På jagt efter krig og kommunisme - Asien 2011/2012
Messages
messages
Henrik Hast
Fandt lige denne artikel på Politiken.dk:
Spis dig gennem Laos og Cambodia:
http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/storbyogkultur/ECE1488857/spis-dig-igennem-laos-og-cambodja/#t=tgtzoneleft
Men I er vel godt i gang?
Mette Rose
Kære Sofie og Nønne
I ønskes begge et rigtig godt nytår. Fanatstisk måde I starter det på. Idag er det mormors fødselsdag, så vi håber hun kan holde fanen højt!
Vi havde en rigtig dejlig jul hjemme hos mor, men savnede selvfølgelig den ældste datter. Glæder os til at læse om Laos.
Kærlige hilsner Mogens og Mette
Dorte Bagger
Kære Sofie og Nønne
Godt at snakke i går selv om savnet giver hosteanfald, tyk hals og skjulte tårer.
Selv om jeg bekymres når jeg ingen sms får er det dejligt at følge med her.
Synes I er ved at blive lidt dovne efter jeres regsnskovstur - tørster efter nye billeder af sol og sommer og efter historier vi kan fortæle videre og leve os ind i.
Har netop lavet ris a la mande for første gang i mit lange liv- et privilegium som mine julegæster kun efter et myndigt og vedholdende pres fra mig tvært tildelte mig. Den smager godt - gog ret bombastisk - der er vist et halvt kilo for mange mandler i - og nu kan jeg jo ikke huske om jeg huskede at putte en HEL mandel i! Så er der træet - som jeg jo mente at jeg bestemt godt jeg selv kunne sætte træfod på, så Rikke og jeg brugte det meste af natten på at få en genbrugsfod til at holde træet, der efter 25 minutter gik på halvt. Står vist nu- efter diverse feminine forstærkningsteknikker. Ved ikke om vi tør pynte. Udenfor mildt og absolut en kontrast til sidste års frost og sne. Prøver at fremmane julestemning- tænder lys , spiller musik osv. - men det er no go - i hvert fald nu.
Mange lidt melankolske lille-jule-aftens-eftermiddagsknus herfra Ålstrupvej, Valby.
Kirsebær
Hej Nønne og Sofie. Hvor fantastisk at høre om alle jeres spændende oplevelser - og I tager supergode billeder. Den kinesiske mur kunne jeg vel nok godt tænke mig at gå på - nå ja der er jo forresten marathon på den Kinesiske mur - det skulle måske prøves :-) Jeg skal love for at I også får prøvet lidt af hvert udi det kulinariske. Nå nu er der jo kun tre dage til jul så skal vi tænke på jer når vi sætter tænderne i grillet svinehud - det lyder da egentlig også ret eksotisk. Måske har I et stort behov for at få en hjemme-fritture når I kommer tibage, hvis I er blevet afhængige. Det bliver sjovt at høre om der er noget der ligner jul hvor I er. En af mine kolleger skal have sin thailandske svigerdatter som er budhist og sin anden svigerdatter som er koreaner på besøg til jul - det er hun også lidt spændt på.
Kærlige hilsener fra Kirsebær - glæder mig til at høre mere nyt..