Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det ved at være at vi forlader Australien og de sidste 10-12 dage har været helt fantastiske, vi har oplevet så meget, så vi næsten helt ør i hovedet og har lidt svært ved at rumme det hele. Efter Port Douglas endte vi så i Alice Spring, hvor vi klart fik en oplevelse af en by som ligger ude i ingenting, men også en indsigt i hvordan det er at være indfødt (aborginal) og så lige pludselig skal indordne sig efter andres (hvides) regler. Selvfølgelig lidt trist at se, men heldigvis fik vi også set noget af det positive i deres kunst, som der var meget af her. Vi havde lige en enkelt overnatning på hotel og så blev vi ellers hentet kl. 06.00 om morgenen for at tage på en 3 dages tur i telt ved Ayers Rock(den hedder Uluru nu) og ved en Cattle Station ved Kings Canyon. Lige for at forklare hedder det ikke en farm hernede men Cattle Station, og den største i Australien er på størrelse med halvdelen af Schweiz, så det er jo en smule. Nå, men tilbage til turen. Vi var ca 20 mennesker i en 4wd bus og der var et andet par fra DK, så det var ret hyggeligt. Vi havde en lang køretur til Ayers Rock, ca 445 km, så det var bare derude, med lidt stop hen ad vejen, hvor Nikolai og Cathrine fik reddet på kameler og vi så kænguruer, emu mv. Nå men efter et større stop ved campsite, hvor vi skulle overnatte den første aften, hvor vi fik frokost, nåede vi til Ayers Rock, og ja det er en fantastisk sten og når man kommer tæt på kan man virkelig se hele konjunkturen i hele stenen og farvenuancerne. Vi så små søer omkring den og hulemalerier og gik ca 4,5 km ved stenen. Herefter kørte vi lidt væk fra stenen og så en smuk solnedgang over Ayers Rock hvor vi fik champagne, ost, pølse, chips mv. Så her fik vi bare indfriet alle vores drømme omkring Ayers Rock, skønt. Herefter tilbage til campsite, hvor vi fik vores telte, mad og så var vi trætte og i seng. Næste dag op kl. 5.30, da vi skulle se solopgangen over Katja Tjuta, smukt men lidt overskyet. Vi fortsatte helt til Katja Tjuta, hvor vi gik omkring 5.5 km ved Katja Tjuta, smuk natur men desværre ingen kænguruer. Efter frokost afgang til Cattle Stationen, ca 260 km hvor vi skulle overnatte. Her fik Nikolai en fantastisk ide, nemlig os alle 4 ud og ride kameler i en time. Det var faktisk en dejlig tur, og vi så vilde heste og kameler. Ja, der er vilde kameler i Australien, faktisk omkring 150.000. Efter en god gang mad over bål var det i seng igen, da vi igen skulle op kl. 5.30 og så af sted til Kings Canyon, som vi skulle bestige. En ca. 6,5 km tur som tog 3 timer at gå, ret hårdt terræn, men så smukt og overraskende, da vi jo ikke rigtig vidste hvad vi kunne se. En dejlig tur. Også var det ellers retur til Alice Spring igen, 460 km, så vi fik kørt en del. Vi havde en god tur men koldt, omkring 17 grader om dagen men solskin, og helt ned til 1-3 grader om natten, så vi lå med meget tøj om natten. Herefter havde vi 2 overnatninger i Alice Spring, så vi brugte den hele dag vi havde med at besøge de flyvende doktorer og the School on air. Det var lærerigt for os alle og vi så børnene blev undervist. Den elev der boede længst væk var 1225 km. Noget af nogle afstande.
Vi kom herefter til Darwin hvor vi først havde 2 overnatninger inden næste 3 dages telttur. Her fik vi set lidt af Darwin, var på marked og fik kamel- og krokodillekød. OK at spise. Derefter blev vi hentet af Luke(Guide) og vi var kun os 4 samt Conni fra Melbourne, i en 4wd bil. Helt fantastisk at have sin egen guide og han var helt utrolig. Han kunne spotte dyr lang tid før os og inden vi overhovedet nåede til Kakadu-naturreservat, havde vi set mange Wallibies (små kængurer), vilde heste, en kamalon, så han tog hurtigt kegler hos store og små. Vi havde ikke rigtig nogle forventninger til turen andet end vi skulle se krokodiller, og allerede da vi fik frokost, havde vi udsigt til en krokodille som lige fangede en fisk, og så var vi tilfredse. Hele turen var utrolig, og det vil tage os flere sider at forklare, så vi laver et meget kort referat og så må billederne tale for sig selv. '1. Dag' fik vi en 360 grader udsigt udover Kakadu, samme sted som Crokodile Dundee blev optaget, vi besøgte nogle aborginals som fortalte hvordan de levede, fangede mad, lavede maden og til sidst sad vi og lavede armbånd sammen med dem. Alt fra naturen også farverne. Vores campsite var så smuk, udsigt til en dejlig Billa-bong (sø) med krokodiller i, vilde heste, køer og grise der løb omkring. Wallibies der kom helt op til teltene, tudser der hoppede omkring, papagøjer, stork, ja fugle i alle farver. Og Luke der lavede dejlig mad over bålet og pigerne der var med til det hele, lavede kage som også blev bagt over bålet. Smuk stjernehimmel, ja vi kan bare ikke få armene ned over en fantastik tur. På '2. Dagen' startede det med nybagte pandekager og så vandt han alle vores hjerter, og så ellers ud og opleve naturen og alle dyrene, Vi så Twins Falls og Jim Jim Falls og efter en hård gåtur i sten/bjergsten fik vi badet i en sø uden krokodiller og omgivelserne var så smukke og endnu en dejlig aften, hvor pigerne og Nikolai var ude og se 'øjne i natten', hvor der var 2 krokodiller i vandet, tudser, frøer og edderkopper. Sidste dag var vi ude og sejle for at se krokodiller, vi så mindst omkring 16-17 stk., den største vel omkring 3,5 meter lang, og en enkelt slange, ja der er ikke ord for alle oplevelserne. Vi så også smukke hulemalerier, flere dyr, så vi var helt mætte af oplevelser da vi kom tilbage til Darwin.
Nu har vi så 3 overnatninger i Darwin, vi har badet i poolen, set noget mere af byen, shoppet mv. og i morgen forlader vi så Australien. Australien bliver forladt med alle vores forventninger indfriet. Vi har oplevet mere end vi turde håbe på og sidder med en fornemmelse at vi gerne vil retur igen, så vi må i gang med at spare op igen, men 7 uger er jo nok ikke muligt. Vi er nu klar til Singapore og den 12. August lander vi i Koh Samui hvor Lene og Per tager imod os, det glæder vi os til.
Og så lige en masse fødselsdaghilsner, Rie den 9., Malte og Asta den 11. Jesper den 12. (40 år-uha), håber du nyder det. Sven( er fyldt for noget tid siden) men håber du får en dejlig fest, vi vil tænke på jer. Morbror Jan den 16. Håber du holder fødselsdagparty når vi kommer hjem og velkommen hjem fra Sverige, håber I nød turen. Claus den 18. Også (40 år-jaja), vi glæder os til festen. Håber alle er husket, ellers så bær over med os.
Ellers igen tak for de dejlige hilsner, vi ses snart. Utrolig hvor hurtig tiden går.
Knus fra hele familien Andersen.
- comments
Fam. Olesn Hejsa igen igen!! Det var et stort afsnit i har sendt denne gang, men rigtig god læsestof - igen. Vil bare lige ønske jer en rigtig god tur videre. Hils Lene og Per :-)) Knus Fam. Olesen
Birgitte Kære alle, Dejligt at høre om alle de spændende ting i har oplevet. Jeg kan godt forstå at i er parate til at tage dertil igen. Det er jo et helt fantastisk land. Vi har selv holdt en super sommerferie i Spanien (Malaga), og jeg tror ikke det er sidste gang vi har været der. Men nu er vi så hjemme igen i "dejlige" Danmark - hvor man lige skal huske en regnfrakke inden man går ud - lo......... vejr ! :o) Håber i fortsat får nogle sjove oplevelser på jeres rejse videre i den store verden. Knus fra Birgitte & Co.
Simone Hej alle 4, det lyder til at I har en helt vild fantastisk oplevelses tur...meget misundelsesværdigt og et minde for livet;-)) Jeg skal hilse Cathrine mange gange fra Simone, som synes I oplever nogle spændende ting og hun glæder sig meget til at se Cathrine igen....Mange hilsner fra Simone & Lone