Da vi ankom til Lop Buri kl. 2 om natten, var der fuldkommen doedt. Vi var begge syge, og traengte bare til at komme hen paa vores hostel og faa noget soevn, saa vi skulle bare havde fat i en taxa. Efter en evighed faar vi vaekket manden bag glasset paa busstationen. Han forstaar ingenting, og kigger maerligt paa os da vi siger taxa. Det opgiver vi hurtigt, og har planer om at finde en selv i stedet. Det opgiver vi ogsaa ret hurtigt, da der intet var overhoved at...

Vi ankom til Chiang Mai om eftermiddagen, og her erfarede vi for foerste gang hvor elendige thai'erne er til at laese kort. Vi forsoegte at lokalisere busstationen paa et kort, for at kunne finde ind til hotelomraadet. Foerst da vi fandt turistpolitiet (og ja det findes faktisk) kunne han vise os hvor vi var... paa hans EGET kort. Den foerste nat besluttede vi os for at forkaele os selv, efter junglen, saa vi tog et hostelvaerelse med air-condition og eget bad. ...

Paa trods af at elefanten er Thailands nationaldyr, lever den under rigtige daarlige forhold i landet. De blev blandt andet brugt til logging (arbejde med at slaebe traer i junglen), og lavede arbejde som de, paa trods af deres store kroppe, slet ikke kunne holde det. Det har medfoert at adskillede elefanter har lidt med braekkede rykke, hofter og lignende. Da logging bliver forbudt i 90'erne (for at beskytte naturen, og ikke i haab om at hjaelpe elefanterne) bli...

Vi ankom til Mae Sot (en by hvor vi skulle have en enkelt overnatning inden vi skulle videre mod Umphang) efter en nat i Super VIP luxury bus (ja, det hed den serioest), men der var hverken super, VIP eller luxury over den bus. Men frem kom vi da. I Mae Sot skulle vi se det burmesiske graensemarked, og herfra videre med aaben pick-up truck til Umphang. Det var en helvedes tur paa 5 timer med 1021 sving (nogen havde aabenbart talt det?) gennem bjergene. Den tur va...

Hej alle. I skulle da ikke gaa glip af en opdatering om vores alt for skoenne rejse. Som overskriften indikerer, var det vildt dejligt at moedes efter 2 maaneder. Men ogsaa maerkeligt at ankomme til et random hotel i Bangkok, og saa staar ens kaereste mindsanten i doeren. Det var tiltraengt! Naeste morgen staar vi op, og alting foeeles meget fremmed, men da vi gaar ned til morgenmaden, sidder der en fra gymnasiet paa hotellet. Saa var man pludselig ikke saa lang...