Profile
Blog
Photos
Videos
I dag tog vi til Halajuku og så stod den ellers på shopping og hygge. Vejret var skønt med fuld sol og 28 grader. Halajuku er fyldt med alverdens sjove butikker og unge japanere som skiller sig lidt ud fra skole-uniforms japanerne. Nogle gange måtte vi lige minde hinanden om at vi måske var ved at blive revet med og at japaner bølgen er anderledes end i DK.
Vi spiste på italiensk restaurant med udsigt over shopping gaden og fik nogle sjove grin indimellem. For enden af gaden ligger den store Meiji park, som er noget helt andet en shoppinggaden med de vilde japanere. Vi satte os inde ved det store tempel og slappede lidt af og fik skrevet et par postkort og ryddet op i de mange poser vi efter dagens 1. Etape af shopping var ovre.
Dernæst gik vi tilbage igennem parken og shoppede videre igennem gaderne. Det er virkelig hårdt at være turist og shoppe så meget, så vi trængte til et hvil med udsigt, så vi kunne holde øje med japserne.
Mørket fladt på og trætheden var ved at melde sig så vi tog tilbage mod Asakusa, hvor vi fandt en restaurant og vi fik noget lækkert mad. Japan er bare et dejligt land.
- comments