Profile
Blog
Photos
Videos
For snart en del dage koerte vi fra New Orleans og koerte det sidste stykke mod Florida. Det blev endnu en heldags-koeretur og vi endte i Tallahassee hen under aftenen efter at have koert en mindre omvej - men dog en flottere omvej end kedelig motorvej. Fra Tallahassee gik det mod Orlando, forlystelsesparkernes by, og vi indlogerede os paa en lilla inn, "Magic Castle Inn". Her endte vi med at blive boende i de faa dage vi var i Orlando... Eller, det var faktisk placeret i byen Kissimmee, en by taet paa Orlando. Tidligt naeste dag tog vi i Universal Studios, en forlystelsespark bygget over mange af deres stoerste film, og allerede nu kan vi afsloere at det var virkelig fedt. Som skrevet stod vi tidligt op - saa vi kunne undgaa bilkoeerne, og som planlagt koerte vi fra Castle Inn kl. 8.30. Thore tastede dog en forkert adresse paa GPS'en saa vi koerte en lille omvej paa en halv time, og var ved Universal Studios lidt senere end beregnet. Vi parkerede bilen for $ 14, og gik derefter hen mod indgangen, hvor vi koebte pasbilletter til begge parker for $ 116 pr. person. Vi startede med at tage i Island of Adventure, hvor vi med det samme hoppede ombord i Hulk rollercoaster, og steg ud igen en smule rundtossede nogle minutter senere, hvilket der ikke var noget at sige til, da der bl.a. var 3 loops. Efterfoelgende proevede vi Spiderman, hvor man blev placeret i en vogn og kiggede paa en 3D skaerm foran sig, hvor man saa fik foelelsen af at man var med i filmen. Det var ogsaa meget svimlende, men en utrolig fed forlystelse. Af andre rigtig sjove forlystelser i Universalparkerne kan naevnes "The Simpsons" (ogsaa en slags 3D-skaerm foran én), "Rip-Ride-RockIt", som var en rollercoaster hvor man kunne vaelge sin egen sang at lytte til, mens man blev snurret rundt i loops, spiraler og lodret op. Sangenvalget blev foroevrigt "N.E.R.D - Rockstar". Derudover var der ogsaa "MIB", "Shrek 4D" som nogle af hoejdepunkterne. Man kan paa ingen maade sammenligne de ting, de havde i Universal med noget fra Danmark. Herovre var tingene bare lige den tand vildere, laengere og stoerre.
Naeste dag var vi i SeaWorld, parken med spaekhuggeren, som har tre mennesker paa samvittigheden. Denne park var ogsaa meget spaendende, men er jo noget helt andet end Universal. SeaWorld var mere end blanding af zoologisk have og rutsjebaner. Vi startede med at gaa ind og se et teater starring delfiner, artister (der baade var traenerne og gymnasterne/balletdanserne), som var meget yndefulde, en hval og papegoejer samt en enkelt grip. Det var ret storslaaet og flot sat op. Derefter tog vi hen for at se det famoese spaekhuggershow, som var bygget op over den amerikanske droem, da en af traenerne havde haft droemmen at komme til at arbejde med de store hvaler hele sit liv, og denne droem gik i opfyldelse. Showet i sig selv var rigtig godt, og det er utroligt hvad man kan faa saa store pattedyr til. Derudover var der ogsaa andre dyr i parken - isbjoerne, hvalrosser, soeelefanter, flamingoer, alligatorer und so weiter.. Mange af dyrene havde dog saa lidt plads at bevaege sig paa, at det graensede sig til det groteske - isbjoernen gik bl.a. frem og tilbage hele tiden - I ved ligesom de dyr, som er blevet tossede af for lidt plads og bare er spaerret inde. Vi proevede ogsaa en rutsjebane, hvor man kom til at haenge paa en saadan maade, at man fik fornemmelsen af at man floej, og kunne kiggede lige ned paa jorden nedenunder en - her skulle man forestille sig at vaere en rokke. Den var ret skraemmende, men utroligt utroligt sjov!
I dag har vi saa vaeret i Disney World, og for at vaere aerlige skuffede det os begge en smule. Vi ved ikke om det muligvis er fordi Universal var saa utroligt eller om det maaske var fordi vi valgte en forkert park. Der er 4 tema parker i Disney World; The Magic Kingdom, Epcot, The Animal Kingdom og Disney Studios og derudover ogsaa 2 vandparker. Vi valgte The Magic Kingdom som man har hoert om eller set foer - det store Cindarella-slot f.eks.. Det viste sig dog at vaere meget sparet med sjove forlystelser - mange af dem var for meget smaa boern, og selv de vildeste af de vildeste var ret tamme sammenlignet med hvilken som helst forlystelse i Universal. I Top3 i Magic Kingdom var det ToyStory, Haunted House og... hmm. Tjaeh. Tjoeh. *Taenkepause*... *en mere*. Okay, Disney-stemningen i parken var vel ogsaa i Top3 saa.
Disse tre var, selvom det maaske ikke kunne lyde saadan, ret haarde, da man gik det meste af dagen, stod tidligt op og kom sent hjem. Efter at have vaeret i Disney World - Magic Kingdom og faaet nogle timers soevn tog vi videre mod Miamia og fandt frem til et billigt (af de dyre) sted at overnatte paa South Beach. Harrington Hotel hed det. Ikke specielt rent, ikke specielt hyggeligt, men kravene var heller ikke saa hoeje. Man har snart vaeret vant til lidt af hvert. Vi kom til at bo paa vaerelse med en drenge-model, som havde boet i rummet i 3 maaneder (da det var billigere end at bo i lejlighed), og en pige som ogsaa havde boet der i et par maaneder. Man fik sig noget af et chok, da man aabnede doeren derind til, for det lignede virkelig, at der ikke havde vaeret gjort rent derinde i 3 maaneder - og naar rummet ikke er mere end 4x3 meter skal der ikke meget til at faa det til at ligne skidt. Gulvet var foroevrigt ogsaa helt klistret og toilettet kunne ogsaa godt kunne bruge lidt rengoering. Det var foroevrigt ikke meget han fik arbejdet (intet overhovedet) i de tre dage vi saa noget til ham, men saadan er det maaske inde for den branche - don't know. Den eneste rigtige dag i Miami gik med at gaa i bare taeer i regnvejr til og fra deres visitorcenter for at booke overnatning og snorkling på Key Largo. Saa klarede det lidt op igen og der blev slendret lidt rundt i butikker og gader. Sidst paa dagen blev der saa booket essentielle flybilletter til New York - lidt dyrere end forventet. Men vi var vel nok bare lidt for sent ude mht. at finde nogle - saa har man dog laert det til en anden gang. Om aftenen var vi ude og spise paa en eller anden fin restaurant paa Ocean Drive. Vi kan bare ikke staa for det gode mad, og orker ikke at spise nudler mere! Og maden paa denne restaurant var simpelthen himmelsk og servicen var rigtig god, saa der var ingenting at klage over der. Da vi saa skulle betale stod der at servicen var blevet $ 6, men at man selv kunne bestemme om man ville betale mere eller mindre. I foerste omgang ville vi bare betale det der stod paa regningen, og lagde et par sedler og ellers en masse cents paa bordet og troede at det var fint. Men da tjeneren kom og kiggede paa bordet med store aabne oejne og sagde "Are you kidding me?", fik vi at vide at de ikke tog cents. Dette var ikke god service for Thore og jeg, saa vi endte med at betale $ 6 mindre end den skrevne pris, dvs. vi ikke betalte for servicen. Hjemme paa vaerelset igen snakkede vi med vores room mates om det var rigtigt at man selv kunne bestemme, hvor mange drikkepenge man ville give, og hertil svarede de at paa det sted vi havde vaeret, kunne man ikke selv bestemme. Ups. Og siden den dag har vi ikke naermet os restauranten og faktisk heller ikke gaden den laa paa.
D. 30 koerte vi saa mod Key Largo, og det tog saadan ca. halvanden time + lidt ekstra, da vi havde svaert ved at finde den campingplads, hvor vi havde booket en teltplads. Til vores forsvar skal det siges, at de ikke havde skrevet nogen adresse paa den brochure vi havde, kun skrevet at de laa ved milepael 101,5. Men efter at have vaeret en tur paa biblioteket for at spoerge om vej fandt vi det endelig, og der var ikke meget tid til at slaa teltet op, hurtigt spise et par teboller hver, foer vi skulle afsted mod John Pennekamp Coral Reef State Park, hvor vi skulle snorkle, (som vi ogsaa havde svaert ved at finde.) Da vi ankom lejede vi hver en snorkel (som man maatte faa bagefter), en maske og et par svoemmefoedder. Det blev ogsaa anbefalet at man lejede en vaaddragt, men det takkede vi nej til i foerste omgang, men Sofie fortroed og gik senere ind og lejede en, mens Thore var superman. Der gik en del tid foer man kunne gaa ombord paa baaden (hvor vi var omkring 40 stk.), saa i mellemtiden kunne man sidde og nyde vejret og omgivelserne. Ombord paa baaden sejlede vi i 30-40 min. direkte ud i havet, og det var da en smule skraemmende at skulle saa langt ud. Som en sikkerhed (eller en lov) skulle vi da ogsaa have en orange redningsvest paa, som vi begge var lidt irritable over, men dem glemte man hurtigt naar man kom ned i vandet (lige indtil man ville dykke ned i vandet, som Sofie adskillige gange proevede paa.) Det var en stor oplevelse at svoemme blandt alle mulige flotte farverige fisk og koraller (der ikke var specielt farverige - lidt lilla var nogle af dem dog. Vi saa ogsaa en statue af Jesus staa paa bunden, som sikkert er blevet placeret der som noget turistfaelde, men det var da sjovt nok at se den. Nu haaber vi at billederne er blevet bedre end sidst, hvor vi var ude at svoemme med delfiner. Vandet var forresten utroligt varmt med 23 grader, saa det var til at holde ud at vaere der i den ene time vi havde til raadighed, inden vi skulle sejle tilbage igen, hvilket var virkelig koldt.
D. 31 racede vi mod Everglades (de evige glade, haha) og saa alligatorer og en masse sjove fugle. Vi var koert tidligt afsted fra Key Largo Kampground, da det var den vaerste teltplads nogensinde. Man laa paa smaa perlesten, og naar man ikke har noget liggeunderlag, er det ikke ideelt. Kl. 4. om natten gav Thore op mod stenene og flyttede ind i bilen, som var meget bedre. Omkring kl. halv-ti var vi i parken og tog ind paa visitorcenteret for at spoerge os til raads om parken og overnatning. Vi blev tilbudt at tage en informativ tur med en parkranger paa en af de mange stier rundt i parken og fik mange spaendende ting at vide om parken, fuglene, alligatorer og andre smaa dyr. Og fik med syvtommersoem slaaet fast, at alligatorer er nogle af de meste frygtindgydende dyr i verden. Vi fandt ogsaa en billig campingplads i parken og fik slaaet telt op. Derefter koerte vi rundt i parken og saa forskellige soeer, enge og strande. Om aftenen fk vi en smule ild i et hjemmebygget baal, men da der ikke var nok store stykker trae braendte det hurtigt ud og vi maatte vente lang tid, foer nudlerne var helt udkogte.
D. 1 - tilbage i Miami. At finde et hostel var heldigvis nemt denne gang, da vi koerte op paa Visitors Center og bad om hjaelp. Manden deroppe ringede lidt rundt og fandt Jazz Hostel, hvor et 8 dormroom kostede $ 20-22 + tax pr. person. Saa vi smuttede hen paa hostellet og bookede to naetter med det samme. Vi kunne foerst "flytte ind" kl. 3 om eftermiddagen, da de foerst skulle goere vaerelserne rent, saa i mellemtiden gik vi op paa 17th st (vi bor paa 5th st) og koebte en kuffert til alle de ekstra ting vi har faaet skrabet til os. Derefter ville vi proeve at finde et sted, hvor vi kunne faa vores snorkelbilleder fremkaldt, men det var lettere sagt end gjort, da de ikke laengere fremkaldte film (maaske fordi det er ved at vaere lidt ude af takt med tiden), og det lykkedes os da heller ikke at finde et sted, da vi skulle naa tilbage til bilen inden vores pakeringsbillet udloeb. Da vi kom tilbage til bilen begyndte vi at pakke en del ting ned i den nye kuffert, og blev omkring 6-8 gange spurgt af forbikoerende om vi var ved at koere, fordi de alle var paa udkig efter parkeringspladser (som stort set var umulige at finde, fordi alle skulle til stranden). Det var en helt ny bil vi fik at se, efter vi havde pakket stort set hele bagsaeddet sammen og ned i kufferten. Den foeltes helt kold, tom og ubarmhjertig efter en omgang oprydning, som den ellers ogsaa havde traengt til laenge. Derefter bar vi alle vores ting ind paa Jazz on the Beach Hostel, vaerelse 106, senge B og C og gik paa nettet for at finde et hostel i New York, men det var ikke til at finde nogle ledige overhovedet, saa vi opgav lidt at lede videre paa det tidspunkt. Om aftenen gik vi paa en restaurant ved navn Big Pink, som vi havde faaet anbefalet af to danskere som vi havde moedt nogle dage tidligere. Den lyseroede restaurant var stort set helt fyldt op, hvilket der ikke var noget at sige til, for du kunne faa alt (pizza, pasta, burgere, wraps, salater, sandwishes osv. osv.), og det var derudover ret billigt, hvilket Thore dragede stor nytte af. Han bestile en halv kylling + en spand hjemmelavede pomfritter + en stor bagekartoffel + en spand pomfritter mere. Tjeneren kom ogsaa med et lille grin, og det saa da ogsaa rigtig sjovt ud da maden saa kom, da der var saa meget mad og kun 2 personer. Der blev dog heller ikke spist op, saa vi fik det med hjem i en to-go box.
D. 2 har vi endelig faaet booket et hostel i New York. Det tog ogsaa sin tid, men det var dejligt at faa det paa plads, det gav lidt ro i sjaelen. Derudover har vi afleveret bilen en dag foer tid, da vi ikke skulle bruge den mere og fordi den bare ville koste os $ 15 at have holdende. Og selvfoelgelig lige i dag mistede vi nummeret paa bilen (som sad sammen med noeglen) og vi frygtede det vaerste, men de sagde heldigvis intet til det og tjekkede vist heller ikke bilen for et par smaa ridser. Bilen fik koert godt og vel 9900 km, saa det var en del mere en forventet, men den har gjort det godt. Ellers har vi faaet kigget lidt paa de dyre shoppebutikker de har her i Miami. Vi fik dog ikke rigtig koebt saa meget, saa det maa vente til New York. Her sidst paa dagen har vi vaeret et smut paa stranden, hvor der stadig var rigtig mange (solbrune) mennesker. Jeg tror dog vi gaar derned igen i morgen, bare lige for at sluge det sidste sol til os inden vi smutter til New York. Og saa er det ogsaa dejligt med en slap-af-dag en gang imellem. :)
- comments