Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Fiji kl. 06.00 Fiji tid. I lufthavnen blev vi modtaget af fijimænd der spillede fijimusik. Det var virkelig fedt! Og vi blev præsenteret for hvordan man siger Hej! på fijiansk, nemlig Bula!
Størstedelen af mændene der arbejdede i lufthavnen havde enten hvide eller sorte nederdele på - velkommen til Fiji! Dernæst blev vi hentet af vores pickup som kørte os til Smugglers Cove. Vi var heldige at kunne tjekke ind med det samme på vores 8 mandsværelse, så vi lagde os til at sove. Vi kom til at sove i lang tid og stod først op kl. 14. Hvorefter vi spiste frokost og lagde os på stranden og badede i poolen. Vi boede direkte på stranden, hvilket var mega fedt.
Om aftenen var der nogle lokale mænd og 2 lokale kvinder der dansede en masse forskellige danse. Det var virkelig fedt og ren underholdning i en time. Fijimænd er nu meget pæne at kigge på så det gjorde ikke så meget at dansene var lidt ensformige.
Næste dag på Fiji stod vi op så vi kunne udnytte vores gratis morgenmad inden kl. 09.30. Vi fandt ud af at vi skulle skifte værelse, så vi gik fra et 8mands pige til et 40mands blandet. Værelserne på Fiji er billige fordi der bor så mange i et rum.
Vi brugte det meste af dagen med at slikke sol, lege i poolen, slappe af i hængekøjer og spise lidt is.
Om aftenen var der nogle lokale der spillede musik og tilbød at man kunne smage kava, som er en fijiansk drik. Det er en pulveriseret rod blandet med vand som gør din tunge følelsesløs når du drikker det. Vi sprang over, da vi ikke rigtig turde og valgte i stedet bare at nyde musikken og se på at nogle andre turde smage drikken.
Næste dag stod vi forholdsvis tidligt op, kl. 06.00, spiste morgenmad og tjekkede ud for at nå bussen til marinaen kl. 07.15. Vi tog båden, Ocean Dreaming og sejlede i 2 timer for at komme til vores første ø Kuata. Da vi var ved at være tæt på stoppede båden og vi blev hentet af en lille speedbåd som sejlede os og 3 andre ind til øen. Vi blev modtaget af fijisang på bredden og et kæmpe BULA! Dernæst blev vi indkvarteret på et 26mands blandet dorm. Vi blev kaldt til frokost ved at et fijimenneske blæste i en stor konkylie. MEGA FEDT!!! Vi fik en lækker fiji frokost, hvor vi spiste barramundi, det smagte godt. Efter frokost undersøgte vi området lidt, samlede koraller og skaller fra stranden, derefter slængede vi os i solen og nød virkelig at være i paradis uden for omverdens rækkevidde.
Kl. 15 sejlede vi afsted i kajak med en guide. Selvfølgelig formåede vi at starte med at sejle over noget koralrev, som vi så smadrede - guiden sagde følg den hvide sti og vi tænkte hvad fanden snakker han om. Han mente selvfølgelig vi skulle undgå korallerne, så pinligt!
Vi sejlede omkring en time, og på turen kom vi hen til den strand hvor filmen Castaway med Tom Hanks er filmet.
Det var faktisk rimelig hårdt og der var sindssygt varmt imens vi sejlede! Så vi var glade da vi kom hjem igen. Vi slappede mere af på stranden, badede og gik i bad og gjorde os klar til aftensmad. Under aftensmaden var vi så heldige at få selskab af en gammel, fuld tysker, som stillede os de samme spørgsmål hele tiden. Efter aftensmad dansede de lokale en buladans for os og bagefter skulle vi være med til at danse den og danse andre danse. Det var meget sjovt og vi fik varmen af det og kom lidt tættere på de andre.
Vi stod op for at spise morgenmad, af en eller anden mærkelig grund spiser man morgenmad virkelig tidligt! Her var det kl. 07.30 - det går lidt imod den ellers så afslappet fiji livsstil hvor Fiji-time er meget, meget vigtigt!
Efter morgenmaden sejlede vi med 4 andre gæster og 2 guider længere ud på havet for at snorkle med revhajer. Vi startede dog med at en af vores guider dykkede ned med snorkeludstyr og et lille spyd for at fange nogle fisk til lokkemad til hajerne. Det var nu rimelig sejt at se hvordan han bare lige fangede to fisk. Derefter sejlede vi lidt længere ud og så sprang vi ellers i vandet for at snorkle. Det var en god dag. For det første er koralrevet i sig selv mega fedt, alle fiskene der er i havet er fantastiske og så var det bare fedt at der svømmede små revhajer omkring vores fødder. Det var rimelig grænseoverskridende først, fordi det trods alt stadig er hajer, men de var selvfølgelig ikke større end 1- 1 1/2 meter. Det seje var at vores guide bare tog fat i hajerne og holdte dem så vi kunne ae dem. På et tidspunkt holdte han en af hajerne helt over vandet. Vi skulle begge bruge lidt tid før vi turde røre ved hajerne, men til sidst endte det med at vi gjorde det. De var alligevel så tætte på os at man nærmest stødte ind i dem. Det endte med at vi så 5 hajer - fed formiddag!
Efter frokost lavede vi vores eget armbånd og lærte at flette en fingerring af to lokale kvinder. Resultatet blev meget godt.
Resten af dagen badede vi og slappede af på stranden og i de hyggelige hængekøjer, vi fik vi nok en morfar eller to.
Efter aftensmad sad vi og snakkede i et par timer med en tysk pige og en mand fra Australien hvor vi udvekslede historier fra vores rejser forskellige steder i verden og vores forskellige kulturer.
Dagen efter lavede vi ikke så meget om formiddagen udover at tjekke ud, tulle, læse og tage lidt billeder. Omkring kl. 10.30 blev vi sejlet i en lille båd ud til den store båd. Her sejlede vi ca. i 1 1/2 time for at komme til White Sandy Beach. Som sædvanligt blev vi hentet af en lille båd for at blive sejlet ind til bredden. Da vi blev tjekket ind fik vi af vide at vi skulle passe på fordi det blæste og der var mulighed for at få kokosnødder i hovedet - ikke så tit man hører det.
Vi lavede ikke noget om eftermiddagen, da det var søndag så det er fijianernes fridag. Så vi lå på stranden, Nana læste, jeg lyttede til musik og ellers sov vi i hængekøjer.
Om aftenen blev der sunget og danset for os og vi deltog i nogle lege. Bagefter blev der lavet bål - det var rigtig hyggeligt.
Andendagen på White Sandy Beach tog vi med to andre piger ud og snorklede, efter morgenmaden. Det første sted vi blev sat af var ikke så godt, man kunne ikke rigtig se noget. Så vi sejlede lidt længere ud og her var det rigtig godt! Vi svømmede lige ovenpå korallerne, som var meget farvefulde, både orange, blå og lilla. Fiskene var også virkelig smukke og havde alle mulige farver. Det er utroligt hvordan farverne kan være så kraftige og nogle gange ligner det næsten at fiskene har små lys på sig.
Resten af dagen brugte vi begge på at læse, vi læste faktisk hele dagen.
Om aftenen var der igen lidt underholdning og vi dansede buladansen. Buladansen er forskellige fra ø til ø, så den er bare altid sjov at danse :)
Dagen efter brugte vi formiddagen på at læse og slappe af. Vi blev endnu engang hentet af den lille båd og sejlede vel i en time med den store for at komme til Nauba, som var den sidste ø vi skulle besøge. Vi brugte dagen på at bade og slappe af.
Efter aftensmad spillede vi kort med de 4 engelske piger som også boede på øen, det var meget hyggeligt :)
Den næste dag på Nauba var vi ude og svømme i en blå lagune. Vi var de eneste på tur sammen med vores guide. På vejen ud til lagunen fangede vores guide en stor fisk, han var helt stolt af sig selv.
Da vi næsten var ved lagunen, holdte vi ude på vandet og her fodrede vi en masse fisk med brød, det var helt fantastisk. De små zebrastribede fisk nippede helt i vores fingre når vi fodrede dem. Vi var også så heldige at se en piratfisk, den var helt lyserød og lysegrøn, egentlig meget smuk.
Bagefter blev vi smidt af på stranden og så brugte vi ellers 1 1/2 time på at snorkle. Det var helt fantastisk fordi vi var omringet af fisk, de var helt oppe i ansigterne på os og omkring os - grundet at vi havde taget noget brød med til dem og bagefter fulgte de efter os.
Vi så mange forskellige fisk både store og små og det var endnu en gang en helt vildt god formiddag.
Om eftermiddagen slappede vi af i hængekøjerne og så besøgte vi den lokale landsby. Dresscoden til at komme på besøg i landsbyen er at man dækker sine skuldre og har en underdel på som dækker ned til knæene. Så vi var nødsaget til at tage en t-shirt og en grim gul sarong på. Vi gik bare rundt i byen og blev mødt af glade fiji mennesker. De havde lavet et lille marked til os, hvor der var mange fine ting. Vores guide fortalte os lidt om samfundet og hvordan de hjælper hinanden med at bygge huse og hvordan alle tager sig af alle. På vejen tilbage til vores bosted holdte vi ind i den lokale kageforretning og fik en rigtig lækker chokoladekage. Og vi så et kæmpe mangotræ.
Om aftenen legede vi nogle forskellige selskabslege og det var endnu engang meget sjovt og hyggeligt, især fordi vi var mange mennesker og der denne gang var en præmie involveret i konkurrencerne.
Den sidste dag på Nauba lavede vi ikke så meget. Der var så varmt om morgenen, så vi lagde os i hængekøjerne i 2 timer. Så tullede vi lidt rundt og tog nogle billeder. Omkring frokost skulle vi med den lille båd ud til den store båd. Inden vi hoppede på fik vi en lille afskedssang af de lokale fijianere.
Vi sejlede næsten i 5 timer for at komme tilbage til hovedøen. Undervejs på sejlturen havde vejret ændret sig rimelig meget, så det stod ned i stænger. Klokken var omkring 19.00 da vi havde tjekket ind på vores nye hotel, Nadi Bay Resort Hotel, og var klar til at spise aftensmad. Bagefter gik vi i bad og gik ellers forholdsvis tidligt i seng - det er hårdt at bo på fiji og lave ingenting en hel dag!
Vi stod lidt halv sent op, det havde alligevel regnet hele morgenen, gik ned og spiste morgenmad. Vi besluttede os for at få en ansigtsbehandling på beautysalonen så vi skrev os på listen, fandt ud af at vi kunne få internet og tænkte vi ville belønne os selv med det! Derefter tilbragte vi lidt tid på værelset med vores internet inden vi skulle have vores behandling. Jeg lånte en bog på biblioteket imens Nana var inde. Bagefter var det min tur og det var fantastisk! En time hvor man bare var totalt afslappet, det var så godt og alle pengene værd!
Bagefter vi begge var blevet forkælet lagde vi os ved poolen og badede. Om aftenen tog vi i "biografen" her på hotellet og så New Years Eve.
Den andensidste dag i Nadi tilbragte vi det meste af dagen ved poolen. Omkring kl. 14 besluttede vi os for at tage bussen ind til Nadi for at opleve hvad det var. Selve busturen var speciel, vi stod på et gadehjørne for at komme med, bussen var egentlig bare en minibus som var fyldt med mennesker. Vi var egentlig ikke helt sikre på om det var en bus, men vi hoppede på og tænkte at det ikke kunne gå helt galt når der også var andre med. Vi blev sat af på en tankstation sammen med alle de andre. Betalingen skete ved at man steg af og gav pengene til chaufføren igennem hans vindue, meget interessant.
Der sker egentlig ikke så meget i Nadi, der er én stor gade og her ligger alle butikkerne. Da vi kom ud af en butik spurgte Nana en tilfældig om han vidste hvornår butikkerne lukkede. Det viste sig at han havde sin egen lille butik, et stykke fra den store gade som han gerne ville vise os. Så han hiijackede os og tog os med til sidegaden hvor butikken lå. Vi var lidt mistænksomme først, men tænkte at det dog stadig var højlys dag og han førte os ikke til noget skræmmende sted. I den hyggelige lille butik eget af Fiji-mennesker blev vi mødt af kæmpe smil og glade dage. De søde lokale, spurgte om vi havde smagt kava, hvor vi måtte bekende at det havde vi ikke. Hvorefter vi fik af vide at man ikke har været på Fiji hvis man ikke har smagt kava. Så vi blev presset lidt ud i at smage det og vi fik vores helt egen private farvelceromoni med sarong og cava af de ansatte. Det var virkelig en oplevelse og vi følte os meget specielle. Det var også specielt at smage kava og vi er glade for at vi gjorde det. Generelt var oplevelsen inde i den butik bare helt vild fantastisk. Vi endte med at købe lidt ting af dem, de var så søde og de forsikrede os om at vi støttede de lokale landsbyer.
Bagefter bestemte vi os for at tage bussen tilbage mod vores hotel, da der ikke var så meget mere at se. Vi havde lidt problemer med at finde busstoppestedet, men det endte med at vi fik hjælp af to Fiji drenge som tilbød at vise os busstoppestedet. Fiji er bare fantastisk og folk er så imødekommende.
Busturen hjem var også en oplevelse. Der var ingen vinduer i bussen, så airconditioning var egentligt i top, men det hjalp ikke på at vi sad ved siden af en Fiji-mand der lugtede ufattelig meget af sved. Stopknappen i bussen var en snor i luftet som havde en ringeklokken i enden, meget opfindsomt. Vi elsker Fiji!
I dag som er den sidste dag på Fiji har vi ikke lavet så meget andet end at slappe af ved poolen, læse, lave blog og bade.
Nu går turen snart mod lille Danmark og vores eventyr er slut. Dog skal vi lige være på farten i over 1 døgn før vi er hjemme ved jer alle igen. Vi glæder os som små børn, men er også lidt sørgmodige over at det hele er slut nu.
Denne her tur har været fantastisk og vi har oplevet så meget og kommer hjem med mange minder og gode stunder vi kan tænke på i lang tid fremover.
Vi ses snart!!
- comments