Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag den 5/4:
Vi stod tidligt op i dag, fordi vi skulle af sted på tur til Milford Sound, som er et flot naturområde her på Sydøen i New Zealand. Vi havde lejet en bil og kørte afsted mod Milford Sound klokken 8.30. Chaufføren i min bil var Ann-Sofie og med på bagsædet var Nathalie, Cæcilie og Pia.
Vi havde en 4 timers køretur derhen, og naturen og bjergene var så smukke omkring os. Det var helt fantastisk. Fordi jeg sad foran i bilen og ikke måtte sove, så jeg kunne vise vej, fik jeg taget en masse billeder!
Da vi ankom til vores lodge, spiste vi frokost, og jeg begyndte så at spille UNO med Ann-Sofie, Pia og Cæcilie. Næsten hele af holdet tog ud for at kajakke, men vi ville hellere blive og slappe af. Efter en god lur begyndte vi at lave aftensmad: Pasta og tun så det var både nemt og billigt!
Aftenen brugte vi på at spille UNO igen og læse. Rigtig hyggeligt! :-)
- comments