Profile
Blog
Photos
Videos
Wow hvor er jeg dårlig til at holde jer opdateret med, hvad jeg render og laver her Down Under, hva?
Nå, men nu har jeg efterhånden været i Australien i 2 måneder og har siden sidste indlæg lavet en hel del. Jeg vil lige advare jer om, at jeg ikke har snakket eller skrevet særlig meget dansk de sidste 2 måneder og er derfor allerede blevet lidt rusten på det punkt. Nogle sætninger vil måske virke lidt underlige, og nogle ord vil måske ikke rigtig passe ind i den sammenhæng, jeg prøver at bruge dem i. Så ved i det.
Siden sidste indlæg har jeg været i Agnes Water/Town of1770, Airlie Beach, Townsville, på Magnetic Island og befinder mig nu i Cairns, som er mit officielle sidste stop på min tur op ad østkysten.
I Agnes Water boede jeg på et hostel ved navn Cool Bananas. Ja, hostellet var lige så fedt og lækkert, som navnet. Set udefra ligner hostellet egentlig bare endnu et hus i endnu et nabolag. Men når man er kommet igennem receptionen og det store indendørs fællesareal træder man ud i det udendørs fællesareal med hængekøjer, bål, bænke og borde, grill, tropiske planter (og dyr!) og en lækker atmosfære.
Cool Bananas
Ejeren af hostellet, Greg, har åbenbart en form for rengøringsOCD og ALT er derfor ALTID rent. Sidder man ved bordet udenfor i et par timer i træk om aftenen, er det ikke noget specielt at han kommer et par gange eller 5 og tørrer bordet af. Køkkenet bliver gjort rent 3 gange dagligt. En eftermiddag lukkede Greg endda køkkenet af og gav det en "emergency" rengøring. Ja, selv fliserne udenfor bliver vasket hver morgen inden kl 7. Tænker jeg tilbage på mit hostel i Sydney virker Cool Bananas som et luxus hotel. Greg er en herlig fyr.. Første aften vi boede på Cool Bananas sad Rebecca og jeg udenfor sammen med Gemma og Tomas, to søde personer vi mødte i bussen på vej til Agnes Water, og spiste aftensmad, snakkede og drak en øl. Greg kom hen til os og sagde, at han havde en lille quiz til os. Den, der svarede rigtig, fik en gratis øl. Fair nok. Første spørgsmål var: hvad er det mest brugte ord i Australien? (ord såsom "I", "and" og alt det der gælder ikke). Jeg svarede "ok/okay" og det var det rigtige svar. En øl til mig! Næste spørgsmål: hvad er de 5 eneste lande i verden der slutter med bogstavet "L"? Tomas er klog og kunne svare 4 ud af 5: Portugal, Brazil, Nepal og Senegal. Efter lidt hjælp fra Greg svarede Rebecca så Israel og de fik begge en øl. Jeg kan ikke huske sidste spørgsmål, men det endte i hvert fald med, at Gemma også fik en gratis øl.
Vi ankom til Agnes Water sent på eftermiddagen og hostellets kok (ja, Cool Bananas har deres egen kok - WOW) var igang med at lave aftensmad til dem, der ville have det. For kun 6 dollars (ca 36 kr) kan man få en stor tallerken med kød, diverse grøntsager og sovs. Derudover kan man også få desert, verdens bedste crépe, til 3 dollars (18 kr). Jeg kan godt sige jer, at jeg spiste mig tyk i crépes de dage, vi boede dér. Jeg tror vi var i Agnes Water i 4, måske 5, dage, og hver dag havde vi noget at lave og blev rent faktisk nødt til at planlægge dagene nøje for at få alt til at gå op (ej okay, det er måske lidt overdrevet, men sådan føltes det på det tidspunkt). Det var totalt det modsatte af, hvordan de to uger inden da havde været på Kelly's Beach Resort.
I Agnes Water mødte jeg som sagt Tomás og Gemma, en fyr fra Chile og en pige fra Irland. Vi ankom til byen i samme bus og har siden da rejst sammen. Derudover mødte jeg også Jeppe, en fra min parallelklasse på Tørring Gymnasium i Agnes Water. Hvad er chancen lige for det? Vi vidste ikke engang at vi begge var i Australien. Jeg stødte ind i ham igen i Airlie Beach. Lidt skørt, synes jeg.
I Agnes Water prøvede jeg for første gang at surfe. Vi var en lille gruppe med 5 "elever" alt; mig, Rebecca, Tomás, en pige fra Holland og en anden pige fra Irland. Vores træner hed Scott, og Scott skulle vise sig at blive en meget interessant og til tider underlig person. Mere om det senere.
En 4 timers lektion kostede kun 22 dollars (omkring 135 kr), hvilket er en vildt god pris, især fordi vi var så lille en gruppe og vi var på en strand et stykke væk fra byen og var derfor de eneste i vandet. Det var overraskende nemt at surfe, synes jeg. Måske var det nemt for mig eller så var Scott bare utrolig god til at lære fra sig. Han fortalte godt nok også hvornår man skulle begynde at padle, han skubbede en afsted når bølgen kom og råbte hvornår man skulle rejse sig, når man havde fanget bølgen. Men jeg er overbevist om, at jeg bare var god til det. Ha!
Da de 4 timer var gået, og vi alle var blevet trætte i armene, havde slugt godt med saltvand og vi næsten alle havde fået et surfbræt i hovedet en gang eller to, var det på tide at køre hjemad igen. Scott sang en sang om en dingo, der havde spist en baby og han fortalte os om alle de ting og jobs han havde haft i sit liv. Frisør, sanger, sangskriver, producer, tatovør, landmand, fotograf, eksotisk danser (stripper), maler, gardner, surfer.. For bare at nævne et par stykker. Udover disse kalder han også sig selv for "The Clay King" eftersom han sælger organiske, mineral muddermasker. Da Scott havde kørt os tilbage til vores hostel sagde han, at han ville komme tilbage senere så vi alle kunne prøve de her muddermasker. Vi prøvede muddermaskerne, og jeg lyver ikke når jeg siger, at min hud aldrig har været så blød eller følt så frisk før. Imens vi alle (inkl Scott) sad med muddermaskerne på, fortalte Scott utallige forskellige historier og konspirationsteorier (nogle modsagde endda hinanden en smule), og for at være helt ærlig gav jeg til sidst op med at prøve at høre efter og lod bare som om, at jeg hørte hvad manden sagde. Han er en af de personer, som bare kan blive ved med at snakke og fortælle historier så længe man blot kigger på ham, nikker en gang imellem og lader som om man lytter efter. Én af de historier, som jeg dog kan huske, var om aliens. Scott tror nemlig fuldt og fast på aliens og påstår endda også, at han har haft psykisk kontakt med aliens mange gange. Han fortalte hvordan han var blevet trukket op i luften af en UFO og kastet 3 meter hen ad jorden. Det var alt sammen meget underholdende at høre om.
Han inviterede os så hjem til hans hjem dagen efter, og vi var alle meget spændte på at se, hvordan sådan en skør mand bor - især efter han havde fortalt, at han havde en alien statue, en hjemmelavet labyrint og bowlingbane i baghaven. Hvem kan sige nej til sådan en invitation? Han tilbød også at klippe vores hår gratis hvis han måtte filme det, imens han fortalte konspirationsteorier.
Så ja, dagen efter tog vi alle fem (Ireren fra vores surf-hold skulle rejse videre og Gemma overtog hendes plads) hjem til Scott. På køreturen derhen så jeg forresten kænguruer for første gang!! Endelig! De var store og så meget stærke ud.
Vi gik rundt i hans kæmpe have, som var dekoreret med diverse ting og sager, spejle, aliens, gynger og jeg ved ikke hvad, i et stykke tid, gik igennem labyrinten, bowlede en smule indtil Scott fandt hans alien-statue frem. Ham havde vi meget sjov med i et stykke tid, tog billeder og dansede rundt om ham.
Så klippede Scott hår på Rebecca, Gemma og den hollandske pige, hvis navn jeg ikke kan huske. Jeg takkede pænt nej til en klipning, da jeg forsøger at gro mit hår så langt som muligt, og for at være helt ærlig, var jeg ikke tryg med at efterlade mit hårs skæbne i Scotts hænder (især efter jeg havde set den hollandske piges resultat...) Efter hårklipningen sejlede vi i kanoer på en sø, som Scott selvfølgelig også selv havde lavet i hans have. Det var sjovt, og det var endnu sjovere da Gemma og Scott tippede i vandet og Scott mistede en flip-flop!
Vi blev kørt hjem til aftensmad, og så var endnu en dag i Agnes Water gået. Udover et interessant besøg ved Scott har opholdet i Agnes Water stået på kalk-maling på teressen ved vores hostel, en lille gåtur i nogle klipper og selvfølgelig afslapning ved stranden. Nu når jeg sidder og tænker tilbage, kan jeg ikke rigtig huske, hvad vi fik dagene til at gå med. Men jeg kan huske, at vi blev nødt til at planlægge dagene for at få det til at passe. Oh well, jeg burde skrive noget oftere.
Rebecca tegner, Tomás prøver at hjælpe
Efter Agnes Water tog jeg videre til Airlie Beach, en bustur der tager ca 10 timer.. I en bus med meget lidt benplads og FYLDT med backpackers, og så fra klokken 10 om aftenen til næste morgen - jeg var ikke glad! Men vi ankom da til Airlie Beach i god behold. Vi gik til vores hostel, og fik så at vide, at vi først kunne tjekke ind kl halv 1. Efter 10 timer i en bus har man egentlig bare lyst til at tage et bad og sove et par timer. Men næ nej, vi var tvunget til at gå rundt i byen i 3-4 timer inden vi kunne tjekke ind. Det var dog ikke helt slemt, for jeg fandt endelig den bog, jeg har ledt efter, nemlig Game of Thrones. Så jeg blev hurtig glad igen.
Når man hører navnet Airlie Beach tænker man, at byen sikkert har en rigtig lækker strand, men der blev jeg skuffet. Airlie Beach er først og fremmest en "havne"-by, hvor alle de små skibe og sejlbåde, der sejler til the Whitsundays hører til. Strande er der nogle af, men eftersom man skal iføre sig et "stinger suit" for at bade, er der ikke specielt mange, der bader i havet. Et stinger-suit er en våddragt, der beskytter en imod de såkaldte stingers og sting-rays. Stingers er brændmænd, og Australien er åbenbart fyldt med dem, i alle størrelser og de kan være meget farlige. Så derfor er der blevet lavet en lagoon, en fake strand, i Airlie Beach, og wow hvor er det et sølle forsøg på en strand! Vandet er ikke koldt eller forfriskende og sandet er hårdt og ikke spor behageligt at ligge på. Men i mangel af bedre kunne vi blive nødt til at sole os her. Sikke store problemer og irritationer backpacker livet fører med sig, hva? Ah, jeg tror nu jeg har det ret godt alligevel. Airlie Beach er ikke en stor by overhovedet, faktisk er selve "centrum" af byen én vej med diverse butikker på hver side. Derudover er byen også skabt for backpackers: der er hostels, barer og souvenir/beach-wear butikker overalt og jeg tror ikke, at hvis man fjernede alt, der havde noget med tourister at gøre, at Airlie Beach ville være meget større end Grædstrup. Derudover er det lokale supermarket virkelig dyrt og det kan nærmest ikke betale sig at lave sin egen mad, eftersom vi kunne få en "meal-deal" på det hostel vi boede på. Deal'en var at vi for 6 dollars kunne få aftensmad - man kunne vælge imellem nachos, kyllingebryst + grøntsager, cæsar salat og meget andet - og en drink. Det var en deal vi benyttede og meget af. Jeg lavede kun min egen aftensmad én aften ud af de 7 dage vi var i Airlie Beach. Men det var eddermame også en god omgang pasta med tomatsovs jeg fik kokkereret til Tomás og mig selv der.
Massere af skum!
Vin/cider med nachos. Mums. 6 dollars. Cha-ching!
Når man ser bort fra den varme lagoon og det dyre supermarked var Airlie Beach nok et af de bedste steder jeg har været indtil videre. Vi havde det sjovt, kunne som sagt få billig aftensmad, betalte kun 17 dollars per nat på vores hostel (som dog godt nok ikke var noget specielt, men vi havde vores eget badeværelse hvilket man ikke altid kan regne med at have her i Australien), var til skumfest og ikke mindst var på en 2 dage/2 nætter sejltur rundt om øgruppen, The Whitsundays.
2 dage og 2 nætter på sejlbåden Habibi kostede os 300 dollars hver, og inkluderede 3 gange snorkling og en gåtur på Whitehaven Beach.
Desværre var vejret ikke på vores side og det regnede og blæste de dage vi var afsted. Vejret inden og efter vores tur var godt, solen skinnede og der var omkring 28-30 grader hver dag. Oh well, vi havde en god tur alligevel! Vi mødte mange søde og glade mennesker, som vi tog i byen med aftenen efter vores tur.
Det var sjovt at sove på en båd imens det blæste, men det var knapt så sjovt at stå op kl 6.30 hver morgen. De søde havskildpadder, der kom op i overfladen for at få luft, gjorde dog morgenmaden lidt mere underholdende. Maden på båden var god og der var massere af den. Besætningen på båden, som bestod af 3 mænd forskellige aldre, var også super underholdende og sørgede for, at vi havde det sjovt hver aften med diverse lege. En leg, der handlede om at man skulle hente en afskåret cornflakes papkasse fra gulvet med sin mund, uden at røre gulvet med knæerne eller hænderne, var den sjoveste, men jeg endte med, på en eller anden måde, at forvride mit knæ. Smerten gik først væk 2 uger efter Habibi og jeg blev da også lidt bekymret, men heldigvis er det væk nu.
Da vi snorklede så vi massere af farverige fisk. Vi så også store, sorte fisk med skræmmende tænder, som jeg ærlig talt var lidt bange for i starten, men jeg blev efterhånden vant til dem. Jeg fandt også en stor, lilla/blå søstjerne liggende på koralrevet. Det var som om den lyste op blandt alt det grå/grønnne koralrev. På det tidspunkt ønskede jeg virkelig, at jeg havde et undervandskamera.
De små fisk var utrolig interesserede i mine halskæder eftersom de åbenbart ligner noget spiseligt for dem, og fiskene begyndte at bide ud efter dem, så jeg blev nødt til at gemme dem inde under min meget flatterende stinger-suit.
Efter næsten 2 dage og 2 nætter uden et rigtigt bad eller skiftetøj var det rart at komme tilbage på land. Det tog noget tid før jeg blev vant til at være på land igen, det føltes som om jeg stadig var på havet og alt gyngede fra side til side. Vi gik i samlet flok, ca 25 unge mennesker, fra marinaen tilbage til vores hostels, hvilket var en ca 1,5 kms gåtur. Jeg kan lige forestille mig hvordan det ville ha set ud for dem, der gik forbi os. Vi havde alle en smule tømmermænd, havde ikke været i bad i 2 dage og lignede ærlig talt lort. Efter at have smidt vores ting ind på vores værelse tog vi direkte på McDonalds.
McDonalds var nok den værste ting i Airlie Beach. McD var kun 20 meter fra vores hostel og var en doven og nem løsning når vi ikke havde lyst til at lave vores egen mad, hvilket vi aldrig havde lyst til. Så næsten hver dag stod på McDonalds. En dag blev det faktisk til hele 3 gange, hvilket jeg ikke er stolt over, men synes det er så ulækkert, at I alle skulle høre om det. Vi spiste morgenmad (pandekager og appelsinjuice, mums) der, aftensmad og senere på aftenen efter et par øl endnu en omgang aftensmad. Efter ca en uge med McDonalds næsten hver aften, var det dejligt at komme til Townsville, hvor den nærmeste junk/fastfood butik var Subway, som nok er den sundeste fastfood kæde jeg kender til, og var ca 10 minutters gang fra vores hostel. Jeg har ikke lyst til McDonalds i to år nu (Ha, løgn, jeg har lige været på McD med Gemma og Tomás, hvor vi spiste is)
Jeg tog til Townsville med Gemma og Tomás, Rebecca blev et par ekstra dage i Airlie Beach. Gemma og Tomás tog direkte til Magnetic Island da vi ankom til Townsville, så jeg havde et par dage der alene, hvilket faktisk var helt rart. Jeg brugte min tid på at gå en masse rundt i byen, shoppe en smule og bare slappe af efter en uge med lidt for mange øl.
Townsville har nok en af de flotteste parker, jeg har set i Australien indtil videre. Parken hedder Anzac Memorial Park. Anzac Day er i slutningen af april og er til ære for alle de Australske og New Zealandske soldater, der har kæmpet i alle de krige, som Australien har været i. Anzac Memorial Park i Townsville har et springvand, massere af kæmpestore, tropiske træer og flere forskellige monumenter til ære for soldaterne rundt omkring i parken.
Det hostel jeg boede på i Townsville lå 1 km fra byens centrum og jeg fik derfor gået en masse imens jeg var i Townsville, hvilket nok heller ikke gjorde noget godt for mit knæ, især fordi jeg gik rundt i mine flip-flops, som ikke giver nogen form for støtte overhovedet. Jeg gik en aften en laaang tur langs kysten på en sti ved en gade, der hedder The Strand. Selvom jeg gik i måske en time, stødte jeg kun på to steder, hvor man kunne bade i havet. Man kan selvfølgelig bade hvor man vil, men der er stor fare for, at blive brændt af brændmændende og ramt af stingrays, som jeg stadig ikke helt er sikker på, hvad er for en slags fisk. Det er en sort fisk der lidt ligner en fladfisk, men det er også det eneste jeg ved. De 2 steder, hvor det er sikkert at bade i havet, er blevet lukket til med net så brændmænd og stingrays ikke kan komme ind. Derudover var der også i Townsville en pool ved stranden, men denne var helt sikkert meget bedre, koldere og mere forfriskende end den i Airlie Beach. Poolen hedder The Rock Pool, og der sad jeg og så solnedgangen første aften, jeg var i Townsville. Fredag aften var der et stort marked ved Strand Park, med massere af smykker, kunst, mad og lækkerier og hvad man nu ellers kan finde på markeder. Jeg købte et armbånd med elefanter på, som nok er et af mine bedste og yndlingskøb her i Australien indtil videre. Derudover gav jeg efter og købte et stykke mango/macademia fudge, som var "a small piece of heaven".
Efter et par dage i Townsville alene var jeg glad for at se Tomás, Gemma og senere Rebecca lørdag formiddag. Jeg viste dem lidt rundt og følte mig som en lokal, selvom jeg kun havde været i byen tre dage alene. Søndag d. 5. tog Gemma, Rebecca og jeg til en lille 1-dags festival, Groovin the Moo, hvor vi bl.a. så Flume, Pez, The Temper Trap, Tegan & Sara, Tame Impala, The Temper Trap og ikke mindst The Kooks, som helt klart var højdepunktet på min dag.
På vej i bussen, klædt ud som leopard og fe-prinsesse!
Leopardpletter, jeg lavede med BILLIG maling på et handicap efter lidt for meget pap-vin lidt for tidligt på dagen
The Kooks.
Jeg havde en dejlig dag, og det var rart at nyde livemusik igen og komme lidt væk fra backpacker livet med pasta og tomatsovs hver aften. Festivallen sluttede kl 22.30, men efter en hel dag med solskin, øl og massere af musik var det helt okay, at det ikke blev senere. Vi fik et lift hjem af en fyr ved navn Tim, der normalt arbejdede i minerne i Western Australia og havde en uge fri efter at have arbejdet i en måned i træk. Åbenbart tjener minearbejderne ret så gode penge, og han tilbød at betale alt. Vi takkede nej, sagde dog jatak til en enkelt øl, men et lift hjem til vores hostel var mere end nok. Han kom til at træde i hælen af mine yndlingssandaler, hvilket betyder at jeg nu har ødelagte sandaler. Jeg nægter at smide dem ud, så jeg tager dem med hjem til Danmark og håber på at far Jens kan skabe et mirakkel og fikse dem - hvilket jeg er ret sikker på, at han kan.
Efter endnu en afslapningsdag i Townsville tog Rebecca og jeg afsked med Tomás, som tog på en tre dages dykkertur til The Great Barrier Reef, og Gemma, som tog videre til Mission Beach. Det var sørgeligt at sige farvel til dem, men jeg er i Cairns med dem nu, så alt er godt! Rebecca og jeg tog videre til Magnetic Island, hvor vi boede ved endnu en mand, vi har fundet igennem HelpX. Han hedder Ray og er øens handyman på 65 år. Vi boede i et hyggeligt hus sammen med Ray og en italiensk/braziliansk pige ved navn Marilia. Ray er en afslappet fyr, som laver fantastisk mad og er vildt underholdende. Første aften spiste vi fisk til aftensmad, og først efter vi havde spist, fortalte han, at vi lige havde spist haj. Han fortalte at han selv havde fanget hajen og at det var en hammer-haj. Jeg ved ikke om jeg tror på den sidste del af den historie, men uanset hvad var det sjovt at prøve.
Ray laver aftensmad
Vi boede ved Ray i 6 dage, hvor vi lavede lidt af hvert. Vi hjalp ham med noget arbejde han havde på øen, gjorde rent i huset, arbejdede lidt i haven hjemme ved nogle af Rays venner og ikke mindst malede hans hus lyserødt! Jeg havde en virkelig dejlig uge ved Ray.
Selvfølgelig arbejdede vi ikke hele tiden - vi arbejdede måske 2-3 timer i gennemsnit hver dag. Vi stoppede med at arbejde kl 12 hver dag, hvorefter vi så havde resten af dagen til at udforske øen. Vi gik en lille tur til Picnic Bay, Ray og nogle af hans venner tog os med til West Point hvor vi fiskede, så solnedgangen og lavede mad over bål. Vi fangede vores egen madding - rejer! Vi fangede flere rejer end vi fangede fisk og spiste derfor også dem til aftensmad. Efter en times tid med fiskestangen i vandet gav vi (mig, Rebecca og Marilia) op. Nathan, Rays ven, fangede en haj! Det var en lille haj på omkring en halv meter, som de smed i vandet igen. Ellers havde Ray og hans venner et par bid men alle fiskene smuttede af krogen igen. Søndag var vi til bingo sammen med nogle andre af Rays venner og deres fire børn. Man kunne vinde hele 1000 dollars og havde de råbt "74!" havde Rebecca vundet de 1000 dollars. Men selvfølgelig råbte de ikke det nummer og ingen vandt pengene. Efter bingo tog Alli os til Alma Bay og fortalte os derefter hvor vi kunne finde vilde wallabies! Wallabies er faktisk bare mini-versioner af kænguruer, så de er mega nuttede. Vi fandt et par wallabies, en af dem med en unge i pungen.
Vi bagte ananas/karamel kage. Mums
Nogle af Rays venners børn gav os flotte skaller på stranden
Horseshoe Bay
Marilia og Rebecca arbejder hårdt
Og jeg drikker øl imens jeg fisker.
Sød og ret så tam wallaby
Som sagt havde jeg en rigtig god uge sammen med Ray og jeg var lidt trist over at skulle sige farvel til ham. Han er altid frisk på jokes, griner en masse og er super nem at snakke med. Det var egentlig meningen at vi skulle sejle ud til The Great Barrier Reef sammen med Mick og Alli (Rays venner) en af dagene men eftersom vejret ikke var super godt den uge vi var på Magnetic Island blev det desværre ikke til noget. Måske vender jeg tilbage til Magnectic og besøger Ray. Vi blev ikke helt færdige med at male hans hus, så det er en god undskyldning for at tage tilbage.
I dag ankom jeg til Cairns, hvor Gemma hentede mig fra busstoppet og viste mig vej hen til vores hostel. Derefter tog vi til "night markets", et dagligt marked fra kl 16.30, som har alt fra pasta formet som koalabjørne til hængekøjer og sko. Jeg har på fornemmelsen at jeg måske kommer til at bruge lidt for mange penge i det marked, for der er massere af smykker og tøj, som jeg godt kunne se mig selv eje. Men det er begyndt at knibe med plads i min rygsæk, så jeg bliver nødt til at beherske mig en smule. Selvom det er meget svært.
Jeg har kun været i Cairns i omkring 5 timer nu, så jeg kan ikke rigtig sige meget om byen. Vi gik hen til byens lagoon, som helt klart er den flotteste lagoon jeg har set indtil videre.
Mit hostel er lækkert, udover lige mit værelse. Det lugter lidt underligt på mit værelse og i følge en af de fem drenge, jeg deler værelse med, har det lugtet sådan de sidste to uger, og de kan ikke rigtig finde ud af hvad det er. Men det går nok, jeg betaler kun 20 dollars per nat, hvilket er i orden. Vi har vores eget bad og toilet på værelset, fællesareal med stort fladskærms TV, et rent køkken og altan. Jeg klager ikke. Rebecca er i Airlie Beach lige nu, og kommer til Cairns på fredag, tror jeg. Det er åbenbart min fødselsdag om en uge, hvilket jeg fuldstændig havde glemt indtil et par dage siden. Tiden går så hurtigt,og jeg har ikke rigtig haft nogen fornemmelse af datoer den sidste måneds tid.
Vi har ikke rigtig planlagt noget efter Cairns, udover at vi skal bo ved og arbejde for et ungt par, Claire og Markus, som bor lidt nordvest for Cairns i en uges tid. Parret er MEGET miljøbevidste og går meget op i at spise økologisk og at gro sin egen mad, så det bliver spændende at se, hvad den uge kommer til føre med sig. Claire passer syge og skadede wallabies, og eftersom hun skal til Brisbane i et par dage, får Rebecca og jeg ansvar for dyrene imens hun er væk!
Udover den uge ved Claire og Markus, har jeg ikke rigtig nogle faste planer. Planerne om at rejse tilbage til Sydney i midt/slut juni har ændret sig, eftersom jeg allerede nu, efter kun 2 måneder, er i Cairns, og faktisk har nået mit sidste planlagte stop op ad østkysten. Og nu da Julie er i Sydney vil jeg meget gerne tilbage dertil og bruge noget til sammen med hende inden jeg tager videre til Melbourne og flyver hjem igen. Men for at være helt ærligt går jeg med tanken om at blive i Australien lidt længere end planlagt, måske en måned eller to ekstra. (Undskyld mor og far, jeg ved hvor meget I savner mig (; )
Ikke mere fra mig i den her omgang. Det var endnu et langt indlæg. Jeg håber I kan lide hvad I læser og tak fordi I gider at læse om min rejse!
- comments