en chicken-fight, der var til stor underholding for dem selv, og en smule ubehageligt men ogsaa sjovt for os. De bandt simpelthen knive paa hoensenes foedder og opildnede dem til at slaas, og da den ene hoene laa forkroeblet paa jorden med en braekket vinge, jublede den ene halvdel af publikum som var paa vinder-hoenens side. Meget primitivt maa man nok ha lov at sige og det fedeste var, at det blot var et tilfaelde at vi saa kampen; det var ikke en aktivitet arrangeret for turister. Solnedgangen noed vi paa vandet, og da moerket faldt paa sejlede vi langs oe-kysterne og saa ild-fluer i traeerne. Tarzan fangede dem med sine bare naever og slog dem ned i vores haender, og vi kunne saa se et lys i vores hule haand og see det flyve vaek igen.. det var helt magisk!

Ing's mor havde lavet dejlig mad til os da vi kom hjem og senere om aftenen inviterede Ing os med til nytaars-fest, paa en gade i byen. Det var saa sjovt. Vietnameserne viste sig pludselig som mennesker som os, der fester og danser og opfoerer sig fjollet.

Dagen efter tilbragte vi stort set paa motorcykler, Ing's private og en vens som vi lejede. Vi koerte rundt i Mekong Deltaet over en masse smaa broer og saa rismarker og koer. Vi blev moedt med smil fra de andre motorcyklister og lokale, der vidst nok synes det var lidt skoert, at tre blondiner koerte rundt paa motorcykler. Det var saa fantastisk med vind under vingerne og at vare helt paa egen haand!

Nu er vi i Nha Trang, en temmelig fancy by med en meget smuk strand og et godt backpackerhostel, hvor vi har moedt nogle rigtig soede mennesker og tilbragt endnu en baadtur, og festlige aftener med dem. Vi nyder pt. et meget ukompliceret ferie-liv med solskin og maaske spa-tur imorgen.

Vi haaber alle har det rigtig godt! Kaerligst Johanne og Sofie