Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi flyttet i hus!
Mandag d. 26 juli overtog vi et hus på Cashel st. i Christchurch, det var en stor lettelse da Sally vores udlejer ringede og sagde at vi kunne få huset 5 dage tidligere end forventet, vi var ved at være godt trætte af at vi ikke havde nogle vinduer og at vi boede så kompakt på det backpacker hostel vi boede.
Huset har en god størrelse og ligger 20 min til fods fra skolen så det passer os rigtig godt, vi skal give 320 newzealandske dollars i ugen for at bo der så det er også ret billigt. Vi kunne tydeligt se at huset ikke var efter danske standarder, det eneste isolering der er i huset er 75 mm i taget, alle vinduer er med et lags glas og den eneste varmekilde er en varmepumpe som befinder sig i stuen, Så vi har efterhånden vænnet os til at skulle sove i et 12-14 graders varme værelser og at vi nok skal have lidt mere tøj på end i et dansk hus. Det har været ret koldt i NZ de sidste par dage, i morges var der rim på tagene så det nærmer sig det danske vintervejr.
I weekenden var vi ude og trekke i nogle af Canterbury's bjerge som ligger 30 km syd for Christchurch, vi var ude på en mega fed tur hvor vi blev udfordret på alle mulige sjove måder, har lagt nogle billeder op af terrænet og de fede udsigter vi kunne se, vi har set en lille bitte brøkdel af New Zealand og vi er allerede imponeret af deres natur, jeg er specielt glad for at vi kan finde noget udfordring i naturen, jeg ville være meget træt af bare at skulle gå på nogle stier i flere timer uden at skulle bruge ens fysik og snilde.
Vi har også oplevet bylivet hernede, der er pænt gang i den og med øl for 10 kr. bliver man fuld ret billigt ;)
Med hensyn til skolen så er vi så småt ved at komme i gang med vores projekt, men det er svært når der sker så meget andet omkring en, vi har fået udleveret et fint projekt som er ved at løse efter det newzealandske bygningsreglement og deres metoder at bygge på, det bliver noget af en udfordring da det danske stadig hænger meget fast i en.
- comments
bente Hej Simon. Fantastisk natur, forstår at den fascinerer dig fuldstændig. Hvad er det for et kæmpetræ du står ved?Det lyder spændende med klatringen. Håber det går godt med skolen. Du kan jo skrive hjem, så vi også kan se de New Zealandske frimærker. Ha det godt, vi savner dig. K.H. mor