Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores stop i Merida tog vi videre til byen Palenque. Det var ikke noget vildt. Der var virkelig virkelig daarlig mad, og alt derovre gik ekstremt langsomt. Dog var deres mayaruiner meget imponerende, og i modsaetning til Chichen Itza, kunne vi her faa lov at klatre paa dem.
Fra Palenque tog vi ud til Agua Azul og Misol-ha, som er nogle store vandfald et par timers koersel fra Palenque. Det var en stor oplevelse, jeg har aldrig set noget lignende! Busturen derop var dog en mindre behagelig oplevelse. Vores chauffoer koerte helt sindssygt, der var tidspunkter hvor jeg troede at vi skulle koere udover kanten af bjerget og doe. Specielt de gange hvor han valgte at overhaele indenom i blinde sving, var en smule nervepirrende.
Fra Agua Azul, gik turen videre til San Christobal de las casas, endnu en by i bjergene. Her koerte vi om natten saa der var helt moerkt. Dette gjorde dog ikke at chauffoeren satte farten ned. Og tilsidst fik Emilie det lidt skidt, og formaede at braekke sig i en kop.
San Christobal, var en meget kold by! Og vintertoej var ikke lige det vi havde mest af. Saa vi froes. Vi boede paa et hostel, der mest af alt mindede om et faengsel, og saa var der ingen varme. Oev! Det var aergeligt, for byen var faktisk rigtig hyggelig! Fra San christobal, tog vi en tur til Submidero Canyon, hvor vi sejlede paa en flod der bugtede sig imellem bjergene. Det var rigtig rigtig smukt og meget storslaet. Jeg proevede at tage billeder, men det var umuligt at fange stemningen og det hele paa et billede.
Fra San christobal gik turen videre til Guatemala. 10 timer sammenpresset i en minibus, med tyskere og spaniere.. Fedt! Vi har efterhaanden vaennet os lidt til maaden de koerer paa hernede, det er dog stadig en smule nervepirrende at koere paa bjergvejene. Men vi kom levende til Panjahachel, en by der ligger ud til soeen Lago Atitlan. Lago Atitlan er en soe omgivet af vulkaner, og et virkelig smukt syn! I Panjahachel var der lidt kedeligt, saa vi sejlede videre over soeen til en anden by, San Pedro.
San Pedro, er lidt af en hippieby. Mange europaeere og amerikanere har slaet sig ned der, og lever et meget afslappet liv for dem selv. Hvilket er forstaaeligt, for der var baade smukt og rart. Vi endte ved en fejltagelse, paa det muligvis mest slumagttige hostel i byen (dog var det billigt 18 kr pr person). Det mindede mest af alt om en bondegaard, da der var fyldt med hoens og ogsaa et par hunde. Vores seng var haard som sten, og de andre beboere var.. tjaa.. Noget af en oplevelse! Vi kom bla. i snak med en rimelig kogt guatemalansk fyr der hed Kenneth(?!). Kenneth var noget for sig selv, og en smule deprimeret fordi hans guitar var vaek, og kvinden i hans liv (som helst skulle vaere graesk), ikke var dukket op i San Pedro endnu. Kenneth tog os med til buddabar, som aabenbart var BAREN. Her var der massere af mennesker, billige drinks, musik og poolbord.
Selvom mange af menneskerne i byen var lidt specielle, var de ogsaa rigtig soede og snaksaglige. Og paa buddhabar var der en fin blanding af meget kogte hippietyper og almindelige turister, der bare ville ud og have en drink. Vi moedte bla. et par tyskere som vi havde det rigtig sjovt med (tysk og dansk humor er vidst den samme), og som vi muligvis skal moedes med igen.
Sidste aften var jeg med i en pooltunering, men paa trods af hjaelp fra meget engagerede tyskere, austrliere og guatemalaere, og lidt boejning af reglerne, fik jeg kun en kugle i hul, og tabte rimelig stort... Det spil er tydeligvis svaere end det ser ud!
Paa vej hjem fra baren fulgtes vi med nogle vi havde snakket med i loebet af aftenen. Men da vi skulle til at sige farvel, trak vores guatemalanske ven Rosé mig til side, og begyndte at synge en kaerlighedssang til mig med sin guitar (naermere bestemt Your body is a wonderland med John Mayer). Situationen blev mere og mere akavet, og jeg, mere og mere panisk, for hvad siger man lige til dét, naar man har en soed kaereste derhjemme?! Det endte med et akavet tak og farvel, og et par afvigelser af kys, en trist guatemalaner, og mig der loeb resten af vejen til hostellet.
Vores naeste nat tilbragte vi hos en maya-familie i mayabyen San Jorge. Her blev vi indlogeret, og fik aftensmad, som bestod af spagetthi med koedboller, tortillas, boenner og te. Mayaerne har deres eget sprog, som er meget svaert at forstaa, og de var ikke meget for at indvige os i deres samtaler. Men naar de en sjaelden gang snakkede spansk til os, blev jeg overrasket over, hvor meget jeg forstod.
Familen bestod af mayamor, mayafar, deres 6 boern, et barnebarn og deres hund Bobby. De boede rigtig fint, slet ikke saa primitivt som vi havde forventet, og deres hus var meget stort. Men stadig meget anderledes end danske huse. Der var ingen stue, for generelt bestod huset bare af en masse rum. Moren i huset var sygeplejerske, dog uden job. Faren noget lignende murer, men paa orlov fordi han havde faaet en diskuspolabs(?). De to store drenge arbejdede i et laboratorium(tror jeg nok), pigen studerede og de to smaa drenge gik i skole og laerte spansk. Det overraskede mig faktisk lidt, at deres liv paa nogle punkter, er saa lig vores, selvom det hele ser saa primitivt ud udefra.
Det var det. Imorgen tager vi videre til Antigua, som skulle vaere en rigtig flot gammel by. Saa det ser vi frem til!
Haaber alle har det godt :)
- comments
gitte kaarsberg .I oplever bare så meget, men det med busturen var ikke rart.Det må være sjovt at prøve at bo i en hippieby. Ja det var nogle flotte vandfald.Du skriver meget underholdende, så jeg glæder mig til næste gang du skriver..knus:)