Hej alle.

Så er det et stykke tid siden i har hørt fra mig. Netværk er ikke lige noget man finder i den namibiske ørken. Så vi starter fra fredag d. 11! Der skulle vi rigtigt havde været oppe på Table Mountain men da det blev aflyst tog vi hjem til Linda. Vi satter os ud til poolen hjemme hos hende og der sad vi så i et par timer. Vejret var mærkeligt. Det var varmt men det blæste voldsomt og for engang skyld var vinden faktisk kold. Vi var ude med hendes værtsfamilies hund - en ganske almindelig sort labrador - og vi blev nød til at skynde os hjem fordi det var koldt. Fredag aften var vi endnu en gang i byen. Igen en rigtig sjov tur. Lørdag tog Lisbeth og jeg til en lille by på den sydøstlige kyst. Byen, en gammel fiskerby, hedder Kalk Bay og det tog cirka en halvtime i tog at komme der til. Der var en masse gamle bygninger og små fiskerbåde. Det var omkring 30 grader og dejlig meget sol, så da vi havde spist frokost tog vi en smule nord på til en by der hedder Muizenberg. Der ligger en af de bedste strande i området. Der var ekstremt mange mennesker og intet plads på selve stranden så vi fandt os en græsplæne som vi kunne ligge på. Vi havde ikke lyst til at gå i vandet da det er hajsæson..... De har et flag-system som advare folk om der er hajer eller ej. Der er "Sharkswatchers" overalt på stranden som ikke laver andet end at kigge efter hajer hele dagen. Hvis der er et hvidt flag er der intet at være bange for og der er god udsigt over stranden. Hvis flaget er sort ved de ikke om der er hajer eller ej og de kan ikke se noget. Hvis flaget er rødt er der højt sandsynligt hajer og de kan ikke se noget. Er der et hvidt flag skal du løbe alt hvad du kan op af vandet for så er der 100% hajer rundt omkring. Hvis der er en sirene der lyder er de rigtig rigtig tæt på stranden. Den dag vi var der var der et sort flag oppe så vi tog ikke chancen! Grunden til der er så mange hajer i øjeblikket er på grund af turisterne. En af de største attraktioner hernede er Cage Diving. Du får dykkerudstyr på og bliver derefter lukket ind i et bur undervandet. Mens du er dernede smider folk fra båden mad ud til hajerne og så kommer de rigtig tæt på. Det er en chance for at komme rigtig tæt på de store hvide hajer. Det gør desværre at der er rigtig mange hajer i området da de ved at de kan blive fodret engang i mellem. Så jeg har endnu ikke været i vandet da jeg gerne vil tilbage til Danmark med alle mine lemmer. I løbet af lørdagen fik Lisbeths værtsfamilie en ny studernede. Søndag tog vi hende med til et sted kaldet V&A Waterfront. Det er et markeds område ved havnen i Cape Town. Et rigtig livligt sted med musik, boder og lækre restauranter. Det er også der man kan købe billetter til en udflugt til Robben Island. Vi tog færgen klokken 13 og var ude på Robben Island cirka en halvtime efter. På vejen derud fik vi fornøjelsen af at se en hval! Er stadig ikke sikker på hvad det var for en men kæmpe det var den. Og meget meget tæt på båden. Det var fantastisk at se så stort et dyr så tæt på. På øen får man en guided tur rundt på øen i en bus. Det er en stor ø men det meste af pladsen blev udnyttet til fængslet. Vi blev kørt igennem byen - der hvor fængselsbetjentene boede under apartheid - og i dag er det mere en spøgelsesby end noget andet. Der bor stadig mennesker derude, mest tidligere fanger eller betjente, men de fleste huse er forladt og ødelagte. Det er lidt fantastisk at de tidligere fanger og fængselsbetjente lever sammen i fred og ro derude. Vi fik en guided tur igennem fængslet af en tidligere fange. Han var fængslet i 7 år og han blev arresteret og anklaget for terrorisme. Han blev arresteret under en demonstration hvor han havde våben på sig, Oveni det opfordrede han unge til at deltage i demonstrationerne. Det gav ham 18 år i fængsel. Han fortalte om hvordan de politike fanger blev behandlet i forhold til de andre. Der var kun mandlige fanger på Robben Island. De var enten farvede eller asiatiske og der var både politiske fanger og kriminelle. De asiatiske fanger blev behandlet bedst - uanset om de var politiske fanger eller kriminelle. Derefter var det de farvede kriminelle og dem der blev behandlet værst var de farvede politiske fanger. Alle fanger undtagen de farvede fik lange bukser, langærmede trøjer sokker og sko. Farvede fanger fik shorts, t-shirts og intet andet. Heller ikke om vinteren. Og den sydafrikanske vinter er forholdsvis kold. Det regner rigtig meget og det er omkring 10-15 grader. Robben Island ligger 12 km udefra Afrikas kyst og det er meget blæsende. Der var intet glas i ruderne så det regnede ind om vinteren. Det gjorde at mange af fangerne døde af lungebetændelse. De fravede politiske fanger fik 1/3 mad sammenlignet med de asiatiske fanger og blev aflytter 24 timer i døgnet for at sikre at de ikke snakkede om politik. Han tog os til Nelson Mandelas celle og fortalte en smule om ham. Det er tydligt at landet er ekstremt knyttet til ham. Der er billeder af ham overalt og skilte der siger "Vi elsker Mandela". Inden vi tog færgen tilbage gik vi lidt væk fra fængslet for at se pingviner. Der var en lille gruppe pingviner på stranden men vi havde desværre ikke meget tid så vi kunne ikke komme så tæt på.

Så weekenden var en lange række af nye intryk og oplevelser. Mandag var vejret rigtig dårligt så der lavede jeg faktisk ikke meget andet end skole. Endnu en af pigerne jeg skal rejse med ankom lørdag så hende mødte Lisbeth og jeg i skolen. Hun hedder Christine og er rigtig sød. Tirsdag var det 36 grader så der var det ufattelig svært at lave noget der krævede ekstremt mange kræfter. Så derfor tog Linda og jeg tilbage til V&A Waterfront for at nyde alle de forskellige mennesker og is :D Onsdag tog Lisbeth, Linda, Christine og jeg med et par stykker fra vores skole til Table Mountain. Det var endnu en dag med omkring 36 grader og masser af sol. Så det var perfekt vejr for en tur derop. Det var en fantastisk tur og udsigten der oppe fra er helt utrolig. På vej ned blev det mere overskyet. Det overraskede os ikke da vi kunne se regnen komme tættere på ude fra havet. Det så ekstremt sjovt ud. Man kunne se regnen længere ude og man kunne se hvordan det ramte vandet. Luften var meget tyk så det var meget rart at der kom en lille regnbye så luften blev mere frisk. 2 gange i den her uge tog Valerie - kvinden jeg bor hos - hjem til hendes kæreste og sov, hvilket resulterede i en meget meget sørgmodig hund der hylede indtil den blev så træt at det var fysisk umuligt for den at fortsætte. Det var cirka fra klokken 23 til klokken 02. Ikke det fedeste. Men hvad pokker. Som nogen måske ville sige så er jeg ung og jeg kan sove når jeg bliver gammel!

Fredag var den sidste skoledag så der fik jeg sagt farvel til alle skolevenner og lærer. Derefter blev Lisbeth og jeg kørt til vores hotel af min værtsmor. Det var der hvor vi så skulle mødes med alle de andre danskere. Der var en lille pool så der tilbragte Lisbeth og jeg vores eftermiddag. Omkring klokken 17 kom resten af vores gruppe - ni danskere som skal med på resten af turen. Vi er 11 piger og 1 dreng. Søren, som den ene dreng hedder, fik ikke sin bagage med så lige da de kom så der var en smule hektisk lige da de kom. Klokken 18 var der afrejsemøde hvor vi mødte vores guider og 10 andre der også skulle med. Vi er 23 i det hele hvor 2 af dem er guider. De fleste af er australier men der er en enkelt tysker. Klokken 8 lørdag morgen startede vores tur. Vi startede med at køre til et område i Cape Town der hedder District Six. Det var et område der, som det eneste i Cape Town, altid var multikulturel - i det mindste op til starten af 1900 tallet. Der blev Cape Town ramt af pest og det var de sorte der fik skylden. De blev alle fjernet fra områderne inde i byen og placeret i townships udenfor Cape Town. District Six var det eneste sted hvor racerne var blandet og de protesteret derfor meget over tvangsfjernelsen. Efter pesten forsvandt kom de sorte stille og roligt tilbage men blev tvunget tilbage til Townships under apartheid. Den dag i dag er der ingen af de sorte der gider flytte tilbage da de er faldet til i de forskellige Townships. Der efter tog vi til Langa, en kæmpe Township 7 km ude fra Cape Town. Vores guide boede der sammen med 50.000 andre. Der er to forskellige slags Townships. De farvede og de sorte. De farvede er mere multikulturelle så der både er sorte, asiater og andre forskellige farvede mennesker. I de sorte er der udelukkende sorte mennekser. Langa er en sort Township og er den ældste Township af alle. Der er forskellige områder indefor murene og det svinger i fattigdom. De har et område de kalder Beverly Hills, som så er det rigeste. Det fattigeste var som man forstiller sig - huse lavet af bildører og gamle tagplader. Efter vi havde gået en runde i Langa kørte vi videre til en anden Township hvor de serverede frokost. Så blev vi kørt tilbage tilbage til V&A Waterfront hvor Shashe, vores truck, ventede på os. Så satte vi kursen nord på. Vores første stop var et camp site der hedder Highlanders. Det var en vinfarm/camp der lå op af en bjergside. Teltene blev sat op og så var der en dejlig pool hvor vi ellers brugte vores eftermiddag. Efter aftensmad kiggede vi på stjener igennem et teleskop og gik så i seng. Klokken 6 ringede vækkeurene og teltene blev fjernet og en hurtig morgenmad blev indtaget. Klokken 7 var vi på vejen og fortsatte mere nord på. Vores endestation lå 4-5 timer væk (på gule veje) så det tog sin tid at komme frem. Vi skulle overnatte lige ved siden af Oranije River. Stedet hed Umkulu og lå ude mit i ingenting. Vi hoppede af Shashe og bevægede os ned mod floden for at tage en svømmetur. Det var dog kun et par stykker der rent faktisk hoppede i. To af dem vi rejser med svømmede fra den ene bred til den anden. På den måde krydsede de grænsen mellem Sydafrika og Namibia. Næste morgen stod vi op klokken 6 og kørte 10-15 min væk fra campen. Der hoppede vi i kanoer. Jeg sejlede med en pige der hedder Kamilla og vi lå SELVFØLGELIG i front hele vejen. Måske lige med undtagelse af vores guide der tydeligvis ikke har lavet andet hele hans liv. Han førte os til et udspringssted hvor vi sprang ud fra 5 meter. Samlet set sejlede vi lige under 2 timer og vente tilbage til campen til brunch. Efter der samlede vi campen sammen og placeret os endnu engang i Shashe. Fra campen af kørte vi til grænseovergangen mellem Sydafrika og Namibia. Det var meget nemt at krydse grænsen så det tog ikke mere en 20 minutter at få alle 23 over grænsen. Derefter forsatte vi op nord på i timevis. Omkring solnedgang ankom vi til vores campe site Canyon Roadhouse. Vi pakkede ikke ud da vi skulle se solnedgang over Fish River Canyon, den anden største canyon i verden, så vi blev kørt dirkete derud. Derefter tog vi tilbage til campen hvor, Bombastick, vores ene guide, havde lavet mad til os. Vi hoppede hurtigt i seng da vi var meget trætte af gå turen omkring Fish River Canyon. Vi stod op dagen efter og kørte. Vi havde ingen stop på den vej så det var bare køre, køre, køre. Vores camp site hedder Sesriem og lå lige ved indgangen til en nationalpark. Vi brugte eftermiddagen ved poolen og gik tidligt i seng. Vi skulle op klokken 4 da vi skulle nå at bestige en sandbanke før solen stod på. Vi kørte ud i ingenting og pludselig var der bare sand til alle sider. Turen op af sandbjerget var nok den hårdeste jeg nogensinde har lavet. Det tog 20 minutter at nå toppen, cirka en 1,5 km op, i sand. DET VAR HÅRDT! - men super flot da solen så kom frem. Derefter spiste vi morgenmad og kørte ud mod kysten. Vi kørte mod byen Swakopmund. Det er en kystby der har ørken til tre sider og Atlanterhavet til den sidste. Her ankom vi onsdag aften. Idag har vi tidligt oppe for at quadbike. Det er en ekstremsport hvor man sidder på et motorkøretøj og racer rundt på alle sandbankerne! Det er ekstremt sjovt og det går bare hurtigt. Mit på vejen stoppede vi ved en meget meget stejl bakke. Så fik vi alle sammen en træplade som vi så lagde os på. Vi lå på maven og kælkede ned af sandbakken! Det var fuldstændig vanvittigt!! Vi spiste frokost i byen og ventede spændt til klokken 14. Der mødtes vi alle 12 danskere og underskrev en masse papirer og betalte for vores næste eventyr! Som var SKYDIVING!! Vi blev hentet og kørt ud i ørkene til en lille bitte flyveplads. Der var to små propelflyvere som ventede på at tage os 4 km op i luften. Vi blev smidt ind i en flyver 2 og 2 og efter en kort flyvetur hoppede vi ud med en instruktør på ryggen. Der havde vi omkring 30 sek. frit fald før faldskærmen blev udløst. I den periode man er i frit fald falder man med 220 km i timen. På de 30 sek. falder man 1,3 km!!! Det var det vildeste jeg har været en del af!! Nu sidder vi alle og udnytter de dejlige faciliteter da vi i morgen bevæger os ud på rigtig camping dvs. ingen toiletter eller bad. Vi skal ud og spise og i morgen skal der pakkes og så skal vi afsted!! :D

Det var en lille opdatering her fra det sydlige Afrika. Der er lækkert - godt vejr, varme og lækre lækre oplevelser.!

Kram fra Afrika!

Hej alle.

Så er der afgang fra Swakopmund og vi havde retning mod Etosha Nationalpark. MEN vi skulle lige der hen. Afstandene er ikke helt ligeom i Danmark. Vi kørte først fra Swakopmund til Spitzkoppe. Spitzkoppe er et område med ekstremt gamle bjerge - omkring 200 millioner gamle. Samtidig var der huletegninger. Det var sindssygt interessant at høre hvordan de kommunikerede via deres tegninger på hulevæggene og hvordan de har formået at få dem til at holde i så mange år. Dem vi så var 4.000 år gamle og man kunne stadig godt fornemme meget af tegningerne. De var tegnet med dyreblod og derefter behandlet med en plantemasse som bushmændene lavede. De brugte tegningerne til at guide andre bushmænd og de havde et internt sprog i form af tegninger. F.eks. hvis der var tegnet et næsehorn var der vand i den retning næsehornet kiggede. Der var ikke rigtig noget som helst i kilometers omkreds så der var meget stille om aften. På nær lige lyden af de tusinde fulge og andre interessante dyr i området. Om aften tændte vi et bål og lavede kudo-bøffer over åben ild. Kudo er den største antilope i Affrika og det smagte utrolig godt! Efter aftensmaden gik alle i seng undtagen os danskere og den ene guide. Vi blev omkring bålede og udvekslede historie og hyggede. Vi var også på en kort lille natte gåtur da en af pigerne var sikker på hun havde set en leopard. Ja den måtte vi jo lige ud og finde. Det var så ikke en leopard men en forvokset kat med meget lang hale. Næste morgen fortsatte vi mod Etosha men måtte holde endnu et stop da der stadigvæk var for langt at køre i et stræk. Vi stoppede ved en gepardpark hvor der båede var tamme og vilde geparder. De tamme geparder var alle nogen der blev fundet som små enten efterladt eller kommet til skade. Vi fik lov til at lege med dem og de var som almindelige katte. Bare lidt større! De var meget meget søde. Bagefter blev vi så kørt ud i et lukket område hvor der var mere vilde geparder. De blev dog fodret. Dagen efter bevægede vi os så mod Etosha. Det er en af de største nationalparker i Afrika - engang var det, men de har måtte lave den mindre fordi der ikke var råd til at vedligeholde den. Vi havde to overnatninger der så det var dejligt at vi for en gangs skyld ikke skulle slå telt op den ene dag og ned dagen efter. Vi ankom omkring klokken 13-14 stykker og så var der frokost. Klokken 15 kørte viud på en game-drive. Vi havde ikke kørt langtid før vi endte midt i en giraffolk på omkring 10-12 giraffer. De var overalt. Derudover så vi ufattelig mange zebraer, impaler, springboks, gemsboks og andre hjortelignene dyr. De sort ryggede sjakaler var der også ekstremt mange af, også ved vores telte og skraldespande om natten. Vi mødte en truck, der ligesom vores, bevægede sig stille og roligt igennem Afrika. Det var en truck med 8 nordmænd og 2 svenskere. Der blev derfor holdt skandinavisk aften i baren. Man følte sig lidt hjemme igen da vi snakkede til andre på dansk og de rent faktisk forstod hvad vi sagde! Vi skulle tidligt op - afgang klokken 6.45 - den næste morgen da vi skulle på endnu en game-drive. Det ville tage hele dagen så vi var meget opsatte på at se en masse. Det lykkedes. Der gik ikke længe før vi fandt et vandhul hvor vi blev mødt af en masse elefanter, store som små, der skulle slukke deres tørst. Vi holdte omkring 20 meter fra dem og de bevægede sig rundt om de forskellige køretøjer der holdte og kiggede på de enorme dyr. Vi holdte der omkring en halvanden time! de lavede hele tiden noget nyt og sjovt. Da vores chauffør mente vi havde set nok til dem kørte vi videre mod et nyt vandhul. Det er stortset sådan turene foregår. Man vælger en rute der tager dig forbi en masse vandhuler og så stopper man der. Ved det næste vandhul var vi heldige igen. Der så vi en enkelt giraf, vortesvin og 5 løvinder. Løverne var for dovne til at bevæge sig ud af skyggen - troede vi. Lige pludeslig er der en af dem der rejser sig op og ligger sig på lur. Den havde øje på vortesvinene. Til dem der har set Løvernes Konge kan i forstille jer den sende hvor Nala ligger på lur for at fange Pumba. Sådan så det ud! :D Forsøget var dog lidt halvhjertet. Det var lidt som om den ikke var helt sulten nok. Man så fik vi da set en af dem ude i sollyset. Efter lidt underholdning fra løverne af, kørte vi videre mod et campsite hvor vi skulle have frokost. Der ligger en masse campsites rundt omkring i parken, som selvfølgelig er indhegnet. Efter frokost så vi ikke meget men det var også der det var varmest (45 grader) så dyrene holder sig i skyggen. Ironisk nok nåede en af pigerne kun lige at spørge os andre danskere om vi havde set nogen de sidste to timer da Cecilie en af os pegede og råbte "Dyr!" Og det havde hun skam ret i. Vi stødte lige på et sort næsehorn. Resten af turen hjem holdte vi alle øje med træerne for at få øje på en leopard. Det lykkedes ikke.. Vi kørte ud til et sted der hedder Etosha pans. Et kæmpe område med absolut ingen form for liv. I hvert fald ikke liv der havde behov for særlig meget vand. Vi kørte tilbage mod campen og der var vi igen omkring klokken 17. En meget lang dag men ikke voldsomt hård da vi ikke rigtigt lavede andet en af sidde ned og tage billeder. Vi troede vi havde set en stor del af området men fandt hurtigt ud af at det var langt fra rigtigt. Etosha nationalpark er nemlig halvt så stort som hele Danmark. Og selvom vi havde været afsted i omkring 10 timer havde vi måske holdt stille 5 af dem.

Dagen efter kørte vi mod Windhoek. Det er Namibias hovedstad men som vores guide, Bombastick, pænt sagde så boede der kun 200.000 mennesker så det var ikke en særlig stor hovedstad. Det grinte vi danskere lidt af. Især da han senere fortalte at der kun er 2,1 millioner mennekser i hele Namibia. Så synes vi da at mange af dem var samlet et sted. Vi stoppede i hovedstaden og var der en halvanden time for at fylde vores vanddepoter op og ordne forskellige andre ting. Vores campsite lå 10 minutter ude af byen så den aften var vi inde og spise på en meget kendt restaurant der hedder Joe's Beerhouse. Et kæmpe og meget meget fantastisk sted. Hvis nogen nogensinde kommer forbi Windhoek er det 100% et sted man skal prøve. Maden var fantastisk. Jeg fik mig en kudo steak på 300 gr. (det fandtes ikke mindre!) og andre fik zebra, krokodille og struds. Jeg smagte krokodillen og zebraen. Jeg var for langsom så al strudsen var væk da jeg hørte at min sidemakker tilbød smagsprøver. Krokodillen smagte af ganske almindelig fisk og zebraen af oksekød. Samtidig med at maden var ekstrem lækker var det ufattelig billigt. For min 300 gr. steak med salat og pommesfritter gav jeg 130 namibiske dollars inkl. drikkepenge. 100 namibiske dollars svare til 60 danske kroner. Da det jo hed beerhouse var det jo oplagt at man skulle have en øl til maden så jeg fik mig en kold Heiniken, til 14 N$. Efter maden tog vi alle en drink. Dem gav vi 30 N$ for. Alting er ekstremt billigt i Namibia. 2 liter vand giver vi omkring 10 N$ for. Det er 6 kroner.

Efter en overnatning ved hovedstaden kørte vi mod grænsen til Botswana. Omkring klokken 16.30 var vi ved vores første campsite i Botswana. Der er tydeligt at de får mere vand her end de steder vi har besøgt før. Landskabet er meget mere frodigt. Da vi ankom fik vi af vide at vi kunne opgradere fra vores telte til nogle små ler/hø-hytter. Det gjorde mig og min teltmakker Christine for det skulle da prøves. Der var senge, myggenet og det hele. Det gav vi 5 pulaer for. Pulaer er den botsvaniske valuta og 100 af dem svare til 70 kroner. Klokken 17 blev vi hentet af en flok bushmænd. Der er stadig nogle enkelte i Afrika der forsøger at holde den MEGET gamle og primitive kultur ved lige. Vi kom med på en "bushmen-walk" hvor de tog os med rundt i området og fortalte om planter som de brugte til hverdag. De viste os hvordan det var nemmest at skabe ild. Det tog 5 minutter. De vidste os planter der ville fremprovokere abort, forbedre ryg og mavesmerter og så viste de os en plante som de spiste som doping for at holde dem friske når de skulle jage! Om aften kom de forbi igen og sang og dansede for os. Fuldstændig uforståeligt og en smule mærkeligt men det var ekstremt sjovt at se deres kultur og måde at leve på. Fuldstændigt urealistisk at nogen kan leve sådan i det 21. århundrede. Mig og Christines nat var super! dejligt med en seng og at kunne stå op og tage tøj af og på. Dagen efter kørte vi længere ind i Botswana. Vi kørte til et campsite meget tæt på Okavango deltaet. Det er meget tæt på hovedstaden Maun. Det er en by man ikke kan forstå er en hovedstad. Der er ingenting. Et center med inkøbsmuligeheder. Og det er det! Vi havde tre overnatninger i det område men forskellige steder. Den første var på vores campsite. Den aften fik vi lækker grilkylling med flødekartofler. Lavet på bål. Det er utroligt hvad Bombastick kan finde ud af. Vi andre hjælper til her og der men det meste af det er hans værk. Og jeg har indtil videre ikke fået noget der ikke var godt! Og der er kun et par dage tilbage. Vi ristede skumfiduser og drak kolde øl før vi gik i seng. Om morgen skulle vi pakke telte ned og samle det tøj, sovepose og vand til en enkelt overnatning i absolut INGENTING. Vi blev kørt til et sted ved Okavango deltaet hvor der stod en masse guider og ventede. Vi blev sat ned i mokulaere to og to. Det er kanoer der mest af alt minder om Pocahontas kano. Meget smalle og meget lange. Der stod så en guide for enden med en lang pind og så var det ellers afsted mellem sivene. De små kanaler førte os til en ø et eller andet sted. Hvis folk stak mig et kort og spurgte hvor jeg brugte de 24 timer vi var vil jeg kun kunne pege på HELE deltaet, som i regntiden er omkring 66.000 kvadrat kilometer... Vi slog vores telte op og så var det bare om at finde på noget at lave. Jeg havde fået mig en voldsom hovedpine så lå i skyggen det meste af dagen for at sove det væk. Det lykkedes ikke så da vi alle skulle ud på en game-walk klokken 17 blev jeg hjemme da jeg simpelthen ikke kunne bevæge mig rundt i solen. En smule dehydret var nok grunden til min hovedpine. Jeg kig tidligt i seng da jeg bare så gerne vil slippe af med hovedpinen. Så jeg lå og faldt i søvn til vores guiders stemmer. De sang og dansede for resten af gruppen men jeg nød bare sangene fra min sovepose af. Det lød sindssygt godt også selvom det ingen mening gav. Langt bedre en de sange som bushmændene sang. Klokken 6 stod vi op for at komme på en game-walk inden morgenmaden. Vi kom forbi et ni år gammelt elefantskelet og en masse flodheste efterladenskaber. Vi så ingen dyr men nogle af de andre grupper havde set zebraer. Vi var tilbage omkring 7.30-8 stykker til lækre pandekager - en lørdagstradition. De tre lørdage vi har været igang har der været pandekager. Det er lige noget for mig! Vi forlod øen på samme måde som vi kom derhen. Meget afslappende måde at komme fra A til B på medmindre du er ham der skal skubbe båden fremad. Det skal lige siges at vi tog afsted klokken 9 og der var det omkring 35 grader. Da vi forlod delta området skulle vi desinficere vores sko. Forstod aldrig helt hvorfor det kun var vores sko og kun bunden. Vi blev derefter kørt til en helikopter. Christine, Elisabeth (en af de andre danskere) og jeg havde købt en helikopter tur hen over deltaet. Det var en tur på 25 minutter og vi fik set størrelsen af området på en helt anden måde. Vi kom ned og fløj i samme højde som giraffens øjenhøjde og op og flyve i fiskeørnens. Vi så store zebraflokke oppe fra og til sidst fik vi ogå øje på en flodhest. Det var en super måde at se området på. Efter vi havde været oppe skulle 3 andre danskere, Monika, Kamilla og Cecilie, også op og fik samme tur. 10 af de andre valgte at tage en flyvetur i en svæveflyver og 2 andre red rundt i området på heste.

Da vi kom tilbage var det omkring frokost, det er utroligt så meget man kan nå når man står op klokken 6! Efter frokost tog mange indtil "byen" (Maun) for at hente vand og dem der skulle ud og flyve skulle afsted derinde fra. Kamilla, Christine, Elisabeth, Cecilie, Maria, Kathrine, Lisbeth og jeg blev tilbage. Kathrine og Maria skulle på ride turen men kunne lige nå en dukkert i poolen inden. De andre blev liggende ved poolen men jeg har trak mig op i baren (skyggen) for at skrive mit blogindlæg og få lidt ro til ørene. Det er lavsæson så det var kun mig og bartenderen der var her. Efter en hyggelig aften i baren lagde vi os i seng og gjorde os klar til endnu en køretur. Vi bevægede os længere ind i Botswana til et sted der hed Elephants Sands. Det er et campsite der ligger midt ude i ingenting uden indhegning. Elefanterne går rundt ved siden af teltene. Jeg sidder nu ved baren, som er lige ved et vandhul hvor dyrene kommer hele døgnet rundt. Så i aften bliver vi oppe så lang tid vi kan i håb om at se en leopard!

Håber i har det helt fantastisk i Danmark og Mathilde hvis du ser dette her så et forsinket TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN !

På mandag er det en måned siden jeg tog afsted og det er bare gået så ufatteligt hurtigt! Om en uge sidder jeg på Noah's ark som er det sidste, dog længeste, skridt af min rejse!

Kram fra Botswana!

PS. Billeder kommer senere da nettet her er for dårligt til at jeg kan lægge dem op.!