Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 28/4:
I dag har vi været på flodtur næsten hele dagen for at besøge en lokal landsby. Vi sejlede i nogle longboats hele vejen, og det var en rigtig god tur. På vejen stoppede vi ved et rigtig flot vandfald, hvor nogle af de andre badede.
Da vi kom frem til landsbyen, blev vi taget imod af 8 damer med flot tøj på. Vi startede med at være med til en kava-ceremoni, så vi kunne blive budt velkommen i landsbyen. Heldigvis smagte det lidt bedre i dag end sidst.
Efter kava-ceremonien var vi med til at danse nogle lokale danse, og det var rigtig sjovt!
Derefter blev vi vist lidt rundt i byen og så en lokal skole. Den var faktisk overraskende moderne, og jeg er sikker på, at mor og faster Hanne er interesserede i at se billeder af det :-)
Efter rundvisningen på skolen fik vi lækker frokost, inden vi så de souvenirs, de lokale selv havde lavet i træ. Det var ret imponerende, men faktisk købte jeg ingenting i dag ;-)
Vi sejlede også hele vejen tilbage igen, men på vejen tilbage begyndte det at stå ned i stænger, så vi var fuldstændig gennemblødte, da vi nåede tilbage i bussen, så det var dejligt at komme hjem og få tørt tøj på igen.
Til aften fik vi lækker sidste aftensmad på vores hotel her i Pacific Harbour, inden vi i morgen tager videre nordpå til Raki Raki, hvor vi skal sejle tyve minutter for at komme ud på en lille ø :-)
- comments
Hanne Schøler Kære Sofie- min søde niece. I aftes sjov i "Zirkus Nemo" og i dag sjov (?) med rengøring, tøjvask o.s.v. Weekend er altid skønt:-) Lige om lidt rejser du videre til L.A. og så pling er du hjemme igen... Jeg glæder mig til at følge din rejse i USA- fedt område at opleve i- der er i alt fald nok at tage fat på i de stater, du skal være i. Rigtig god weekend i Raki Raki og mange knus fra din faster