Endelig nyt igen!
Vi er nu ikke laengere i gudsforladte Thailand, men i det kaempe store Kina. Siden sidst har vi nedlagt
Ko Phi Phi oerne, Ao Nang (Krabi), Bangkok (igen) og Hong Kong. Vi ankom til Hong Kong d. 28. feb. til et noget koeligere klima. Godt nok var der 20 grader, men dermed ikke sagt at det er varmt, naar man er vant til Thailand. Der var utrolig overskyet i HK, saa vi naaede aldrig rigtigt at faa et ordentligt billede af byen og dens stoerrelse. D. 1. marts var saa skaebnedagen for hele vores tur i China. Vi skulle moedes med gruppen om aftenen og vi havde vores bange anelser. Disse anelser blev saa til en vis grad opfyldt: Endnu et aegteskabspar paa bryllupsrejse, et utroligt fesent kaerestepar og en kvindelig kinesisk tuorleader ved navn Bobo, og saa os. Det gaar faktisk fint. Aegteskabs mor og far er soede, mens de andre er fesne. Vi er som bekendt de yngste i gruppen og derfor har vi ikke helt de samme maal med livet. Vi er gruppens joke om igen, naar vi udfolder os paa den maade som vi nu er. Det er slut med sjusser og gutter, men vi regner med at vende staerkt tilbage naar vi kommer til Shanghai!

Lige nu befinder vi os ret langt ude paa landet. Endelig efter lysshows-mekka i det der skulle forestille at vaere smaabyer. Her bor vi i en earth building, som er 150 aar gammel. Det er faktisk som et godt gedigent kollektiv, hvor hele den pukkelryggede familie bor under samme tag. Helt fra bedsteforaeldre til onkler og tanter. Det er ret primitivt, men vi er kaempe fans. Det er for fedt! I starten i denne tur var vi lidt mutte og skraemte, fordi det naermest regner konstanst og vi kun saa storbyer med butikker, lysshow og ikke engelsktalende kinesere. Naar vi siger ikke engelsktalende kinesere er det ikke bare joke. De kan ingenting! Ikke engang ordet pineapple eller meat. Det er helt ude at man ikke engang kan forklare en Mc. D-mand at man gerne vil have en cheese uden koed. Faktisk er det med maden ret svaert, for det er ganske enkelt umuligt at laese deres menu, naar det KUN staar paa kinesisk. Men Bobo hjaelper, saa vi er ved at vaenne os til det. De spiser bogstaveligt talt alt, saa det kommer bare an paa hvilket humoer du er i, om du vil have hund, kat, indtoerrede fisk, hoensefoedder, vaccumpakket koed snack eller rotte. Vi har ikke proevet de vilde ting - endnu.

Vi har det godt selvom vi tit fryser. Humoeret er hoejt og vi er saa smaat ved at blive vores egen turistattraktion igen. De tager ogsaa billeder og filmer os her. De smaa tutter er simpelthen ikke til at staa for og de er over det hele.

Vi er ved godt mod og nyder stadig hinandens selskab, selvom vi efterhaanden er ved at blive ret interne i alt hvad vi siger. Hils maelken og rugbroedet! Her er liv og glade sjaele. So long!