Hue maa siges at vaere lige hvad vi traengte til efter en mere eller mindre kaotisk foerste uge i Hanoi. Trafikken var overvaeldende, larmen var til tider ikke til at holde ud, og folk virkede generelt ikke specielt imoedekommende og venlige. Der fik vi os derimod noget af et chok da vi ankom til Hue, efter en tur paa 1.klasse med toget fra Hanoi, med koejesenge og hele moletjavsen, eller det der. Paa stationen stod en lille mand med et skilt hvor der stod: Mr. Peter & Mr. Chrittina. Vi gik ud fra det var os, og han koerte os da ogsaa til et ganske udmaerket hotel i loebet af kort tid! Her blev vi indkvarteret paa et ok vaerelse, men efter lige noejagtig 32 sekunder ophoerte det varme vand paa hotellet, og saa var det ikke laengere saa skide sjovt at bo der mere, hvorfor vi da hurtigt tjekkede ind paa et andet hotel, med en receptionist der mest af alt mindede om en galning paa kokain, for hun var liiiige lovlig glad, men utrolig soed! Hun ringede paa et tidspunkt op til vores vaerelse mens vi sov, kun for at raabe Christian ind i hovedet om vi var happy happy happy!

Folkene i Hue var sindssygt venlige, og det varede da heller ikke laenge foer den foerste motorcykelgut kom hen og tilboed os at koere land og rige rundt for almost no money! :)

Naar man lige er ankommet fra Hanoi skal det lige siges, at man ikke har skide meget tiltro til gadesaelgerne da de som sagt virkede meget ubehoevlede i Hanoi, og til at starte med synes vi egentlig ogsaa at han var lidt irriterende, men vi endte med at overgive os, og det var starten paa 3 helt fantastiske dage! Foerste dag boed paa et par sevaerdigheder i form af et Ku Thuchs tomb, Thien Mu Pagoda og Citadel hvor vi fik en time hvert sted til at gaa rundt og tage billeder, og hver gang stod de to gutter paent og ventede paa os, klar til at koere videre! Christians driver, talte dog ikke saa meget engelsk, men var ikke bleg for en lille joke eller to! Dagen sluttede af med at vi blev koert hen til en lille bod hvor en rar mand hurtigt bankede et lille plastichavebord og et par stole frem, og saa skulle vi ellers smage den lokale oel! Vildt hyggelig maade at slutte dagen af paa, og Peters driver snakkede ret godt engelsk og var ikke sen til at byde ind med en masse jokes og diverse tilbud om friendly ladies, og hvad han ellers kunne hive ud af aermet!

Anden dag var igen i selskab med vores drivere, der denne gang tog os til stranden. Hjemmefra havde de sagt at vi intet skulle spise, for de havde alt paa stranden, og en to timer senere sad vi da ogsaa med 1,5 kilo helt nyfangede kaemperejer grillet i hvidloeg, i hver vores havestol med sand mellem taeerne og en nyoplukket kokosnoed at drikke af! Siiiiindsygt laekkert, og sikke en dag! Der var et par lokale smaa piger der synes vi var ret interessante, og dem fik vi da ogsaa spillet lidt bold med, og leget fanger med, til deres store fornoejelse! Og vanen tro, var det hjem og slutte dagen af med et par oel, denne gang i selskab med en meget venlig gammel mand der ville laere os en masse om Vietnam, og vi laerte da ogsaa en del fraser og brugbare ord, paa samme maede som vi fik dem bildt ind at man i Danmark raabte "WAAL", og ikke skaal naar man havde faaet en enkelt eller to, hvilket de hurtigt tog i brug! Da snakken igen roeg hen paa friendly ladies, fik Peter da ogsaa fortalt vores gode venner at Christian da bestemt havde en Cobra mellem benene. Og ja, 1,2,4 saa kaldte vores driver saadan set ikke Christian for andet. Som han hver morgen startede dagen med "Cobra happy today?" "Cobra happy, i am happy" og det var da ogsaa meget sjovt i starten, men ikke efter 457 gange!

Efter at have drukket et par oel, ville vores gode ven da lige vise os sin familie, og han havde da ogsaa en ven som ejede en fin bil, og han ville mere end gerne koere os til Hoi An, og vi takkede da paent ja! Det skulle da fejres, og vi blev derfor koert ud og moede foerst vores drivers familie, og dernaest koert ud til et stort hus med en stor have og stor garage, til vores drivers ven og hans familie! Og man kan vidst roligt sige vi blev behandlet som aeresgaester her. Paa hver sin stol, foran hele familien der i oevrigt bestod af to rimelig flotte piger, og med en mor der ivrigt proevede at gifte alle sine doetre vaek til os! Og vi maatte da ogsaa efter strenge ordrer af Motter Fik rundt og kysse samtlige doetre og fortaelle dem de var smukke, til alles store morskab! (Godt vi havde faaet en del oel, for sikke en maerkelig situation at staa i) :)

Tredje dag gik saa til Bach Ma, hvor der skulle vaere en Park som eftersigende skulle vaere animalwatchers paradise! Saedvanen tro, stod vores to gutter og ventede paa os, og vi havde faaet af vide hjemmefra, og i oevrigt ogsaa fra Lonely Planet, at vi skulle tage varmt toej paa, for der kunne godt vaere koeligt! Efter en time bag paa en scooter, kan vi begge afsloere at ens roev ikke har det skide godt, og vi var egentlig ret godt tilfredse med ikke at have takket ja til tilbuddet om at blive koert paa motorcykel til Hoi An, en tur der alligevel ville vare 4 timer.

Godt oemme i bagen ankom vi til Bach Ma, og det var da saadan cirka ALT andet end koldt! Saa ifoert lange aermer og vores lange trekkingbukser, fik vi af vide at vi skulle gaa saadan cirka 5 kilometer op af en sti, og saa ville vi se en masse dyr, og til sidst komme til et vandfald hvor vi kunne bade! 2 timer senere, maatte vi konkludere at vi rent faktisk begge to befandt os i et brusebad af sved, og solen bagede ogsaa ret godt i 1200 meters hoejde!

Vores kort mindede saadan set egentlig ogsaa mest af alt som et skattekort fra boernehaven, saa efter overhovedet ikke at have nogen som helst anelse om hvor langt vi havde igen, eller hvor faen vi egentlig var, vendte vi om og gik tilbage ned af stien. To gange undervejs blev vi moedt af en turistbus, fyldt til randen med grinende turister der fandt os ret morsomme, i og med vi saa ud som vi gjorde! Men vi var godt stolte af vi var naaet saa langt uden at falde om. Da vi kom tilbage til vores driver, fik vi lidt mad og fyldt depoterne op igen.

Herefter blev vi koert igennem en skov, langt vaek til vi pludselig kom til en lillebitte landsby med omkring 30 indbyggere der boede i smaa bitte traehytter, omkring den flod der loeb fra vandfaldet. Vi smed hurtigt klunset, og hoppede i! Og i loebet af meget kort tid fandt vi ud af hvorfor vandfaldet hed Slippery Fall. Stenene havde aabenbart en overflade der gjorde dem glatte som saebe naar de kom i kontakt med vand, og det havde skabt en form for vandrutsjebane der endte i en dejlig poel. Og naar man hjemmefra faar af vide at man skal tage varmt toej paa, ja saa havde vi jo selvfoelgelig heller ikke solcreme paa! Efter at have badet i en time, blev de lokale mere og mere venlige, og pludselig stod vi legede med de smaa boern, og en gammel mormor synes det var meget underholdende at sproejte vand paa Christian! Da vi efterhaanden var blevet godt roede, blev vi tilbudt lidt mad og drikke, og saa gik turen ellers hjemad, dog lige afbrudt af et par oel med driverne! :)

I Hue fandt vi efter et par dage ogsaa frem til en lille Cafe hvor man kunne spille playstation, og her blev et par af aftnerne da ogsaa brugt!

Torsdag morgen skulle vi saa videre afsted mod Hoi An, men da vi begge vaagnede med en god omgang madforgiftning, maatte vi konstatere at det ikke var muligt. Saa vi blev i sengen hele dagen, og udskoed turen til naeste dag!

I dag har vi saa taget turen fra Hue til Hoi An, med flere stop undervejs hvor Peter blandt andet stiftede bekendtskab med et par igler, da han efter et par timer i bilen pludselig opdagede at blodet loeb ned af foden, og der laa et par smaa sataner paa gulvet!

Nu sidder vi paa et laekkert hotel med swimmingpool, vi har gratis adgang til cykler og internet og en aftale med en skraedder om at faa lavet jakkesaet i morgen! Vi er stadig en lille smule syge, men det er mest Christian der er ramt lige pt. Vi haaber at alle i Danmark har det godt og klarer den, paa trods af den maerkelige vulkansky! :)

HTML{height:100%;cursor:text;} BODY{padding:3px;border:0px;margin:0px;} .PlainText,.HTML{font-family:'Lucida Console' !important; font-size: 80%;} P{margin:0em !important;padding:0em !important;} BLOCKQUOTE,UL,OL{margin-top:0em !important;margin-bottom: 0em !important;padding-top:0em !important;padding-bottom:0em !important;} *{text-indent:0in !important;} SPAN.squiggly{border-bottom:dotted 1px #f00}

function Init()
{
if(window.location.search.indexOf("pf=pf") >= 0)
{
var hostname = window.location.hostname;
var firstDotFromRight = hostname.lastIndexOf( '.', hostname.length );
var start = hostname.lastIndexOf( '.', firstDotFromRight - 1 );
var domain = hostname.substr( start + 1 ).toLowerCase();
if (("live.com" == domain) || ("live-int.com" == domain))
{
document.domain = domain;
}
}
}