Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet torsdag aften og vi har været på After-School-projektet "Colibri" de sidste 4 dage.
Det vil dog sige, at Sofie var der for første gang i går, da hun lå syg mandag og tirsdag - men Stine har nu været der 4 dage.
Vi skal møde kl 14 og har fri mellem kl 18 og 19 - mandag til fredag.
Børnene som er knyttet til projektet, kan komme fra kl 14 af, og så lukker det kl. 19! Cirka kl 17.30-18 får de et måltid. Det betyder, at der er en del flere børn fra kl 16.30-17 af, i forhold til kl 14.
I denne måned har børnene skoleferie, og derfor kommer der ikke ligeså mange børn her i februar som i marts. Der vil maksimalt være 30-35 børn på en gang, men i denne uge har der kun været omkring 12. Det gør os ingenting, at starte stille og roligt op, hihi!
Eftermiddagen starter med at spille spil og lege med børnene. Vi har spillet en del "UNO", malet og tegnet og set film. Når der begynder at være en del børn (omkring 10 eller flere) er det tid til matematik og engelskundervisning. Der kommer en matematiklærer udefra og underviser og hjælper med matematik. Der er vores opgave at hjælpe børnene, hvis de har brug for hjælp!
Engelskundervisning står vi for - altså os frivillige. Vi er Sofie og jeg, en af grønlænderne (Arnaq) og så en fra Belgien (Caroline). De sidste par dage har vi undervist i tal - fra 1-20, også alfabetet, farver og i dag frugter. I den forbindelse har vi sunget sange, leget lege og spillet "frugt-Bingo". Herudover har vi fortalt en lille historie på engelsk, hvor børnene så har skulle tegne hvad vi fortæller. Vi prøver i hvert fald at sørge for, at der ikke er tale om kedelig undervisning!
I morgen er det fredag, hvilket betyder at det er dagen hvor der er mulighed for at låne en sportsbane. Så mon ikke det betyder tid til fodbold, fangelege osv?
Vi er rigtigt glade for at være der. Det er nogle skønne unger i alderen 4-15 år. Det er en blanding af børn uden forældre, børn som arbejder på gaden og børn som generelt ikke har den nemmeste opvækst. Nogle er nemmere at have med at gøre end andre, men det er jo sådan det er og skal være!
Udover os 4 er der en mand og en dame som står for det, og så er der også en tysker på alder med os som kommer og går lidt som det passer hende - hvad hendes rolle/funktion er, ved vi ikke helt endnu :-)
I morgen aften (fredag) drager vi med bus et par dage til Arequipa sammen med Arnaq og Riikki - grønlænderne. Vi tager som sagt afsted i morgen aften, og kommer hjem til Cusco tirsdag morgen - så vi holder fri fra projektet mandag. Vi glæder os til at opleve andet end Cusco - ikke mindst fordi vejret i Arequipa skulle være i top, og tæt på strande!
I dag har dog været en skyfri og meget varm og solrig dag, så det har været den første gang med shorts på! Vi savner ikke kolde Danmark, hihi!!!
Endnu en gang - knus til jer fra Sofie og Stine
- comments