Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Cebu lufthavn tirsdag d. 29/1, godt trætte efter 35 timers rejse. Vi studerende fra Danmark blev taget i mod af Flemming og Elisabeth (ejerne af Rise above fundation) i et virvar af biler, mennesker, larm og ikke mindst 30 graders varme. Mødet med kulturen var næsten overvældende, især med jetlag! Vi blev hver især kørt igennem en masse små landsbyer og hen til vores lejlighed.
Vores hus som kan ses på billedet, er beliggende blandt lokalbefolkningen hvilket er rigtig hyggeligt. Dog er der stor forskel på de "huse" som ligger udenfor vores mur og det "luksus" vi selv bor i.
Den første uge er gået, og vi er så småt ved at falde til i vores kvarter. Vi bor i et område kaldt Mabolo, tæt på by og shoppemuligheder:) Vi har brugt de fleste af dagene på at danne os et billede af byen, og finde gode spisesteder. Blandt dannet har vi spist på en lille lokal restaurant kaldt Chicken and beer, hvor man kan få rigtig godt asiatisk mad og gode øl til kun 26 kr. I weekenden er der livemusik og rigtig god stemning! Vi har nogle gange mødt andre danskere dernede, så tror det er rigtig populært.
Lørdag var vi til grill fest hos Flemming og Elisabeth i Happy Vally (Filippinsk svar på Hasseris), hvor vi selv skulle have kød og drikkevarer med. Vi blev derfor sat på lidt af en udfordring i supermarkedet, da udvalget af kød er noget bredere end herhjemme. Især kyllingeføder og mærkelige pølser er der store udvalg af.. Nattelivet smagte vi også på den aften, men blandt shemales og techno musik følte vi os ikke rigtigt hjemme. Vi er nok mere til bodega-hygge.
I dag d.4 har vi haft første praktik dag, jeg og 10 andre skal være i et område kaldt Parian på et drop in center for børn ml.3-16 år. Centret tager sig af gadebørn som er blevet forladt og på den ene eller anden måde udsat for overgreb. Da vi kom ind i centret blev vi nærmest overfaldt af 20 små glade unger, som ville kravle på os og hænge omkring vores ben, specielt en lille pige på ca.6-7 år fandt hurtigt min hånd og slap den ikke før jeg gik igen.. Utroligt dejligt og se så livsglade børn selvom de ingenting har.
Omkring kl.13.30 fik vi fri, og skulle derefter selv finde hjem.. Hvilket vi gjorde ved hjælp af en taxa (koster ingen penge). Eftermiddagen blev brugt ved Poolen, hvor vi fik dagens vitaminer og velvære.
Bliver spændende at komme ordentlig i gang med praktikken.
- comments
Louise Lund Det lyder bare lækkert søde. Er dejligt at kunne følge dig.. Glæder mig til flere oplæg. Knus og Kram Louise