Profile
Blog
Photos
Videos
Overlandtour - Part 1 (Zambia à Botswana)
Fredag morgen pakkede vi teltet sammen og stod klar med bagagen da vores chauffør/guide "Gavin" dukkede op for at hente os. Han er aussie så det batter, direkte importeret fra det vestlige Australien med den kraftigste accent hørt på jord. Han har kørt i Afrika de sidste fire 4 år, så han har lort på styret. De viste sig at de andre fra trucken havde været i byen et par dage, men bare havde camperet på en anden lodge end end, så vi tog en taxa om til dem. Der var dog ingen oppe, da de havde festet aftenen før. Stille og roligt vågnede de en efter en og vi fik introduceret os, der var: Robert the Robot, Preston drengene Pete og Mike, Hammond som egentlig hedder Kevin, det nygifte par Renn og Lola, Jürgen den østrigske australier som bor i Hong Kong, Jason, Loz, John og selvfølgelig chaufføren Gavin samt hans dame/sidekick Summer.
Landet lå sådan, at den camp vi egentlig skulle videre til dagen efter lå under vand, så vi blev nødt til at tage to dage mere i Livingstone, hvilket var fint nok da der var pool og bar! De andre havde ikke været på Booze cruise som vi havde været i starten af ugen, så et par stykker tog af sted for at få sig nogle øl, mens vi andre tog på restaurant og fik god mad. Da vi kom tilbage var nogle af dem fra Booze Cruise også kommet tilbage, men Pete og Jason var ikke kommet med bussen og der var noget snak om at de havde krævet nogle penge tilbage fordi de ikke mente turen havde været lang nok.. men mere tænkte vi egentlig ikke over det, de ville jo nok komme med en taxa i løbet af natten.. Næste morgen vågner vi stille og roligt op og får gang i kedlerne til kaffe og morgenmad, da der bliver ringet til Gavins mobil. Det var Pete og Jason.. De sad i fængsel!
Der var en blandet stemning af "f*** hvor sjovt" og "hvad fanden har de nu lavet" mixet godt sammen med "hvor længe skal de sidde der?". Så vi tog nogle stykker med Gavin ud til stationen og fandt ud af at de var kommet i et mindre håndgemæng. Først havde de klaget over en for kort tur og krævede nogle penge tilbage. Kaptajnen nægtede at give dem en skilling og pludselig stod der en masse og hev i Pete for at få ham af båden, men han holdte godt fast i roret som brækkede af og det var her politiet blev indblandet! Da politiet kom følte de sig uretfærdigt behandlet man skulle tro det ville være nemt at forklare situationen, men men.. det endte med at de også kom skidt ud a det med politiet og røg lige i brummen! Og her er altså ikke tale om en regulær dansk detention med varme og et lille bræt af en seng.. Nej nej de blev lukket ind i en kulsort celle uden mulighed for at komme på toilet eller at få vand.. Det eneste lys kom fra månen gennem et lille vindue med tremmer for så myggene kunne komme og gå som det passede dem.. engang imellem så de nogle skikkelser og skød på at der nok sad en 4-5 andre inde i cellen.. fy for satan! Der blev forhandlet med bådejeren, som krævede erstatning, omkring hvor mange penge skaden var værd så de kunne betale ham og komme ud. Men nu ligger landet sådan at politiet er korrupt som bare pokker, så det var ikke kun bådejeren som skulle betales, men der skulle regnes en god procentdel oveni lige ned i lommerne på betjentene, hvilket vil sige at de gjorde hvad de kunne for at der skulle betales mere end nødvendigt og bl.a. var grunden til at det sindsyge første bud på at erstatningen for skaderne på båden løb op i 10.000 dollars. Men vi tog ud for at tage nogle billeder af skaderne og bådejeren ville gerne bare have det ud af verden, så det hele endte med at de kom af med nogle hundrede dollars og så var den skid slået. Men lidt sjovt var det sgu ;)
Endelig kom vi af sted og slog kursen mod Botswana
Da vi nåede ud til deltaet ventede en flok lokale ved bredden af en værre omgang sump/urtegryde/vandhul. De havde hver deres egen mokorro (en slags kano) som vi to og to blev smidt i med vores oppakning, de tog os så ud på en tur på omkring to timer til vores ø ude i deltaet! Der er altså ikke meget der stikker at have ipod'en i ørene og glide roligt hen over vandetuden at røre en finger, det kan varmt anbefales!! På vejen til bushcampen kom vi forbi et par elefanter og de føles altså større i virkeligheden end når de står og gumler græs i et bur :D Men vi kom derud og fik slået lejren op (her er altså tale om bushcamp bushcamp med floden som vandhane,hul i jorden til at gøre sit og komfur i form af bål - og vi skulle kokkere). Vi startede ud at spørge guiderne efter et sted at bade efter at have ligget og svedet i mokorroen hele formiddagen, så sejlede de os ud til et spot hvor de forsikrede os om at der ikke var krokodiller og flodheste, hvilket vi jo blindt måtte stole på ;) Her forsøgte vi bl.a. at sejle mokorroerne selv (ikke nemt skal lige siges, man styrer hele kadaveret med en lang pind og skubber til bunden). Da vi kom tilbage var der en kort eftermiddags-bushwalk som ikke bød på så mange dyr men mere lige en kort introduktion til landskabet. Om aftenen skulle vi lave mad og vi startede let ud med en ordentlig omgang Spaghetti Bolognese til 14 mand og det gik hele meget godt og vi ros for første måltid mad (hørte i det mor Inger og mor Lone?). Alle gik tidligt i seng da vi skulle tidligt op på morgen-bushwalk. Den næste morgen bød i modsætning til forrige bushwalk på alle mulige dyr, vi kom gennem sump, skov, savanne og vandhuller og så zebraer, elefanter, giraffer, wilderbeasts og jeg skal komme efter dig. Selve turen varede en 5-6 timer og vi var tilbage ved middagstid og spiste frokost, hvorefter nogle af os tog i mokorroer ud og fiskede. Jeg (Søren) havde min egen lille fiskestang med, men fandt hurtigt ud af at de lokales fiskefiduser var nemmere så vi stod næsten med alle sammen med en lille pind og noget line viklet om og fiskede i nogle timer. Jeg fik en enkelt på krogen mens de lokale hev dem ind som var det det letteste i verden!
Efter aftensmaden sad vi omkring bålet og lavede ingenting, hvis vi havde en guitar med os havde det været KLASSE! Men det eneste musikalske vi havde var min mundharmonika og ville sgu' ønske jeg var bedre, det havde været fedt. Men men vi blev overrasket af det lokale nisser som havde noget sang og dans på programmet - vi følte at vi skyldte noget efter deres opvisning så vi fremlagde den mest pinlige version af Freddie Merurys "Bohemian Rhapsody" set til dags dato. Han må havde vendt sig i graven for alle var fulde og ramte ikke en tone! Sidste aften gik sin gang og vi vendte hjem næste morgen til vores rigtige camp og kom på trucken og kørte videre mod Namibia.
You'll find more
- comments