Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 23/4:
Det regnede nærmest hele dagen i dag, fordi der er regntid i Fiji. Så det meste af dagen sad vi inde under halvtaget og hyggede os.
Men fra morgenstunden var det heldigvis godt vejr, så der gik jeg hele øen rundt med Cæcilie og Hess. Det var rigtig hyggeligt, men det var ikke alle steder, der var "jord", så noget af tiden var vi nødt til at hoppe på forskellige små jordklumper.
Klokken 12 var vi ude at snorkle i silende regnvejr. Det var rigtig svært at se noget under vandet, så vi fik ikke set så mange fisk. Men jeg så noget, jeg tror, er en manta ray! :-)
Klokken 15 havde jeg bestilt en times massage, og det var sindssygt lækkert - og jeg faldt selvfølgelig i søvn, fordi det var så afslappende.
Til aften kom der flere både med turister, der skulle være på øen om aftenen. Så der var arrangeret ekstra mange ting for dem. Vi så igen firewalking, men det var langt flottere i dag.
Selv maden var mere lækker i dag!
Danseshowet var også opgraderet en smule, og det så langt federe ud, da de dansede med ild, fordi det nu var mørkt. Det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Resten af aftenen slappede vi af, og jeg fik min sidste Pina colada på øen, mmh!
- comments