Her kommer en lille (eller meget lang) historie om hvordan tingene i Bolivia aldrig gaar som man planlaegger dem....

Sidste torsdag (d. 16/2) maerkede jeg for foerste gang at karnevalet var over os. Der er tradition for at denne torsdag foer karnevalet, er kvindernes dag til at feste: Las Comadres. Det skulle vi selvfoelgelig opleve, saa vi tog seks piger i byen. Der var fulde piger/kvinder/damer i alle aldre overalt i byen. Maendene, som ikke maatte deltage, stod sultne og iagtog fra fortorvet af. De ventede tydeligvis paa at et nemt offer ville blive fuld nok til at tage med dem hjem. (Det var ret modbydeligt at overvaere) Pga. denne vilde fest, valgte vi ikke at drikke os fulde, men bare tage ud og danse og have det sjovt.

Fredag havde en fransk pige sin sidste aften, saa den stod paa middag efterfulgt af byen. Jeg kom hjem ved 2 tiden, og sov saa 1,5 time, foer karnevalsweekenden for alvor gik loes....

Kl. 3.30 stod jeg op og bestilte en taxa. Jeg hentede Marianne (norge), samt Jana og Tessa (Alaska) og saa koerte vi mod busterminalen. Vi moedtes med Robert og Alena (Tyskland) derinde, og fandt sammen en bus mod Oruro. Oruro har Bolivias stoerste karnevalsparade, og den lille kedelige by bliver propfyldt med turister og Bolivianere fra hele landet denne weekend.

Vi ankom til Oruro efter 5-6 timer i bus, og skulle saa finde det hostel vi havde booket i forevejen. Vi fandt efter nogle timer ud af, at vores hostel ikke eksisterede (meget typisk Bolivia).... Til sidst fandt vi dog en mand som ville udleje et privat rum uden moebler, men med noegle i doeren og eget toilet! (luksus) Vi besluttede derfor at tage det, selvom det var mega dyrt (karnevalspriser) og saa matte vi bare sove paa gulvet.

Vi fandt endelig noget mad (jeg var ret smadret efter hverken at have spist eller sovet) og saa skulle vi i gang med at finde billetter til karnevalet. (det vidste vi nemlig ikke at vi skulle have koebt forinden) Efter 3 timer loekkedes det os faktisk at koebe fine billetter til en ok pris, og vi kunne endelig saette os og se paraden.

Det skal lige siges at vand/skum-kamp er en meget vigtig del af karneval, og naar man har lyst haar bliver man sproejtet til konstant! Men det vaenner man sig til ;)

Da vi havde faaet nok af paraden, fandt vi noget aftensmad og gik tilbage til vores "gulv" og drak nogle oel mens vi spillede kort. (Hvilket trods omstaendighederne faktisk var ret hyggeligt)
Omkring midnat gik vi tilbage for at se lidt mere, men det var for koldt til at sidde stille, saa vi gik lidt omkring i stedet. Efter intens masen (som mest mindede om Roskilde festival) endte vi inde paa en Plaza i midten af karnevalet. Her sad en masse af vores jaevnaldrende Bolivianere og drak sprut (det saa ikke saerlig festligt ud) vi besluttede at forlade pladsen igen med det samme, men det var lettere sagt end gjort. Der var nogle smaa indgange som var bevogtet af massere af politi, og saa snart de unge begyndte at skubbe, truede politiet med taaregas. Vi blev lidt skraemte og skyndte os at finde en anden udgang. (Det bolivianske pòliti er vist ikke noget man spoeger med)

Vi endte med at sove 4-5 timer paa det haarde kolde gulv, og drog saa mod busterminalen igen. Vi kom ombord paa bussen til LA PAZ, men naaede kun 1 time uden for Oruro foer bussen gik i stykker. Vi maatte vente halvanden time (heldigvis inde i bussen) foer en ny kom for at samle os op.
Endelig soendag eftermiddag naaede vi frem til La Paz, og fandt vores skoenne Hotel Torino.

Det viste sig at alle resturanter, cafèer og barer havde lukket pga. helligdagene, saa vi matte spise paa et fastfoodsted og tog saa paa Hard Rock Café som var aaben om natten. Vi fik et par coctails og spillede cacho (et meget populaert boliviansk terningespil)

Mandag tog vi en taxa ud i starten af byen, for at se den smukke Valley de la Luna. Det var saa fint at se, ikke bare selve "maanedalen" men ogsaa de flotte roede bjerge, som omkredser La Paz.
Efterfoelgende fandt vi en hollandsk café som havde aabent, og det var saa dejligt at spise europaeisk mad igen.
Alena og jeg fik da ogsaa shoppet lidt i markedgaderne, som alle var aabent, selvom ejerne sad pisse fulde og drak oel ved siden af. (ALLE fester naar det er karneval - og ALLE er fulde konstant i 4-5 dage)
Der var stor forskel paa karneval i Oruro, som handlede om paraden og var meget fint, dyrt og formelt. Og saa i La Paz, hvor folk klaedte sig ud, drak sig fulde og dansede i gaderne hele natten. I La Paz var det virkelig en folkefest!

Om aftenen endte vi igen paa Hard Rock, som efter midnat udviklede sig til en vild latino club. Der var propfyldt, og vi var de eneste gringos. Det var virkelig sjovt at se hvor meget de unge danser og fyrer den af. (Jeg har aldrig set saa mange fyrer paa et dansegulv i DK)

Tirsdag ville fire fra gruppen ud og mountainbike paa "Death Road" som er en tur i bjergene. (Ikke helt saa farlig som den lyder)
Alena og jeg var ikke friske paa det, saa vi ville hellere tage ned paa et reservat hvor der var aber. Vi tog en bus til Coroico, som er 3,5time uden for La Paz. Da vi ankom til byen, gik det op for os at der selvfoelgelig ogsaa var karneval der. (som om vi ikke havde faaet nok af skum, vandballoner og fulde folk) Der var kaos paa busterminalen, fordi alle skulle hjem (da det var den sidste helligdag, det betoed at vi ikke kunne komme tilbage til La Paz foer naeste morgen, vi maatte altsaa finde et hostel i byen, uden sovepose, toej, tandboerste eller saerlig mange penge.
Vi gik over paa et turistkontor, for at finde ud af hvordan vi kom ud til aberne, saa vi i det mindste kunne se det vi kom for. En fyr fortalte os at alle taxachaufoerrer i byen var fulde, saa det ikke var muligt at komme derud!!!
Vi var altsaa strandet i en by, hvor vi ikke kunne se det vi ville.

Vi moedte saa det soedeste tyske par, som tilboed os at gaa med op til deres smukke hostel. Hvis der ikke var nogle ledige vaerelser, maatte vi gerne laane deres telt og soveposer og campe. (Det var virkelig soedt af dem) Oppe paa det fantastiske hostel fik vi dog en ledig dobbeltseng paa en sovesal. Vi brugte resten af dagen til at tage billeder af den fantastiske natur og udsigt, og delte saa en flaske vin over et spil kort. (Hvilket trods omstaendighederne var rigtig hyggeligt) Det var dog irriterende at taenke paa, at vi stadig betalte for vores hostel i La Paz.

Dagen efter drog vi atter mod busterminalen, og fik nu billetter. der gik dog 2-3 timer foer vores bus endelig forlod byen. Paa dette tidspunkt havde vi lidt travlt, da vi skulle naa tilbage til Cochabamba fra La Paz samme aften. Men vi naaede det, og moedtes med de andre som havde tjekket vores bagage ud fra hotellet.
I La Paz opstod naeste problem.... Vores bus var blevet aflyst, fordi chauffoeren var fuld. Robert skaeldte dog firmaet ud paa flydende spansk (fordi vi allerede havde betalt) og vi blev for meget faa penge opgraderet til en luksusbus!

Jeg fyldte altsaa 21 i en luksusbus paa vej hjem til Cochabamba, hvor vi ankom 2-3 tiden torsdag morgen.
Torsdag havde min familie lavde den laekreste frokost til mig med foedselsdagskage til dessert. Saa soedt af dem.

Om aftenen tog jeg ud og spiste med 16 andre frivillige, som havde smaa gaver i form af armbaand og chokolade med til mig. Jeg fik ogsaa foedselsdagssang paa Dansk, Norsk, Tysk, Flamsk, Fransk, Spansk og Engelsk. Det var en virkelig sjov oplevelse.
Vi brugte hele natten paa en karaokebar, om man maa sige at jeg blev fejret!!

Jeg haaber I kan tyde, at trods mange uvante situationer dagligt, nyder jeg bestemt at vaere i Bolivia!
Savner jer dog meget.
Mange knus!