Profile
Blog
Photos
Videos
Central og Sydvietnam - Gigantiske grotter, Vietnamkrig, Kulinariske oplevelser, Strand og bjerge.
Hội An, Vietnam
Halloejsa derhjemme
Saa har vi igen fundet tid til at smide et indlaeg op. Vi har oplevet en masse siden sidst, og har bevaeget os langt ned gennem Vietnam, og i skrivende stund befinder vi os i den lille bjergby Dalat i den sydlige del.
Efter at have vaeret paa Cat Ba Island som sidste indlaeg sluttede af med, tog vi til en provinsby ved navn Ninh Binh, der som beksrevet i fotoalbummet "Nordlige Vietnam" boed paa fantastisk natur. Hoejdepunktet var helt sikkert da vi besteg/klatrede op til toppen af en gigantisk limstensklippe og havde et fantastisk vue udover omraadet. Fantastisk omraade, som var spaekket med limstensklippeformationer, staaende fuldstaendig umotiveret midt i rismarker. Boenderne, med deres straahatte, stod bukket over deres ris og med floder, der gennemskar landskabet og nogle steder loeb under de store klipper.
Efter Ninh Binh gik turen videre til Dong Hoi, hvor vi tog paa en sejltur ind i en enorm drypstensgrotte, som eftersigende skulle fortsaette 55 km ind i bjerget og endnu ikke vaere fuldt udforsket. En imponerende oplevelse!
Dernaest fortsatte vi med tog mod Dong Ha, hvor vi indlogerede os paa et lille snusket hotel, der var ejet af en aeldre vietnamesisk krigsveteran. Over en oel om aftenen fortalte han os en del historier fra sin deltagelse i krigen, og vi arrangerede en motorbiketur naeste dag op til den gamle Demilitarized Zone ved graensen mellem det gamle Nord- og Sydvietnam. Det var en utroligt interessant tur hvor vi bl.a. saa krigskirkegaarde, momumenter over faldne og de vildt imponerende Vinh Moc Tunnels. I dette haandgravede og meget indviklede system af tunneller, der fordelte sig over 3 levels hvor det nederste laa 23 meter under jordens overflade, havde 90 familier soegt ly for den amerikanske taeppebombning af dette omraade, og boet i saa laenge som 5 aar. Vietcongsoldater havde ogsaa brugt det til at skjule sig og organisere militaere operationer, i ly for bomberne. En utroligt fascinerende og ret klaustrofobisk oplevelse. Vi var glade for at se dagslys efter blot en times tids vandring dernede, og priste os lykkelige over ikke at vaere noedt til at leve dernede.
Vores guide havde kaempet paa den sydvietnamesiske side, sammen med amerikanerne, og havde saaledes vaeret paa den tabende side. Det var ret trist at hoere hans krigsfortaellinger og hans historier om hvor korrumperet systemet er den dag i dag. Det stemte dog egentligt meget godt overens med vores indtryk, da regeringen har blokeret for brugen af facebook, Twitter og Youtube for at begraense kritikken af systemet. Vores guide Quang haabede paa en bedre fremtid, men virkede dog ikke videre optimistisk paa Vietnams vegne.
Herefter fortsatte vi til byen Hue, der er den gamle Imperial Capital, hvor Nguyen Kejserne i sin tid regerede fra. Her saa vi det store citadel hvor kejserpaladset, den forbudte lilla by og en masse templer og pagodaer laa; altsammen var meget imponerende paa trods af de store skader som bomberne under krigen havde foraarsaget, og vi foelte os henstillet til en helt anden tid. Vi tog derefter paa en cykeltur uden et egentligt maal, udover at komme ud og opleve nogle meget lokale dele af byen. Det lykkedes til fulde, saa meget at vi faktisk endte med at fare fuldstaendigt vild og maatte foelge efter en venlig lokal lastbilchauffoer, fordi begge vores indre kompas aabenbart havde faaet et spin. Men vi fik oplevet en masse lokale steder, saa great succes! ;D
Det naeste stop paa ruten var Hoi An, en smuk gammel by, der som Hue ogsaa er optaget paa Unescos verdensarvsliste. Vi havde dog efterhaanden ramt et punkt hvor gamle huse, templer og andre gamle sager efterhaanden prellede af paa os, saa vi besluttede os for at opleve kulturen paa en ny maade - gennem den fantastiske mad. Slet ikke nogen daarlig beslutning! Vi moedte op med to australske piger, som vi flere gange var ramt ind i paa vej ned gennem Vietnam, og fik et overdaadigt festmaaltid paa en gaderestaurant langs floden, og tog ud og saa lidt paa nattelivet i Hoi An.
Udover store maengder laekker mad, vrimler Hoi An ogsaa med skraeddere og inden vi smuttede videre mod strandbyen Nha Trang fik vi lige skraeddersyet et par skjorter og Mick ogsaa et par sko. Ret imponerende at man kan sy en ekstra skjorte paa blot halvanden time!
Nha Trang var som sagt naeste punkt, og det var befriende endelig bare at kunne slappe af paa en laekker strand, og nyde solen og varmen igen. Herudover fik vi gentaget successen med australierne, hvor vi nu indtog Nha Trang i baade madoplevelser og natteliv. Her fik vi begge smagt oesters for foerste, men absolut ikke sidste gang, (dog ogsaa jellyfish salad som helt sikkert er sidste gang). Sammen med australierne besluttede vi os for, at kalde os "The Whistle Crew", fordi vi floejtede paa livet loes rundt i byen, paa de anskaffede dyrefloejter.
Desvaerre slog vejret om til regn og vi besluttede os derfor for at tage ind i landet til Dalat, i stedet for videre lang kysten. Vejrudsigten lovede nemlig lyn og torden den vej de naeste tre dage.
Efter en flot bustur gennem imponerende bjergpas og forbi et vandfald, der pga. lavthaengende skyer saa ud som om det gik direkte fra himlen og ned til jorden, og efter naesten at vaere blevet smidt af bussen i vejkanten fordi vi aabenbart ikke havde betalt den fulde pris for busturen naede vi frem til Dalat. Her var hoejdepunktet det meget kunstnerisk udfoerte Crazy House, som fik en til at foele at man gik rundt midt i noget fra Alice i Eventyrland.
Vi har nu bestilt en sleeperbus ned til Saigon, og vi ankommer saaledes dertil lidt foer planlagt. Hvad der skal ske, og om vi bliver der eller tager et smut ned til det allersydligste, ved vi endnu ikke, men vi regner ikke med at det bliver noget problem at finde noget at faa tiden til at gaa med, foer turen gaar mod Sydney den 25. Her har vi aftalt at moedes med The Whistle Crew igen, saa der kan vi maaske komme til at se lidt udover de helt normale turistting i Sydney.
Vi haaber at i allesammen har det godt derhjemme,
Kaerlige hilsner
Mick og Soeren
- comments
Lars-Anker Hej Drenge Dejligt at høre fra jer igen. Og sikke oplevelser I har, det er vildt. Godt du ikke lyttede til din far, Mick. Godt du er så sej, og Søren også tager det i stiv arm. Glæder mig til at høre nyt igen, forhåbentlig snart. Fortsat god tur / far - Lars-Anker
Birgitte Heide Hej soeren sikke en masse i oplever. knus mor