Profile
Blog
Photos
Videos
Mekong deltaet syd for Saigon er ret spektakulært. I dette område alene lever der lige så mange mennesker, som der gør i hele Australien! Vi sejlede rundt mellem en masse øer, hvor vi så, hvordan man laver rusnudler, rispapir, kokosslik og meget andet. Vi hørte lokal musik, som åbenbart fylder enormt meget for folk der lever i deltaet. vi så også et 'floating market', hvor folk solgte alle former for mad man kan forestille sig. Her sejler man simpelthen rundt og handler hen over bådkanten. Om aftenen havde vi valgt home stay i stedet for hotel. Det var virkelig hyggeligt. Vi boede i en lille bambushytte, fik serveret god mad og lå i hængekøjer og kiggede ud på floden efter maden. Det var langt ude i en lille landsby. Meget tidligt næste morgen tog en af familiemedlemmerne os med hen til det lokale marked. Det var sjovt at se noget lokalt, frem for de lettere turistede markeder vi har set ind til videre.
- comments